1. Alle Job
  2. Marketing
  3. København
UDLØBET

Kongehuset

Kongehuset søger en studentermedhjælper til Kommunikationsafdelingen

Fuldtid

Permanent

Amaliegade 18, 1256 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2879570
|
Indrykket for 43 dage siden

Har du lyst til at arbejde med en bred vifte af opgaver indenfor kommunikation og presse i Kongehuset? Så har du nu muligheden for at søge en spændende og alsidig stilling som studentermedhjælper i Kommunikationsafdelingen.

Som studentermedhjælper bliver du en del af et hus, der værner om dets historie og kongelige traditioner, men samtidig fungerer som en dynamisk og moderne organisation, hvor offentligheden og medierne er med til at præge hverdagen.

Om stillingen

Stillingen som studentermedhjælper i Kongehusets Kommunikationsafdeling omfatter deltagelse i en række opgaver inden for kommunikation og presse, herunder:

  • håndtering og monitorering af forskelligartede henvendelser fra presse, borgere mv.
  • bistå presseakkreditering og -håndtering ved de kongeliges officielle aktiviteter samt større begivenheder
  • assistere med medieovervågning
  • assistere med dataindsamling og research
  • redaktionelle opgaver på Kongehusets digitale platforme, herunder bidrage til udarbejdelse af nyheder, fotogallerier og opdatering af Kongehusets kalender m.m.
  • assistere med at skrive mindre tekster og tage fotos til Hoffets intranet
  • indgå i et team og løbende deltage i samarbejdet internt i Kongehuset, såvel som med eksterne partnere.

Om dig

Vi lægger vægt på, at du:

  • er bachelor- eller kandidatstuderende inden for kommunikation, journalistik, medievidenskab, statskundskab, dansk eller anden relevant uddannelse
  • arbejder selvstændigt
  • trives i en omskiftelig hverdag
  • arbejder grundigt og struktureret
  • har en stærk skriftlig formidlingsevne
  • går til opgaver med en positiv tilgang.

Om Kongehusets Kommunikationsafdeling                                  

Kommunikationsafdelingen spiller en central rolle i formidlingen af Kongehusets aktiviteter, hvilket omfatter alt fra håndtering af daglige mediehenvendelser til rådgivning af den kongelige familie og varetagelse af Kongehusets digitale platforme samt af kongelig medvirken i alle former for medieproduktioner.

I forbindelse med den kongelige families officielle rejser, statsbesøg og sommertogter deltager Kommunikationsafdelingen desuden i programplanlægning og pressehåndtering. Det gælder også ved Kongehusets officielle arrangementer og større offentlige familiebegivenheder.

Kongehusets Kommunikationsafdeling varetager desuden alt redaktionelt arbejde på Kongehusets platforme. Det gælder både Kongehuset.dk samt sociale medier som Instagram, Facebook og YouTube. Kommunikationsafdelingen er desuden ansvarlig for Hoffets intranet.

Løn- og ansættelsesforhold

Det ugentlige timetal er mellem 10 og 15 timer inkl. frokostpause. Tiltrædelse gerne snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår baseres hovedsagelig på fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider, hvor vi tager hensyn til studie og eksamensperioder - men udgangspunktet er en arbejdstid mellem kl. 9.00 og 16.30.

Vi tilbyder desuden massage- og fysioterapiordning samt sundheds- og gruppelivsforsikring.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under din ansættelse.

Ansøgning

Ansøgning, CV og dokumentation for igangværende uddannelse og beståede eksamener/karakterudskrifter sendes via nedenstående link senest den 2. april 2025. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, religion, etnisk baggrund eller handicap.

Læs mere om Kongehuset på www.kongehuset.dk og på Kongehusets sociale medier @detdanskekongehus.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
København
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Marketing
København
Marketing
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Akademikernes Startup

    Junior Grafisk Marketing Konsulent til Akademikernes A-kasse

    Deltid

    København

    Indrykket for 39 dage siden

    Deltid

    Nannasgade 28, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 47 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Alexandriagade 8, 2150 København, Danmark

    Indrykket for 36 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Købmagergade 19, 1150 København K, Danmark

    Indrykket for 50 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Sankt Petri Passage 5, 1165 København K, Danmark

    Indrykket for 50 dage siden

Søg efter andre job