1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Høje-Taastrup
UDLØBET

Energieffektivisering og Ventilation

Konsulent med kompetencer indenfor information og databehandling (barselsvikariat)

Fuldtid

Tidsbegrænset

Gregersensvej 1, 2630 Taastrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2684945
|
Indrykket for 39 dage siden

Vil du være med til at drive et mindre sekretariat, hvor du i tæt samarbejde med en kollega også bliver den udførende kraft? Er du den, der kan sikre, at alt går op i en højere enhed i en hverdag med mange forskellige opgaver? Så er du måske vores næste kollega?  

Daglig drift af sekretariat

På Teknologisk Institut i Taastrup varetager vi sekretariatsfunktionerne for en række byggeri - og installationstekniske ordninger, herunder bl.a. Sekretariatet for Byggeskadeforsikring, som vi driver for Social- og Boligstyrelsen. Sekretariatet består af dig og en kollega, som i tæt samarbejde varetager driften, hvor du kommer til at have det overordnede ansvar.

Til dagligt har du en bred kontaktflade til bl.a. myndigheder, forsikringsselskaber og fagpersoner fra Instituttet, hvor særligt fagpersonerne bliver en tæt samarbejdspartner i relation til kvalitetssikring af sekretariatets vurderinger.

Du bliver bl.a. ansvarlig for at:

  • Ajourføre og opdatere sagsdata i Byggeskadeforsikringssystemet samt løbende kontakt til forsikringsselskaber og kommuner for at validere oplysninger om byggeskadeforsikringer
  • Udarbejde skriftlige status- og årsrapporter til styrelsen
  • Stikprøvevis kvalitetssikring af 1-års og 5-års eftersyn på ejendomme med byggeskadeforsikring i samarbejde med byggefaglige kollegaer
  • Vejlede forsikringsselskaber via telefon og mail om indberetning af eftersynsrapporter
  • Forhandle årlige resultatkontrakter med styrelsen om udviklingsprojekter inden for ordningen
  • Udfærdige en udbudsbesvarelse til Styrelsen for den kommende fireårige periodes drift af sekretariatet i samarbejde med kolleger.

Du kommer til at indgå i et forretningsområde, der arbejder med den daglige drift af centerets mange faglige sekretariater, ordninger og videncentre. Det vil typisk også være her eller hos din sektionsleder, at du henter faglig sparring i relation til drift og opgaveløsning.

Sekretariatsansvarlig med flair for databehandling og dataanalyse
Du er formentlig uddannet inden for informationsvidenskab, sociologi eller en lignende uddannelse. Din uddannelsesbaggrund er ikke det afgørende. Det, der er vigtigst, er at du evner at holde overblikket i krydsfeltet mellem administrativt arbejde, databehandling og udarbejdelse af afrapporteringer samt kan drive sekretariatet med sikker hånd.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • er serviceminded og forstår at kommunikere med samarbejdspartnere på alle niveauer
  • er fleksibel og trives med en dynamisk hverdag, hvor dine arbejdsopgaver kan spænde bredt
  • har erfaring med statistik, databehandling og kvalitetssikring af databaser
  • er rutineret bruger af Office-pakkens systemer og i særdeleshed Excel
  • formår ubesværet at kommunikere på dansk og engelsk – skriftligt såvel som mundtligt.

For at trives i rollen, er du analytisk anlagt og har viden om arbejdet med databaser, statistik og projektledelse.

Det er en fordel at kende til byggerier og byggeansøgningsprocessen, men ikke noget krav.

Du bliver en del af Teknologisk Institut
Sekretariatet for Byggeskadeforsikring hører under Energieffektivisering og Ventilation, som er en del af divisionen for Energi og klima. Vi er 31 medarbejdere i centret, hvoraf størstedelen er placeret i Taastrup, men vi er også repræsenteret i Aarhus.  

Sekretariatets opgave er at vejlede forsikringsselskaber om indberetning af eftersynsrapporter til det centrale sagssystem og at kvalitetssikre den byggefaglige vurdering i forhold til lovgivningen af de rapporter, som forsikringsselskaberne laver. Sekretariatet fører desuden tilsyn med om forsikringsselskaberne overholder den lovpligtige indberetning af 1-års og 5-års eftersyn inden for de fastsatte frister. Ligeledes gennemføres årligt udviklingsprojekter, som løbende skal optimere og udvikle ordningen, fx har der tidligere været projekter om opdatering af ordningens bygningsdelssystem.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Pia Rasmussen på tlf. 7220 1189 eller sektionsleder Vagn Holk Lauridsen på tlf. 72202533.

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt og senest d. 8. september 2024.

Stillingen er et barselsvikariat på 1 år med opstart d. 1. oktober 2024.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Høje-Taastrup
Konsulent
Hovedstaden
Kontor og administration
Høje-Taastrup
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Patent- og Varemærkestyrelsen

    Fuldmægtig eller konsulent til spændfeltet mellem politik, jura og internationalt samarbejde

    Fuldtid

    Helgeshøj Alle 81, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    Engelholm Alle 1, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job