1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Thisted

Erhverv og Beskæftigelse - Stab

Konsulent til Erhverv og Beskæftigelse – Er du vores nye datahaj?

Fuldtid

Permanent

Skolegade 4C, 7700 Thisted, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2791684
|
Indrykket for 6 dage siden
Forestil dig, at du hver dag får lov til at dykke ned i data og bruge din evne til at omsætte tal og statistikker til tydelige og forståelige budskaber. Hvad nu hvis dit skarpe data- og analysearbejde kunne danne grundlag for ledelsesmæssige beslutninger og dermed styrke beskæftigelsesindsatsen i Thisted Kommune?

Vi søger lige nu en handlekraftig og fremadsynet konsulent eller eventuelt specialkonsulent, der kan overtage netop denne centrale rolle, da en af vores dygtige medarbejdere har søgt nye udfordringer.

Mød dit nye team
Du bliver en del af staben i Erhverv og Beskæftigelse - en afdeling med ca. 110 medarbejdere.
Her deler du gang med Erhvervs- og Beskæftigelseschefen, vores souschef og 10 medarbejdere fordelt på administrative funktioner og konsulenter, der varetager forskellige understøttende opgaver inden for erhvervs- og beskæftigelsesområdet.
Vi er en lille gruppe præget af stor faglig og personlig diversitet, men også en uformel omgangstone, humor og en oprigtig interesse i hinanden - både fagligt og socialt.
Vores fokus på faglig udvikling betyder, at vi har faste fora for sparring, som du naturligvis bliver en del af.

En varieret arbejdsdag der knytter data og formidling sammen
Du får en hverdag, hvor omdrejningspunktet for dine opgaver og projekter er at bringe tal og statistikker i spil og formidle til tider meget komplekse budskaber både sikkert og forståeligt til modtageren: Hvad enten det drejer sig om at opbygge rapporter med relevant og anvendelig ledelsesinformation eller formidle resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse til borgere og virksomheder med kontakt til jobcentret.

Dine primære opgaver bliver desuden at
  • Opbygge rapporter i ledelsesinformationssystemer til løbende indblik i resultater mv.
  • Opfølgning på diverse målinger - f.eks. udviklingen i antal ydelsesmodtagere inkl. sammenligning med tidligere år og andre kommuner
  • Udføre øvrige analyseopgaver på beskæftigelsesområdet
  • Deltage i netværksgrupper, på konferencer mv. og her agere repræsentant for afdelingen
  • Udarbejde sagsfremstillinger til politiske udvalg
  • Understøtte implementering af ny lovgivning.

Proaktiv profil der vægter kvalitet i både proces og produkt
Vi søger dig, der har en relevant videregående uddannelse som f.eks. Politik og Administration, Statskundskab eller Økonomi. Du har desuden erfaring fra en lignende stilling, gerne på beskæftigelsesområdet.
At få succes i rollen kræver, at du besidder kompetencerne til at levere og håndtere den data, der danner direkte grundlag for de ledelsesmæssige beslutninger på beskæftigelsesområdet.
I din arbejdstilgang finder du det naturligt at tage initiativ, være selvkørende og træffe selvstændige beslutninger med et skarpt øje for, hvad opgaveløsningen kræver - både nu og på længere sigt. Det gælder også, når du løbende prioriterer mellem dine opgaver ud fra en hurtig og præcis aflæsning af deadlines, forventninger fra interessenter m.v.

Derudover forventer vi, at du
  • Har solid dataforståelse og kan “gennemskue” tal
  • Kan finde data og omsætte det til statistisk materiale og analyser
  • Evner at drive projekter og processer og kan tænke kreativt og se muligheder, hvor andre giver op
  • Er detaljeorienteret med øje for de større strategiske og tværgående sammenhænge
  • Både skriftligt og mundtligt har ordet i din magt og kan tilpasse til din modtager
  • Besidder energi, entusiasme og pondus, ikke mindst når du kommunikerer.

Det får du også hos os
  • Grundig og skræddersyet onboarding med tilknyttet buddy, så du får en god start
  • Stor indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag- og tid
  • En fleksibel arbejdsplads
  • Kort afstand til din nærmeste leder
  • Mange sociale aktiviteter - f.eks. sommerfester, julefrokoster, trivselsdage, aktiviteter i vores personaleforening mv.

Du kan læse mere om vores afdeling på www.jobcenterthisted.dk/om-os

Har vi fanget din nysgerrighed?
Så glæder vi os til at modtage dit CV og ansøgning senest den 13. januar 2025 kl. 8.00.
Vi forventer at holde samtaler den 21. og 22. januar 2025. Opstart hurtigst muligt og senest den 1. marts 2025.

Du er selvfølgelig også meget velkommen til at ringe til Erhvervs- og Beskæftigelseschef Trine Engholm Christensen på telefon 20 36 33 97, hvis du har spørgsmål.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsansættelse.
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst og konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation samt principperne for Ny Løn.

Gyldigt kørekort er påkrævet.

Forud en eventuel ansættelse indhentes referencer.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Nordjylland
Konsulent
Thisted
Specialkonsulent
Nordjylland
Specialkonsulent
Thisted

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Thisted Forsikring

    Skadebehandler til Thisted

    Fuldtid

    Thyparken 16, 7700 Thisted, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Asylgade 30, 7700 Thisted, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Asylgade 30, 7700 Thisted, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job