1. Alle Job
  2. Socialvæsen
  3. Greve
UDLØBET

Center for Job og Socialservice

Konsulent til beskæftigelses- og voksensocialområdet

Fuldtid

Permanent

Rådhusholmen 10, 2670 Greve, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2819555
|
Indrykket for 101 dage siden
Har du stærke kompetencer inden for beskæftigelses- og socialområdet og solid erfaring med udviklingsopgaver, projektledelse og politisk betjening? Trives du med afvekslende opgaver i samarbejde med kompetente kolleger på en arbejdsplads med en uformel omgangstone og en god balance mellem familie- og arbejdsliv? Så har vi den helt rigtige stilling til dig her!

Vi ser ind i en spændende udvikling med nye dagsordner og store reformer på både beskæftigelses- og socialområdet. Vi er i gang med at ruste os og vores organisation til denne velfærdsudvikling.

Om jobbet Aktuelt er vi i gang med at implementere lokalpolitiske beslutninger, som medfører markante udvidelser på det specialiserede voksenområde. Vi skal åbne nye botilbud og udvide aktivitets- og samværstilbud. Samtidig er vi også i gang med at implementere de første ændringer i beskæftigelseslovgivningen med nye sygedagpengeregler, arbejdspligt, kontanthjælpsreformen og ungeløftet. Og så venter vi selvfølgelig også spændt på, hvad der besluttes nationalt på beskæftigelsesområdet og velfærdsområderne i øvrigt.

Vi er opsatte på at bruge vores stærke organisatoriske samhørighed til at lave helhedsorienterede indsatser for borgerne. Derfor søger vi en konsulent, der kan bidrage med høj faglighed, engagement og samarbejdsevner i en meget alsidig stilling.

Som konsulent hos os vil du være tæt på driften og arbejde med både små og større ad hoc-opgaver, ligesom du vil indgå i implementeringsopgaver i en projektorganisering. Du skal kunne bidrage i et bredt spænd af opgaver - fra faglig ledelsesunderstøttelse til udarbejdelse af politiske beslutningsoplæg til udvalgene.

Om dig Vi har brug for en kollega, som kan bidrage aktivt og selvstændigt, men også byder ind til samarbejde.

Vi forventer, at du har en faglig viden om velfærdsområderne generelt – og især beskæftigelse og voksensocialområdet. Vi forventer også, at du har et stærkt fagligt blik for, hvordan lovgivningerne helt naturligt hænger sammen, og at du kan tænke det ind i et helhedssyn.

Du har en god forståelse for det at være i en kompleks kommunal organisation, hvor mange hensyn skal tænkes ind og bringes i spil. Du skal især have stærke projektlederkompetencer og kunne styre processer med overblik og sikker hånd.

Vi lægger vægt på, at du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt, og at du kan indgå i konstruktive dialoger med både ledere og medarbejdere. Og at du selvfølgelig har lyst til at være med i et engageret team, hvor vi bruger vores forskelligheder som en styrke.

Du har en relevant akademisk uddannelse eller tilsvarende faglig uddannelse eller erfaring.

Om os Stillingen er i Center for Job & Socialservice, hvor vi varetager opgaver inden for beskæftigelse, integration, ungevejledning, handicap, psykiatri, misbrug og indsatser til socialt udsatte. Du bliver en del af et sekretariat, der arbejder med analyse, strategi, udvikling, politisk betjening, ledelsesunderstøttelse og personaleadministration. Sekretariatet ledes af centerchefen, som også bliver din daglige leder. I hverdagen vil dine tætte samarbejdspartnere, udover dine kolleger, i høj grad være både beskæftigelseschefen og socialchefen.

Vi lægger vægt på, at vi har det godt med hinanden. Vi har en uformel og respektfuld omgangstone, god kaffe i maskinen, og vægter en god balance mellem familie- og arbejdsliv. Vi er en meget fleksibel arbejdsplads, og der er mulighed for at arbejde hjemmefra.

Hos os vil du få:
  • Afvekslende opgaver og faglige udfordringer, der løses i samarbejde med engagerede kolleger
  • Indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og udførelse
  • En arbejdsplads med spændende tværgående indsatser og plads til dit aktive faglige bidrag i arbejdet
  • Mulighed for hjemmearbejde i op til to dage om ugen, herunder fast om fredagen hvis du ønsker det
Vi sætter pris på socialt sammenhold, og har desuden en aktiv personaleforening på rådhuset, som både arrangerer fester og ture.

Hvis du vil vide mere Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til centerchef Gitte Lind på telefon 20459325 eller din kommende kollega konsulent Aysun Özdogan på telefon 21696024. Du kan også læse mere om Greve Kommune og Center for Job & Socialservice på vores hjemmeside www.greve.dk.

Forventet tiltrædelse er den 1. marts 2025. Vi holder samtaleforløb i to runder. Første samtale finder sted onsdag den 22. januar og kandidater der går videre vil blive inviteret til anden samtale mandag den 27. januar 2025. Ansøgningsfristen er søndag den 19. januar 2025.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling med flexordning. Løn- og ansættelsesvilkår aftales med den faglige organisation.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Greve
Konsulent
Hovedstaden
Socialvæsen
Greve
Socialvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, København

    Analytisk stærke fuldmægtige med kendskab til ungdomsuddannelser til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

    Fuldtid

    Teglholmsgade 1, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

    Fuldtid

    Weidekampsgade 6, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 33 dage siden

    Fuldtid

    Frederiksberg Allé 32, 1820 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 46 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Philip Heymans Alle 3, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 48 dage siden

Søg efter andre job