1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Hvidovre
UDLØBET

Amager og Hvidovre Hospital

Konsulent til staben Patientforløb Amager og Hvidovre Hospital

Fuldtid

Permanent

Kettegård Alle 36, 2650 Hvidovre, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2841607
|
Indrykket for 34 dage siden
Er du drevet af at gøre en forskel i sundhedsvæsenet og vil du være med til at understøtte den kvalitetsudvikling på Amager og Hvidovre Hospital, som bl.a. kommer med den nye sundhedsreform? Er du nyuddannet eller har du nogle års erfaring, og vil bruge dine kompetencer inden for et spændende felt, hvor du er med til at gøre en forskel for patienter og ansatte på Amager og Hvidovre hospital? Så læs videre her.

I Patientforløb arbejder vi tæt sammen med Direktionen og afdelingsledelserne om hospitalets kvalitetsudvikling. Vi løfter mange forskellige typer af arbejdsopgaver fra understøttelse af råd og udvalg, patientsikkerhed, dataanalyse, brugerinddragelse, samarbejde med den kommunale sektor og implementering af udviklingstiltag Vi anvender Forbedringsmodellen (Model for Improvement) i flere af vores opgaver. Stillingen er knyttet til sektionen Patientsikkerhed og digitalisering og refererer til Sektionsleder Nete Villebro.

De næste år har hospitalet bl.a. fokus på øget digitalisering og ikke mindst de forandringer, som kommer med den nye sundhedsreform.

Din rolle og eksempler på opgaver

Patientforløb er en afdeling med mange fagligheder, og vi søger en konsulent, som vil være med til at koordinere, understøtte og sekretariatsbetjene hospitalets store udviklingstiltag såvel som løbende driftsopgaver.

Som konsulent i Patientforløb vil du samarbejde med Direktionen, den øvrige administration, afdelingsledere, kliniske medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere. Du vil blive en del af et team med engagerede kollegaer, og de konkrete opgaver tilrettelægges efter dine kompetencer og præferencer i samspil med den øvrige sektion.

Opgaverne i afdelingen omfatter bl.a.:

  • Sekretariatsbetjening af mødefora og netværk på hospitalsniveau.
  • Understøttelse af Direktionen i arbejdet med politiske og faglige dagsordner
  • Kommentering af dagsordner, koordinering af høringssvar og udarbejdelse af vejledninger ved implementering af nye tiltag
  • Bearbejdning og formidling af data, f.eks. præsentationer af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP)
  • Koordinering og projektledelse af strategiske forandringsprojekter, som bidrager til gode og sammenhængende patientforløb
  • Facilitering af patient- og pårørendeinddragelse
  • Forberedelse af tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Fælles for opgaverne er, at de stiller krav til såvel selvstændig opgavevaretagelse som gode samarbejdsevner.

Om dig

Vi lægger vægt på, at du:

  • har relevant videregående uddannelse på kandidatniveau, f.eks. cand.scient.san.pol, cand.scient.pol. eller cand.san.
  • arbejder struktureret, tager ansvar for din opgaveløsning og kan holde overblik, når du skal have mange bolde i luften
  • har gode samarbejdsevner og kan gå i konstruktiv dialog om vanskelige problemstillinger med forskellige faggrupper og interessenter
  • har strategisk tæft, tænker i helheder og har blik for den politiske ramme, vi arbejder indenfor
  • er god til mundtlig såvel som skriftlig kommunikation
  • har erfaring med statistisk databehandling og eventuelt kendskab til Power BI
  • har lyst til projektledelse, koordinering og implementeringsopgaver i en sundhedsfaglig kontekst
Kendskab til og relevant erfaring fra sundhedsvæsenet er en fordel.

Vilkår og ansættelsesforløb

Stillingen er til besættelse pr. 1. april 2025 med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.

Amager og Hvidovre Hospital er et akuthospital for den sydlige del af Region Hovedstaden og servicerer mere end 500.000 borgere. Her handler det om liv.

Patientforløb er en af hospitalsadministrationens seks stabe og består af 30 medarbejdere med forskellig faglig baggrund. Afdelingen varetager bredt set opgaver, der udvikler, understøtter og styrker det gode, sikre og sammenhængende patientforløb, både internt på hospitalet og på tværs af sektorer i samarbejde med kommuner og almen praksis. Vi er en afdeling med stort fagligt engagement, højt til loftet og fokus på trivsel.

Du kan desuden finde flere oplysninger om Amager og Hvidovre Hospital på www.hvidovrehospital.dk og www.amagerhospital.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Nete Munk Villebro på telefon 20 48 09 37.

Ansøgningsfrist

Upload din motiverede ansøgning, CV, og øvrige relevante bilag senest fredag d. 21. februar 2025. Vi afholder samtaler onsdag den 26. februar 2025. Der vil være en case i forbindelse med samtalen.





Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Hvidovre
Konsulent
Hovedstaden
Kontor og administration
Hvidovre
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    SCANPEOPLE ApS

    ScanPeople søger en bogholder til vikariat i Hvidovre (deltid)

    Deltid

    2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Høvedstensvej 19, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket i dag

    Ud over det faglige fokus, vil du også have en central rolle og være et administrativt omdrejningspunkt for afdelingen Affald og Ressource Vi søger en engageret og selvstændig administrativ medarbejde... Læs mere
    Hvidovre Kommune
Søg efter andre job