1. Alle Job
  2. Økonomi
  3. København

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Konsulent til økonomisk styring af Ringsted-Femern Banen

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2853254
|
Indrykket for 3 dage siden
Banedanmark søger en engageret og struktureret konsulent til at varetage økonomistyringen af vores anlægsprojekter i forbindelse med Ringsted-Femern Banen. Du vil spille en central rolle i at sikre, at projekterne gennemføres inden for de fastsatte økonomiske rammer og bidrager til udviklingen af Danmarks infrastruktur.

Om projektet

Femern Bælt-forbindelsen er et af Europas største infrastrukturprojekter og indebærer anlæg af nye jernbanelinjer, opgradering af eksisterende strækninger og etablering af de nødvendige landanlæg for at sikre en effektiv og bæredygtig transportkorridor mellem Danmark og Tyskland.

Om stillingen

Du vil få ansvar for en bred portefølje af anlægsprojekter og opgaver relateret til strækningen København-Rødby. Dine primære opgaver vil inkludere:

  • Økonomisk controlling: Overvågning og håndtering af projektøkonomien for at sikre overholdelse af budgetter og tidsplaner.
  • Koordinering og samarbejde: Tæt dialog og samarbejde på tværs af Banedanmarks projektorganisering og bindeled til A/S Femern Bælt Landanlæg i alle økonomiske anliggender
  • Rapportering: Udarbejdelse af detaljerede analyser og afvigelsesforklaringer til ledelserne samt bidrag til månedlig og kvartalsvis rapportering, herunder til A/S Femern Landanlæg
  • Koordinere og varetage: økonomiske analyser og beslutningsoplæg på tværs af projektet og de forskellige aktører
Om dig

Vi forestiller os, at du har en økonomisk uddannelse, fx cand.merc., cand.oecon., HD eller lignende, og erfaring med økonomistyring af komplekse projekter. Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har gode analytiske evner og en god talforståelse.
  • Er dygtig til at formidle økonomiske data på en overskuelig og værdifuld måde.
  • Motiveres af at arbejde i krydsfeltet mellem økonomi og teknik.
  • Har gode samarbejdsevner og formår at kommunikere effektivt på tværs af faggrupper og organisationer.
  • Har gode IT-færdigheder og hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer og værktøjer; erfaring med Excel BI og SAP er en fordel.
  • Kan oversætte de faglige termer og begreber til økonomiske styringsdata – og omvendt.
Vi tilbyder

Et dynamisk arbejdsmiljø med stor frihed til at forme din hverdag. Hos os kan du forvente:

  • Et godt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og deler viden på tværs.
  • Fleksible arbejdsforhold med flextid og mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen.
  • Muligheder for faglig og personlig udvikling gennem spændende opgaver og høj grad af medindflydelse.
  • En moderne arbejdsplads med gode rammer for at skabe balance mellem arbejde og privatliv.
  • En arbejdsplads med betalt frokostpause, sundhedsordning, motionsrum og landets bedste kolleger.
Løn og ansættelsesvilkår

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4, Hovedstad.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Ansøgning og kontakt

Vil du bidrage til en forbedring af Danmarks infrastruktur? Send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Christian Gulholm på 41701073.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
København
Konsulent
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Styring, Prognose og Analyse

    Akademiske medarbejdere til datadrevet forandring i Børne- og Ungdomsforvaltningen

    Fuldtid

    Gyldenløvesgade 15, 1600 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være med til at skabe datagrundlaget for en afgørende forandring af Københavns folkeskoler, hvor flere elever inkluderes i den almene skole og færre elever segregeres til specialtilbud? Brænder... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Strandgade 100, 1401 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job