Har du en certificering i KK2 og skal din næste arbejdsplads være én, hvor udvikling, høj faglighed og stærkt kollegaskab er i fokus? Brænder du for at være en del af hele projektfasen og bringe din viden i spil på store såvel som små projekter? Så er det måske dig, vi søger!
Om Meldrup Pugholm – Arkitekt & Ingeniør
Meldrup Pugholm er et arkitekt- og ingeniørfirma, som er ejet af to jordnære gutter fra Horsens – Claus Meldrup og Martin Pugholm.
Begge er opvokset i Horsens og har tidligere haft egne, separate virksomheder indenfor byggebranchen med kompetencer indenfor henholdsvis bygningskonstruktion og byggetilsyn.
Hver især havde de en mindre tegnestue og et firma, der udførte byggetilsyn. Her så de muligheden for at drage fordel af at forene forretningerne og kombinere kompetencerne under en fælles virksomhed, for på den måde at tilbyde kunderne en omfattende og alsidig service af højeste kvalitet.
Siden da har tegnestuen været under udvikling og flere folk er kommet til, og Claus og Martin er stolte af det hold, de har fået samlet. Og nu har du muligheden for at blive en del af holdet!
En stilling med høj faglighed, bred berøringsflade og afvekslende projekter
På vegne af Meldrup Pugholm søger vi en erfaren konstruktionsingeniør med KK2-certificering, der kan være med til at løfte forretningen og styrke Meldrup Pugholms samlede sæt af kompetencer. Med et hold bestående af alt fra arkitekter til brandrådgivere og konstruktionsingeniører bliver du en del af en virksomhed med kort og nem adgang til faglig sparring og videndeling. Du er med hele vejen - fra de indledende opstartsmøder og sparring med arkitekten til projektet afleveres til tegnestuen. Det giver dig mulighed for at følge projektet fra start til slut og byde ind med din viden og erfaring undervejs i hele processen.
Meldrup Pugholm håndterer alt fra store lagerhaller og firmadomiciler til 5-etagers boligkomplekser og parcelhuse. Det betyder, at du vil få en bred og afvekslende projektportefølje, hvor du kan bringe din faglighed i spil i forskellige kontekster.
Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af:
I det omfang du har lyst, kan dine arbejdsopgaver også omfatte både telefonisk og fysisk kundekontakt.
Ambitiøs og jordnær ingeniør med certificering i KK2
Vi stiller som krav, at du har en relevant uddannelse som eksempelvis konstruktionsingeniør, er certificeret i KK2 og har erfaring fra byggebranchen. Det er derudover en fordel, hvis du har en håndværksmæssig baggrund som fx tømrer eller murer.
Hos Meldrup Pugholm vægtes kultur, værdier og arbejdsmiljø højt og vil være afgørende for det gode match. Der afholdes jævnligt sociale arrangementer med det formål at styrke samarbejdet og fællesskabet på tværs af virksomheden. Det er derfor vigtigt, at du er jordbunden, værdsætter åbenhed og ærlighed, har respekt for dine kollegaer og deres kompetencer og evner at lytte og inddrage menneskene omkring dig. Du har en naturlig evne til at skabe tryghed og tillid, uanset om det er overfor kollegaer, kunder og samarbejdspartnere.
Du vil blive en del af en virksomhed i vækst og Meldrup Pugholm tilbyder muligheden for personlig og faglig udvikling i takt med forretningens udvikling. For den rette person – på personlighed såvel som drive – er det muligt at tale partnerskab og på sigt medejerskab i forretningen.
Stillingen, herunder ansvarsområder, projekter og berøringsflade, kan tilpasses til dig og dine specifikke ønsker for dit næste karriereskridt. Er du blevet nysgerrig? Lad os tage en dialog – måske er det dig, der skal være en del af Meldrup Pugholms fremtidige udvikling.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir