1. Alle Job
  2. IT
  3. København
Nyt job

It- medico og telefoni

Konsulenter med stærke analytiske kompetencer og stort strategisk overblik til Center for IT og Medicoteknologi

Fuldtid

Permanent

Borgervænget 5, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2740165
|
Indrykket for 1 dage siden
Vil du være med at sikre grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen? Så kom og vær med til at drive det digitale udviklingsarbejde i Danmarks største offentlige virksomhed for sundhedsteknologi.

Digitalisering er en vigtig nøgle til at løse sundhedsvæsnets udfordringer. I Center for IT og Medicoteknologis (CIMT) sektion Strategisk Porteføljestyring arbejder vi med at styrke grundlaget for et velfungerende digitalt sundhedsvæsen. Det sker på mange niveauer ved at udvikle opgaveløsningen internt i organisationen, styrke samarbejde og governance mellem den kliniske og it-faglige ledelse, samt være kontaktflade til fællesregionale og nationale interessenter. Alt sammen for at sikre, at vi bruger ressourcerne bedst muligt og prioriterer de digitale initiativer, der giver mest værdi til gavn for patienter og hospitaler.

Om stillingerne
Vi søger to ambitiøse kolleger. Du skal have stærke analytiske kompetencer, men også evnen til at drive forandringsprocesser og skabe resultater.

Sektionen Strategisk Porteføljestyring har bl.a. ansvar for CIMT’s Project Management Office (PMO), indsatser indenfor strategisk forretningsudvikling samt Region Hovedstadens deltagelse i en række nationale fora på sundheds-it-området. Sektionen får desuden en vigtig rolle i arbejdet med at implementere visionerne for det digitale område i en kommende sundhedsstrukturreform. Alle opgaver løses med fokus på at sikre, at regionens ressourcer bruges bedst muligt, med størst nytte for patienter og klinikere. Opgaverne kan f.eks. være:

  • Analyser af komplekse problemstillinger, gerne understøttet af data
  • Drive og understøtte forandringstiltag både internt i CIMT og i samarbejde med hospitaler
  • Udarbejdelse af diverse skriftligt materiale, herunder beslutningsoplæg, sagsfremstillinger, præsentationer mm. til forskellige ledelsesniveauer
  • Udvikling og implementering af PMO styringskoncepter
  • Sekretariatsbetjening ved møder mellem klinisk og it-faglige ledelse
Om dig
Vi søger to kollegaer, som har en længere videregående uddannelse inden for det samfundsvidenskabelige område – eksempelvis cand.scient.pol, cand.scient.polit/oecon, cand.scient.adm., cand.scient.san.publ. eller lignende. Det er ikke et absolut krav, men du må gerne have erfaring med analyse og tværgående forretningsudvikling fra andre større organisationer, ligesom det vil være en fordel med et vist kendskab til sundhedsvæsnet og digitalisering.

Vi forventer, at du:

  • Kan analysere komplekse problemstillinger med udgangspunkt i fakta og data
  • Arbejder struktureret, selvstændigt søger viden og kan drive forandringstiltag fremad
  • Er relationsskabende og evner at navigere strategisk i et stort og komplekst interessentlandskab
  • Kan formidle resultater klart og tydeligt til en ledelse – såvel mundtligt som skriftligt
  • Har erfaring med sekretariatsbetjening af styregrupper, ledelsesfora eller lignende
I det daglige skal du kunne trives i travle omgivelser, være vedholdende i dit arbejde og sikre overholdelse af deadlines. Du besidder holdånd og formår at se dine opgaver i en helhed, der bidrager til CIMT’s samlede værdiskabelse.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Martin Thor Hansen på tlf. 53 58 09 10.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med udgangspunkt i gældende overenskomst og med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Stillingen har en arbejdstid på 37 timer pr. uge.

Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er senest den 18. november 2024. Samtaler forventes afholdt i uge 47.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre om dig.

Om os
Vores sektion, Strategisk Porteføljestyring, er centralt placeret i enheden Økonomi og Stab. Sektionen består af 11 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, hvilket giver en spændende dynamik. Vi arbejder i det daglige tæt sammen med enhedens tre øvrige sektioner og har i vores opgaveløsning derfor gode muligheder for at koble vores faglighed tæt sammen med analytikere, der arbejder med økonomi og leverandørstyring.

I sektionen lægger vi stor vægt på et godt fagligt og socialt fællesskab, og du vil blive en del af en gruppe med dygtige og hjælpsomme kolleger.

Vi tilbyder en stilling med spædende faglige og personlige udviklingsmuligheder i et stærkt fagligt miljø præget af forandring og udvikling. Du vil få indflydelse på planlægning af din arbejdstid med fokus på fleksible arbejdsfællesskaber.

Du kan læse mere om CIMT her.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
København
Konsulent
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - Kvalitetssikring og Bæredygtighed

    Bæredygtighedskonsulent i Byggeri København

    Fuldtid

    Nyropsgade 3, 1602 København V, Danmark

    Indrykket i dag

    Vil du være med til at sætte retningen for bæredygtighed hos en af landets største offentlige bygherrer? Har du solid erfaring med bæredygtighed i byggeriet og samarbejde på tværs af fagligheder? Så e... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Weidekampsgade 6, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Nannasgade 28, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Vester Voldgade 123, 1552 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Göteborg Plads 1, 2150 København, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job