1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Høje-Taastrup
UDLØBET

Plast og Emballage

Konsulent til grøn omstilling af materialer og processer

Fuldtid

Permanent

Gregersensvej 1, 2630 Taastrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2674063
|
Indrykket for 86 dage siden

Vi søger en dygtig ingeniør eller forsker med stærke praktiske evner inden for kemiteknik og materialekemi til at styrke vores team inden for materialer og processer. Som medarbejder hos os, får du mulighed for at arbejde med spændende og udfordrende projekter, hvor du kan omsætte din viden til konkrete resultater.

 

Brænder du for at gøre industrien grønnere?

Som konsulent i vores team vil du arbejde med udvikling og optimering af materialer og processer. Du vil få ansvar for at planlægge, udføre og evaluere forsøg. Desuden vil du være med til at dokumentere resultater inden for områder som kemisk procesteknologi, hvor vi typisk udvikler og tester processerne i mindre pilotanlæg og materialeprocessering af bæredygtige materialer med konventionelt procesudstyr. Indimellem deltager vi også i Field-test hos kunder og samarbejdspartnere.

Dine ansvarsområder vil bl.a. inkludere:

  • Deltage i projekter relateret til carbon capture – særligt inden for cementindustrien
  • Udvikle og optimere power-to-X teknologier, herunder syntese af grønne brændsler ved brug af elbaserede løsninger og højtemperaturkemi
  • Indgå i løsning af kundespecifikke opgaver og omsætte viden til praktiske løsninger
  • Arbejde med kemiske højtemperaturprocesser
  • Praktiske laboratorieopgaver i forbindelse med udviklingsopgaver og -projekter
  • Identificere og analysere nye forretnings- og projektmuligheder for centret

 

Ingeniør eller forsker til bæredygtig materialeudvikling 

Du er formentlig ingeniør eller har en ph.d.-grad inden for teknisk kemi, materialeteknologi eller teknisk fysik. Du har erfaring med programmering af procesudstyr og har praktisk erfaring med materialeprocesser, kemiske processer eller materialefysik.

Du formår at sætte dig ind i kundens behov og problemstillinger for at sikre effektive løsninger. Du har tidligere arbejdet i et laboratorie eller i en proceshal, og har derfor en god forståelse for arbejdsmiljøet og de praktiske forhold, som det indebærer.

Du kan begå dig på dansk og engelsk – både skriftligt såvel som mundtligt.  
 

Hvad vi tilbyder

Du bliver en del af et dynamisk og tværfagligt team, som består af eksperter inden for kemiteknik, fysik og materialeteknologi, hvor du får gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Vi tilbyder et job, hvor du på sigt selv kan være med til at præge indhold og form. Du får en vigtig rolle i en organisation, der bakker op om og investerer i dit felt inden for bæredygtig materialeudvikling.

 

Plast og Emballage

I Plast og Emballage udvikler, tester og rådgiver vi virksomheder inden for plast- og andre materialeteknologier. Du får 37 kolleger i centret, som er blandt de bedste på deres felt. Vi arbejder resultatorienteret i et miljø kendetegnet ved innovation og kreativitet, og vores indsats munder altid ud i helhedsorienterede kommercielle løsninger.

 

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Jens Christiansen på tlf. 7220 2498

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 25. august 2024. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Forsker
Høje-Taastrup
Forsker
Hovedstaden
Ingeniør
Høje-Taastrup
Ingeniør
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    SCANPEOPLE ApS

    ScanPeople søger en Ingeniør inden for PLC programmering, regulering og automation til DISA Industries’ R&D-afdeling i Taastrup

    Fuldtid

    Roskildevej 328, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Gregersensvej 1, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job