Nyoprettet stilling med mulighed for individualisering Brænder du for økonomistyring og ledelsesstøtte? Trives du i en dynamisk og udviklingsorienteret afdeling? Så er du måske vores nye kollega.
Klinisk Biokemisk Afdeling søger en erfaren konsulent, der kan at understøtte afdelingsledelsen med overblik og med analyser inden for økonomi, aktivitet og aktuelle indsatsområder.
Om stillingen Som konsulent får du en central rolle i afdelingens økonomistyring og generelle ledelsesstøtte.
Der er tale om nyoprettet stilling.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Opfølgning på budget og forbrug
- Understøttelse af afdelingens økonomistyring
- Udarbejdelse af sagsfremstillinger og beslutningsoplæg
- Rapportering og tovholder på afdelingens indsatsområder
- Indgå og bidrage til afdelingens Data og IT-team
Om dig Vi søger en kollega med stærke analytiske evner og en struktureret tilgang til arbejdet.
Vi ser gerne, at du har erfaring med økonomistyring, datahåndtering og ledelsesstøtte, og at du trives i en rolle, hvor du arbejder tæt sammen med ledelsen for at skabe et solidt grundlag for strategiske beslutninger.
Vi forventer, at du: - Har en relevant akademisk uddannelse (økonomi, samfunds- eller folkesundhedsvidenskab eller en sundhedsfaglig professionsbachelor med kandidatoverbygning eller lignende)
- Har erfaring fra sundhedsvæsenet eller anden stor offentlig driftsorganisation
- Er IT-kompetent, gerne med basal erfaring inden for programmering
- Har erfaring med SAP-økonomisystem eller lignende
- Arbejder struktureret, selvstændigt og løsningsorienteret
- Er samarbejdsorienteret og kan kommunikere effektivt med forskellige faggrupper
- Er omstillingsparat og har blik for afdelingen som helhed
- Har øje for, at vores fælles mål er, at sikre diagnosticering og behandling af patienter og at vores ressourcer anvendes bedst muligt.
Vi tilbyder - En dynamisk arbejdsplads med faglig og personlig udvikling
- Et engageret og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø
- Ansvar og stor grad af selvstændighed
- Deltagelse i et tværfagligt team
- Kompetenceudvikling inden for databearbejdning
Om afdelingen Klinisk Biokemisk Afdeling er en højt specialiseret og innovativ afdeling, der kombinerer avanceret teknologi med stærke faglige kompetencer for at sikre den bedste diagnostiske service til patienter og klinikere. Vi råder blandt andet over et af Nordeuropas største fuldautomatiserede laboratorier, speciallaboratorier, 3 ambulatorier, flere forskningsgrupper og Copenhagen Center for Translational Research.
Vi tror på en inddragende og udviklingsorienteret ledelsesstil, hvor samarbejde, videndeling og faglig udvikling er i centrum. Vores ledelsesfilosofi bygger på transparens, engagement og en stærk fælles vision om at drive en afdeling, hvor både medarbejdere og patienter er i fokus. Vi ser ledelse som en integreret del af vores daglige drift og udvikling, hvor alle medarbejdere får mulighed for at bidrage aktivt til forbedringer og nye løsninger.
Læs mere på:
www.bispebjerghospital.dk/kba Stillingen er på 37 timer ugentligt, og du vil referere til afdelingsledelsen samt teamlederen for IT-teamet.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Chefbioanalytiker Shirwa Adan:
24 27 41 11 [email protected] eller
overlæge, professor Nicolai Albrechtsen:
21 70 08 80 [email protected] Send din ansøgning inkl. eksamenspapirer og relevant erfaring senest
07 april 2025.
Samtaler afholdes løbende, og ansættelse sker efter aftale.