Erfaren konsulent til spændende opgaver i Ældre og Sundhed i Hillerød KommuneBrænder du for at arbejde med forebyggelse, sundhed og organisering på tværs, kan du sikre fremdrift, samarbejde og udvikling i store tværgående projekter, og kan du skabe resultater i et felt med mange forskellige aktører og interesser? Så er du måske vores nye konsulent i Fællessektionen i Ældre og Sundhed.Om stillingen og de vigtigste opgaverGenerationernes KvartershusHillerød Kommune er ved at udvikle en ny bydel - Favrholm. Centralt i Favrholm kommer
Generationernes Kvartershus til at ligge, som udgøres af et dagtilbud, et plejehjem, fælleszoner og et bofællesskab, som skal være et unikt velfærdstilbud, hvor kultur og frivillighed skal spille en væsentlig rolle.
Generationernes Kvartershus gør dermed op med en velfærdsarkitektur, hvor man
bygger i ”siloer” til de enkelte grupper: ældre for sig, børn for sig og kultur- og
fritidsbrugere for sig. I stedet vil
Generationernes Kvartershus skabe gode og fleksible
rammer, der kan være med til fremme møder og fællesskaber på tværs af grupperne og
sammen med lokalområdet.
Du bliver projektleder på udviklingen af organiseringen i
Generationernes Kvartershus med et særligt fokus på værtskab, og du skal lede processen på tværs sammen med gode kolleger i Afdelingen for Dagtilbud, Afdelingen for Kultur og Fritid og Afdelingen for Byggeri som er en del af Ejendomme. Du kommer til at indgå i arbejdsgruppen for
Generationernes Kvartershus.
Organisering af nære sundhedstilbudKL og BL – Danske Almene Boliger - lancerede i april 2024 et udspil om at styrke borgernære sundhedsindsatser i de almene boligområder. I maj 2024 udkom KL med forebyggelsesudspillet ”Fremtidens forebyggelse”. Du får projektledelsesansvar for at organisere og drive indsatser frem i begge udspil. Vi er særligt optaget af, hvordan de gode nære sundhedstilbud skabes tæt på og sammen med borgere, civilsamfund, boligorganisationer og andre aktører. Du har gode kolleger – både i Fællessektionen og i andre afdelinger, som du skal samarbejde tæt med om disse opgaver.
Fremtidens hjælpemiddeldepot og flere sundhedstilbud i FrederiksborgcentretVi har et sundhedscenter som er et fantastisk omdrejningspunkt for træningssektionen, Rehabiliteringsafdelingen og tværgående sundhedsfremmende og forebyggelses tilbud. Vi bruger også Frederiksborgcentrets lokaler til flere af træningssektionens tilbud til borgerne.
Politikerne i Omsorg og Livskraftudvalget vil gerne se på mulighederne for at skabe endnu flere sundhedstilbud i Frederiksborgcentret. Vi skal samtidig se på, hvordan og om vi kan flytte dele af kommunes hjælpemiddeldepot til Frederiksborgcentret for at skabe lettere adgang for borgerne og give bedre service.
Du får til at opgave at være projektleder på denne opgave, og den første opgave vil omhandle processen omkring hjælpemiddeldepotet.
Forebyggelse og sundhed på tværs af kommunenDu har kolleger i Fællessektionen og i andre afdelinger, som arbejder med forebyggelse og sundhed særligt på tværs af kommunen. Den sundhedsstrategiske gruppe har ansvar for at udmønte ”Ambitioner for sundhed og trivsel” og øvrige strategier, som er politisk besluttet.
Vi arbejder også med tværgående nikotinindsats, understøtter tiltag der fremmer børn og unges trivsel og indsatser til borgere med en eller flere kroniske sygdomme.
Din stilling formes ud fra de kompetencer og erfaringer, som du bringer med dig.
Vigtige kompetencer for at lykkes i stillingenFor at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du
- har projektledelseserfaring og er en dygtig facilitator
- selvstændigt kan drive opgaver og processer frem
- har autoritet i projektlederrollen
- lytter og inddrager
- er god til at kommunikere – både i tale og på skrift
- ser nye muligheder og er handlekraftig
- har godt strategisk blik og overblik
- kan bringe dit netværk i spil og dine stærke relationelle kompetencer bidrager med nye netværksmuligheder
- kan kunsten at samarbejde på tværs
- har erfaring fra en politisk organisation og med at skrive til politiske niveau
- kan opbygge relationer og bringer humor og lethed ind i opgaveløsningen.
Hvem er viDu bliver kollega med ti mennesker med stærk faglighed og stort engagement inden for sundhed og ældre. Vi spænder vidt aldersmæssigt, anciennitetsmæssigt og uddannelsesmæssigt. Du vil være en del af Fællessektionen på Hillerød Rådhus og have reference til afdelingschefen for Ældre og Sundhed.
Vi har et godt socialt miljø og en uformel omgangstone.
Vi sidder i storrum, men har lokaler til møder, fordybelse, telefonsamtaler mv. Vi arbejder fleksibelt, og der er mulighed for hjemmearbejde.
Dette kan vi tilbydeUd over en attraktiv arbejdsplads med højt til loftet og stor mulighed for at præge jobbet, så bliver du også del af en værdibaseret organisation, hvor vi lægger vægt på værdierne TITO – Tillid, Interesse, Tid og Omsorg.
Hillerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland med ca. 56.000 indbyggere, og fordi vi er en udviklingskommune, har vi konstante ambitioner om et højt kvalitetsniveau. Det betyder, at vi kan tilbyde en spændende og udviklende arbejdsdag og et tæt samarbejde med de gode kolleger i Fællessektionen og på tværs af de andre afdelinger i Hillerød Kommune.
Der er røgfri arbejdstid i Hillerød Kommune og mulighed for en times bevægelse om ugen i arbejdstiden sammen med kolleger. Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er til besættelse den 1. november 2024 eller hurtigst muligt.
Arbejdsstedet er Hillerød Rådhus, Trollesmindealle 27, Hillerød.
AnsøgningsforløbetAnsøgningsfristen er den 19. september 2024 og du sender din ansøgning inklusiv relevante bilag via linket.
Vi forventer at holde første samtale den 23. september 2024 og anden samtale den 25. og 26. september 2024. Til anden samtale vil der være en case, der skal løses.
Hvis du vil vide mereDu kan læse mere om Hillerød Kommunes hjemmeside om vores værdier, politikker og strategier. Det forventes, at du har orienteret dig i relevant materiale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef i Ældre og Sundhed, Malene Størup på telefon 72 32 34 00 eller mobil 25 14 17 98.
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.