1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Midtjylland
Udløber snart

Region Midtjylland - Digitale Patientforløb

Konsulenter til understøttelse af digitale patientforløb

Fuldtid

Permanent

Region Midtjylland
ID: 2852888
|
Indrykket for 3 dage siden

Kan du skabe sammenhæng mellem teknisk og organisatorisk implementering samtidig med, at du løbende forbedrer og tilpasser implementeringsaktiviteter i vores digitale patientforløb? Eller har du fokus på brugerinvolvering og kan du facilitere processer, der understøtter udvikling, implementering, og vedligeholdelse af patient- og borgerrettede indsatser? Så er du måske en af de to konsulenter, vi lige nu søger! 

Som en af vores to nye konsulenter får du mulighed for at komme med helt ned i maskinrummet i området Digitale Patientforløb og vores brede vifte af digitale platforme, som støtter patienten gennem brugerrejsen.  

I Digitale Patientforløb får du et vigtigt, spændende og relevant job i den offentlige sektor, hvor hverdagen er dynamisk, humøret højt – og hvor der er endnu højere til loftet med fleksible rammer, travlhed og stramme deadlines. Vi værdsætter det gode, sociale og anerkendende arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og plads til forskelligheder og humor.  

Som én af vores nye kollegaer skal du pt. arbejde med hhv. indkaldelsesbreve og Digital Forløbsguide som hovedfokus. 

Stilling 1: Konsulent med fokus på indkaldelsesbreve  

I Region Midtjylland sender vi dagligt ca. 10.000 henvendelser til vores borgere via den fælles platform for patientbreve. Til det søger vi dig, der kan skabe sammenhænge på tværs af de kommunikative ”kanaler” til vores patienter samtidig med, at du understøtter den organisatoriske og tekniske implementering. 

Herudover vil du som konsulent også skulle: 

  • skabe genkendelighed, genanvendelse og ensartethed på tværs af platforme og hospitaler 
  • have en koordinerende rolle og være forbindelsesled mellem bl.a. teknik, kommunikation, patient, jurister og hospitaler 
  • oversætte og formidle it-sprog til klinikken og vice versa 
  • udvikle digital kommunikation med en didaktisk indgang, så der skabes mulighed for læring  
  • anvende og udvikle brugen af kommunikative virkemidler til gavn for forretningen samt vores patienter og borgere 
  • foretage arbejdsgangsanalyse i forhold til arbejdsprocesser og ressourceforbrug på tværs af hospitalerne, så digitale løsninger giver mening og værdi i den rette kontekst 

Stilling 2: Konsulent med fokus på Digital Forløbsguide 

Hvis du har indgående erfaringer med at omsætte analoge processer og arbejdsgange til digitale forløb samt erfaring med at støtte afdelinger i implementering af digitale, patientrettede løsninger, så er det måske dig, vi er på udkig efter til stillingen som konsulent med fokus på Digital Forløbsguide.  

Som konsulent vil du også skulle:  

  • forbedre og tilpasse implementeringsaktiviteter løbende  
  • være fortrolig med integrationer og systemsammenhænge samt evne at omsætte og formidle komplekse systemafhængigheder på en forståelig måde for klinikken  
  • have indsigt i - og erfaring med - forudsætninger for implementering, forandringsledelse og digital transformation i en klinisk kontekst 
  • have erfaring som procesfacilitator  
  • udvikle, planlægge og afholde kursus- og undervisningskoncepter 
  • have indgående kendskab til regionens brugerrejse og patientkommunikationsstrategi 

Fælles for begge konsulenter er, at I:  

  • har erfaring med at omsætte kendskab til og forståelse for digitale løsninger, brugernes behov og arbejdsgange i klinikken til implementeringen af digitale, patientrettede løsninger 
  • er stærke kommunikatører, der navigerer og kommunikerer naturligt i krydsfeltet mellem det tekniske og det faglige  
  • naturligt etablerer gode og tillidsfulde relationer – en evne, der er afgørende for, at I kan levere på jeres opgaver 
  • er ansvarsfulde og opsøgende – både i det daglige arbejde, og når ting går i stå  
  • er gode til at skabe og bevare overblikket, og vi forventer, at I er fagligt engagerede og samarbejdende  

Det er et krav, at du har uddannelse inden for det sundhedsfaglige område. Det vil være et plus med et indgående kendskab til udvikling og implementering af digitale patientrettede løsninger.  

Kan du lide dialog, dygtighed og dristighed? Det er vores værdier.  

Vi samarbejder professionelt og anvender ITIL som fælles forståelsesramme og grundlag for vores interne processer. Hos os er ledelse og samarbejde baseret på tillid, vores værdier og på vores samarbejdsværdier, der vægter evnen til at kunne samarbejde professionelt lige så højt som faglige kompetencer. 

Du får fra første dag en mentor, som du kan sparre med om faglige interesser og praktiske spørgsmål. Vi sørger for et tilpasset introduktionsforløb og en seriøs og interesseret opfølgning efter din ansættelse.  

Er du interesseret?  

Har du spørgsmål til en af stillingerne, er du velkommen til at kontakte områdeleder Britta Ravn på telefon 2342 6734 eller e-mail [email protected]

Stillingerne er begge faste stillinger og som udgangspunkt på fuld tid.  

Send din ansøgning senest d. 25. februar 2025. Markér tydeligt i din ansøgning, hvilken af de to stillinger du søger. Vi forventer at holde samtaler den 7. marts.

Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.

Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 550 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt. 

Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse. 

Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedInDu kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Midtjylland
Kontor og administration
Midtjylland
Process Consultant
Midtjylland
Process Coordinator
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    VIA University College

    AC-fuldmægtig til Forskningsområde for pædagogik og dannelse

    Fuldtid

    8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Sundheds-It tilbyder en spændende mulighed for at blive en del af vores Kliniske Team, der primært har EPJ-systemet MidtEPJ og patientdokumentation som omdrejningspunkt i deres opgaveløsning. Du vil b... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Laksetorvet 1, 8900 Randers C, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    8660 Stilling, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job