Er du uddannet social- og sundhedsassistent, eller har du en anden relevant sundhedsfaglig uddannelse?
Kunne du tænke dig et job, hvor du støtter nogle af Københavns udsatte borgere til et bedre liv?
Kunne du tænke dig en arbejdstid mellem kl. 08.00 og 18.00?
Så kan vi lige nu tilbyde en spændende stilling som kontaktperson i vores afdeling på Ringergården.
Om Ringergården
I Ringergården bor 27 borgere, der generelt er selvstændige og ressourcestærke. På grund af psykiske og sociale udfordringer har de brug for støtte i hverdagen.
Ringergården er et rehabiliterings- og recoveryorienteret tilbud til borgere, der ønsker at bo i egen bolig. Vi arbejder med psykosocial rehabilitering, såsom styrkelse af den enkelte beboers kræfter og evner til at varetage sin egen tilværelse og måske til at få mod på en tilværelse i selvstændig bolig evt. med støtte.
Ringergården er sammen med botilbuddene Bjergvænget og Vestergårdsvej en del af Center for Selvstændige Boformer og Sundhed (CSBS) i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.
Medarbejdergruppen består af ni kontaktpersoner, fx pædagoger og social- og sundhedsassistenter, som hver er fast kontaktperson for tre-fire beboere.
De tre afdelinger har fælles ledelse og er netop nu i gang med en stor forandringsproces, der bl.a. betyder ændringer i åbningstider (fremadrettet alle dage fra kl. 08-18.00).
Du vil ofte møde dine kollegaer fra de to andre afdelinger, da vi samarbejder på tværs af afdelingerne, fx arbejder vi på tværs af afdelingerne i tidsrummet fra kl. 16-18.00 på hverdage og i weekender.
Om arbejdet med vores borgere
Vi arbejder ud fra Københavns Kommunes værdier om, at mennesker med alvorlige psykiske problemer kan komme sig helt eller delvist. Vi tager udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker og drømme, og arbejder med at skabe et miljø med høj faglig kvalitet og et stærkt arbejdsfællesskab.
Vi ved dog også, at den enkelte beboers proces er individuel, og at den skal ledes af beboeren selv. Selvbestemmelse og ligeværd er grundlæggende værdier i vores arbejde, og vi ser det som en af vores kerneydelser at støtte beboerne i at opnå større kontrol i deres liv, uanset funktionsniveau og diagnose. Vores indsats er fx:
Dit arbejde her
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at:
Det er vigtigt for os, at du
Vi kan tilbyde
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentlig med tiltrædelse den 1. oktober 2024 eller hurtigst muligt derefter. Arbejdstiden ligger mellem kl. 08-18.00 fordelt på alle hverdage og hver 4. weekend, også i tidsrummet kl. 08-18.00. Omlægninger i vagtplanen kan forekomme ved akut behov. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter principperne i Ny Løn. Vi gør opmærksom på, at i forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet straffeattest.
Vil du vide mere?
Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte tilbudsleder Niclas Koefoed på 2933 9228.
Send dit uddannelsesbevis, cv og ansøgning, hvor du fortæller om din faglige baggrund, og hvilke relevante erfaringer du har for at varetage jobbet.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest torsdag den 22. august 2024
Samtaler afholdes tirsdag den 27. august.
Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir