1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Aarhus
Nyt job

Markteknologi

Konsulent til udvikling af forretningsområde inden for biodiversitet og digitalisering

Fuldtid

Permanent

Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2770185
|
Indrykket for 1 dage siden

Har du en stærk faglighed inden for biodiversitet og brænder du for at omsætte faglig viden til løsninger og skabe nye og forbedrede opgørelsesmetoder til biodiversitet? Så er det dig, vi leder efter til at bringe nye teknologier i spil mod mere biodiversitet i det danske landskab.

Biodiversitet og digitale løsninger
I Teknologisk Instituts center for Landbrug og Digitalisering søger vi en konsulent, der kan anvende sin faglige ekspertise i samarbejde med eksterne partnere og kollegaer for at skabe datagrundlag og udvikle løsninger til opsamling og opgørelse af biodiversitet. Som konsulent vil du spille en central rolle i at udvikle vores biodiversitetsforretningsområde og bidrage med digitale løsninger til blandt andet ESG-rapportering gennem dataindsamling og -analyse. 

Dine ansvarsområder vil bl.a. indebære:

  • Opbygge et forretningsområde med datadrevne ydelser, der understøtter produktions- og rådgivningsvirksomheder samt myndigheders arbejde for øget biodiversitet. Dette inkluderer f.eks. bidrag til ESG-opgørelser og kvantificering af forskellige tiltags effekter i praksis fra mark- til landskabsniveau. Opbygningen foretages i tæt samarbejde med aktørerne indenfor forretningsområdet.
  • Udbygge netværk og samarbejde eksternt og internt for at sikre en holistisk og integreret tilgang til øget biodiversitet i det dyrkede land og de tilstødende arealer med hensyntagen til miljø, klima og produktionskrav.
  • Validering af teknologier til monitorering af biodiversitet ved brug af f.eks. sensorer, billedgenkendelse og AI.
  • Hjemtage og lede forsknings- og udviklingsprojekter inden for biodiversitet med fokus på f.eks. dyrkningssystemer med regenerativt fokus, samt omlægning af arealer til f.eks. solcelleparker, skovdrift og natur.

 

Projektleder med biolog- eller agronombaggrund 
Du er en erfaren projektleder med en uddannelsesmæssig baggrund inden for biologi, agro-biologi eller agronomi. Det er vigtigt, at du har praktisk erfaring med feltarbejde og dataindsamling, herunder anvendelse af din viden i områder som funktionel biodiversitet, landskabsdynamikker, naturlige økosystemer og agro-økosystemer.

Desuden forventes det, at du har erfaring med databehandling, opgørelsesmetoder for indikatorarter, samt kan anvende GIS og arbejde med store datamængder.

For at trives i stillingen, er det vigtigt, at du er:

  • Udadvendt og proaktivt skaber relationer til relevante interne og eksterne partnere. Du vil arbejde sammen med universiteter, vidensinstitutioner og virksomheder, hvilket kræver, at du aktivt opsøger og udvikler samarbejder. Din evne til at kommunikere og netværk med forskellige aktører vil være afgørende.
  • Strategisk og har overblik og indsigt i politiske og samfundsmæssige dagsordner, nationalt såvel som internationalt.
  • Iderig og løsningsorienteret med evnen til at tænke nyt og se muligheder og løsninger på problemstillinger inden for området.
    Som projektleder vil du møde komplekse problemstillinger, hvor det er nødvendigt at tænke i løsninger, for at finde nye måder at tackle udfordringerne på. 

 

Center for Landbrug og Digitalisering 
Du bliver en del af Center for Landbrug og Digitalisering, placeret i Skejby ved Aarhus, hvor 35 udviklingsorienterede kolleger udgør et fagligt kompetencecenter med speciale indenfor agronomi, markteknologi, statistik, AI og bioteknologi. Disse kompetencer anvender og udvikler vi primært i forbindelse med landbrugets grønne omstilling. Centret er en del af divisionen Fødevarer og Produktion, der tæller ca. 280 medarbejdere.

Vi tilbyder en dynamisk og rummelig arbejdsplads med en høj grad af frihed under ansvar, hvor du får mulighed for at udfolde dig og skabe resultater. Du vil blive en del af et voksende team af engagerede kolleger med forskellig faglige baggrund, hvor vi bakker op om hinanden og anerkender værdien af at trække på hinandens kompetencer for at skabe de bedste resultater.

 

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Ann Britt Værge på telefon 7220 1032 eller Centerchef Bodil Lorentzen på telefon 7220 1539.

 

Ansøgningsfrist
Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 22. december 2024. Vi forbeholder os retten til at lukke opslaget før tid, hvis den rette kandidat er fundet.

Forventet opstart d. 1. marts 2025 – vi venter dog gerne på den rette kandidat.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Aarhus
Projektleder
Midtjylland
Konsulent
Aarhus
Konsulent
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    DM

    Konsulent til fagforeningen DM

    Fuldtid

    Åboulevarden 23, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Dusager 22, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Åboulevarden 23, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Brænder du for at hjælpe andre og give en førsteklasses medlemsoplevelse? Og har du lyst til en hverdag, der både byder på juridisk rådgivning og varieret sagsbehandling? Så er rollen som konsulent i ... Læs mere
    Dm

    Fuldtid

    8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job