1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Helsingør

Helsingør Kommune

Konsulent til erhverv og turisme i Helsingør Kommune

Fuldtid

Permanent

Stengade 59, 3000 Helsingør, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2857469
|
Indrykket for 8 dage siden
Vil du være med til at skabe gode rammer for erhvervslivet og udvikle Helsingør som erhvervs- og turismekommune?

Er du fagligt stærk, god til relationer og netværk, har udviklingsdrive, og kan du se muligheder og følge dem til dørs? Så er det måske dig vi leder efter til stillingen som erhvervs- og turismekonsulent i Helsingør Kommune.

Du bliver del af et ambitiøst team med base på Rådhuset, som arbejder med at skabe vækst og udvikling og gøre Helsingør til en attraktiv kommune at bo, besøge og drive virksomhed i. Helsingør har vedtaget en overordnet Vision2030 og har høje ambitioner om at være en erhvervsvenlig kommune og skabe vækst og beskæftigelse bl.a. gennem en strategisk satsning på turisme og koblingen mellem kultur og erhverv.

Vi står overfor mange spændende opgaver – bl.a. udvikling af ny erhvervspolitik og turismepolitik, opstart af ny iværksætterindsats, samlet indsats for løft af bymidten og detailhandlen, tiltrækning af nyt hotel, forberedelse af Helsingørs 600-års købstadsjubilæum samt en række udviklingsprojekter med Wonderful Copenhagen på turismeområdet.

Du kommer til at arbejde sammen med dygtige og erfarne kollegaer i en afdeling, hvor vi ud over turisme og erhverv også arbejder med kultur, events, fritid og idræt.

Dine arbejdsopgaver
Du får et stort ansvar med spændende opgaver inden for både drift og udvikling, bl.a.:
  • Udvikle og drive små og store projekter – både som projektleder og -deltager
  • Være i dialog med virksomheder og turismeaktører om deres udfordringer og behov, og være med til at finde løsninger og følge dem til dørs
  • Planlægge og facilitere erhvervs- og turismerettede netværk, temamøder, konferencer og virksomhedsbesøg
  • Sammen med Wonderful Copenhagen og lokale turismeaktører udvikle Helsingør som turistdestination, herunder styrke værtskabet på destinationen
  • Holde dig opdateret på ny viden, udfordringer, tendenser og løsninger for erhvervslivet og turismebranchen – og omsætte viden til konkrete tilbud til virksomhederne
  • Skabe synlighed om indsatser på sociale medier mm.
  • Forberede sager til politiske udvalg.

De konkrete arbejdsopgaver tilpasses efter kompetencer og erfaring.

Kvalifikationer
Den ideelle kandidat vil kunne sætte kryds ved flere af nedenstående erfaringer og kompetencer:
  • Du er udadvendt, har gennemslagskraft og er god til at skabe relationer
  • Du er velskrivende og kan formidle et svært stof klart og præcist – også med korte deadlines
  • Du har projektledererfaring og kan tage selvstændigt ansvar, rammesætte projekter og følge dem til dørs
  • Du er initiativrig, nysgerrig, ambitiøs og udviklende
  • Du har erfaring med erhvervs – og/eller turismeområdet, herunder med at drive netværk
  • Du kan udvikle og løse strategiske opgaver – og forstår samtidig vigtigheden af, at kerneopgaverne bliver løftet på højt niveau og er ikke bange for at tage fra og hjælpe til
  • Du har relevant erhvervserfaring – fx fra stat, kommune, turistorganisation eller interesseorganisation – men du kan også have erfaring fra det private erhvervsliv.

Vi kan tilbyde
  • Spændende opgaver i en ambitiøs kommune, der kan og vil noget inden for erhverv og turisme
  • Mulighed for at arbejde både med erhverv og turisme
  • Udadvendt stilling i et team placeret centralt i kommunen tæt på borgmester og direktion
  • Dygtige og ambitiøse kolleger i afdeling, hvor vi lægger vægt på samarbejde, udvikling, engagement og på at have det godt sammen
  • Fast stilling på 37 timer om ugen.

Arbejdssted
Rådhuset, Stengade 59, 3000 Helsingør
Rådhuset ligger centralt i 3 min. gåafstand fra Helsingør Station og 40 min. kørsel fra København i den rigtige retning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2025.
Du skal være indstillet på, at du indimellem deltager i aften- og morgenarrangementer.

Ansøgning og kontakt
Ansøgningsfristen er søndag den 16. marts 2025.
Vi forventer at holde 1. samtaler torsdag den 20. marts og 2. samtaler mandag den 24. marts.
Der vil indgå test i forløbet.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte leder af Kultur, Erhverv, Turisme & Uddannelse Morten Østergaard på telefon 29 46 00 31.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Helsingør
Konsulent
Hovedstaden
Kontor og administration
Helsingør
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job