1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Aarhus

HiTalento ApS

Konstruktør/Teknisk Designer til grønne klimaløsninger hos Fenagy i Lystrup, Aarhus 🌱

Fuldtid

Permanent

8520 Lystrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2847522
|
Indrykket for 1 dage siden

Fenagy søger en konstruktør/teknisk designer til at indgå i konstruktionsafdelingen, der laver designgrundlaget til fremtidens grønne klimaløsninger. Dit arbejde vil bestå af at udvikle, designe og optimere maskinanlæg, som fremstilles på egen fabrik samt hos underleverandører. Derudover vil du også skulle udarbejde situationstegninger og illustrationer til salgsafdelingen.

Som en integreret del af vores dynamiske konstruktionsteam vil du ikke blot deltage, men også aktivt bidrage til udformningen af fremtidens varmepumper og køleanlæg. Du vil arbejde tæt sammen med erfarne konstruktører, hvor du kan udveksle idéer og perspektiver for at skabe optimal funktionalitet og effektivitet i vores produkter og dokumentation.

Arbejdsopgaver 

  • Struktureret design af komplette anlæg
  • Komponentdesign
  • 3D-modellering af anlægsdesign
  • Udvælgelse og design af komponenter
  • Samarbejde med værkstedet
  • Kontakt til og samarbejde med underleverandører i Danmark og udlandet
  • Produktionsgrundlag og slutdokumentation i 2D.

Din profil
Du har en baggrund som konstruktør, teknisk designer, produktionsteknolog eller el.lign.

Erfaring med følgende er en fordel:

  • SolidWorks
  • Design af maskin- eller procesanlæg
  • Kendskab til P&I-diagrammer

Vi forventer, at du arbejder selvstændigt og proaktivt med dine ansvarsområder og sætter en ære i høj faglig kvalitet. Desuden har du et stærkt fokus på kommunikation internt i virksomheden og på at afslutte opgaver. Det er vigtigt, at du er struktureret, detaljeorienteret, har gode IT-færdigheder og kan begå dig på engelsk i skrift og tale.

Personlige egenskaber, som vi vægter højt: 

  • Du har en positiv indstilling og er serviceminded.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt, men også fungere godt i et team.
  • Du formår at afslutte opgaver.

Arbejdstiden kan tilrettelægges individuelt. Løn efter kvalifikationer.

Om Fenagy
Fenagy A/S er en førende dansk producent af industrielle varmepumper og køleanlæg med CO2 og kulbrinter, som er naturlige kølemidler. Firmaet blev grundlagt i 2020, og siden er det gået stærkt. Vi er i dag næsten 100 medarbejdere på kontor og i produktion i Lystrup, lidt nord for Aarhus. Vores største marked er den danske fjernvarmesektor, hvor vi har stor succes med vores bæredygtige CO2-anlæg, og derudover sælger vi løsninger til industrien, hvor vores kombinerede varme- og kølesystemer kan genbruge al overskudsenergi. Vi har ambitiøse planer om også at vækste udenfor Danmark og har stigende aktivitet i England, Norden, Polen og Tyskland. Fenagy er en del af den svenske Beijer Ref koncern.


Hvad bliver du en del af?
Hos Fenagy vægter vi åbenhed og ærlighed højt. Vi er ambitiøse og vi udvikler os hurtigt. Det gælder blandt medarbejdere, nye produkter, overfor samarbejdspartnere og selvfølgelig overfor vores kunder, som er kernen i alt hvad vi gør. Vi har stor tillid til hinanden, og derfor vil du som en del af Fenagy opleve en høj grad af åbenhed, frihed og ansvar. I vores ESG-rapport kan du læse mere om, hvorfor Fenagy er en attraktiv arbejdsplads, og hvordan du kan være med til at gøre en konkret forskel i den grønne omstilling. Vores produkter understøtter en bæredygtig fremtid, og på det personlige plan kan vi sikre en udviklende og attraktiv karriere, hvor du arbejder med de dygtigste mennesker i branchen. Vi har gode ansættelses- og medarbejderforhold, herunder en pensionsordning og sundhedsforsikring, frugtordning og en aktiv medarbejderklub, der arrangerer 4-5 fællesaktiviteter om året.


Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kontakt venligst Jacob Nielsen på mobil 29217486 eller [email protected]. Ansøgning og CV sendes via Fenagys karriereportal hos HiTalento. Ansøgninger behandles løbende.

Lær os bedre at kende her:
Hjemmeside: www.fenagy.dk  
LinkedIn: linkedin.com/company/fenagy  
Facebook: https://www.facebook.com/FENAGY-AS-110697184034631/

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teknisk designer
Aarhus
Teknisk designer
Midtjylland
Konstruktør
Aarhus
Konstruktør
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Aarhus Universitet

    Two Faculty positions (Associate Professor or Tenure-Track Assistant Professor) at Aarhus University, Denmark. Molecular Medicine and/or Molecular Biology

    Fuldtid

    8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Sletvej 2a, 8310 Tranbjerg, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Runetoften 18, 8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Sindalsvej 15, 8240 Risskov, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job