1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Hjørring

Nordværk I/S, Hjørring

Kontorassistent til afdeling for Indsamling og Transport i Hjørring

Deltid

Permanent

Mandøvej 4, 9800 Hjørring, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2745017
|
Indrykket for 1 dage siden

Har du stærke administrative kompetencer, og vil du være med til at sikre en effektiv drift af de administrative opgaver i vores afdeling for Indsamling og Transport i Hjørring? Så er det måske dig, vi mangler som vores nye kontorassistent til en stilling på 30 timer ugentligt.



Om stillingen
I stillingen som kontorassistent bliver din vigtigste opgave at assistere og understøtte vores afdeling med opgaver inden for planlægning, logistik og koordinering. Du vil få en bred kontaktflade i afdelingen, hvor du især vil få et tæt samarbejde med vores kørselsansvarlige, vores driftsassistent samt en daglig kontakt med vores chauffører.

Vi har mange forskelligartede opgaver, som vi har brug for din hjælp til at løse, og derfor vil du også kunne se frem til en hverdag, hvor dagene sjældent er ens. Derudover rummer stillingen rig mulighed for, at du kan være med til at præge og udvikle din opgaveportefølje over tid og dermed få ansvar for mange interessante opgaver.

Du vil bl.a. få følgende opgaver:

  • Behandling af afvigelser i vores indsamlingsordning.
  • Planlægning med bestillerordninger.
  • Bistå med vedligeholdelse af instruktioner og bilmapper.
  • Ad-hoc opgaver i afdelingen.



Dine faglige og personlige kendetegn
Som vores nye kontorassistent er det vigtigt, at du kan navigere i en travl hverdag og er god til at tilrettelægge og prioritere dine opgaver, da du vil blive mødt af mange løbende opgaver, som kræver en hurtig løsning. Du har blik for både de små detaljer og de store linjer, og du motiveres af at være i en supporterende og administrativ rolle.

Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse eller er professionsbachelor i administration, men du kan også komme med en anden relevant baggrund og erfaring fra en lignende rolle. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til transport- og affaldsbranchen.



Nordværk kan tilbyde
Vores afdeling for Indsamling og Transport – Nord består af cirka 50 medarbejdere. Vi er en god arbejdsplads, som vægter tillid, samarbejde og udvikling højt. Du vil få en fleksibel arbejdsdag med forskelligartede opgaver, hvor du har også mulighed for enkelte hjemmearbejdsdage.


Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 timer ugentligt. Der gives løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Dit arbejdssted bliver på Mandøvej 4, 9800 Hjørring.

Ansættelse: 1. januar 2025.

Ansøgningsfrist: 5. november 2024.

Samtaler afholdes d. 11. og 18. november 2024. Der er to samtalerunder og kandidater til 2. samtale skal besvare en personprofilanalyse.


Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Peter Kristensen på telefon 96 23 66 46 eller mail [email protected].


Nordværk I/S
Nordværk er et affaldsselskab med ambitioner om fremtidens affaldshåndtering og ressourceudnyttelse – til gavn for hele Nordjylland. Vi driver bl.a. affaldsenergianlæg, miljø- og deponianlæg, genbrugspladser, transport- og logistikafdeling, genbrugsbutik samt en afdeling for farligt affald. Nordværk er Danmarks fjerdestørste affaldsselskab og ejet af seks nordjyske kommuner. Vi vil være førende inden for innovative, miljørigtige og effektive løsninger og bidrage til kompetence- og vidensdeling i vores ejerkommuner. Vi har fokus på at skabe de bedst mulige cirkulære løsninger i fremtidens marked for ressourceudnyttelse og affaldshåndtering i Nordjylland. Du kan se mere på www.nordvaerk.dk



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorassistent
Nordjylland
Kontorassistent
Hjørring
Kontor og administration
Nordjylland
Kontor og administration
Hjørring

Andre job der minder om dette

    Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

    Entusiastisk våbenspecialist søges til Forretningsområde Kampfly, Kapacitetscenter Våben ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Fuldtid

    Arsenalvej 55, 9800 Hjørring, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Søndergade 18, 9480 Løkken, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Frederikshavnsvej 315, 9800 Hjørring, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Fuldtid

    Hørmestedvej 342, 9870 Sindal, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Deltid

    Boldrupvej 98, 9620 Aalestrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job