1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Frederiksberg
UDLØBET

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV

Kontorchef med ansvar for tværgående service management

Fuldtid

Permanent

Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2658104
|
Indrykket for 67 dage siden
Kan du som leder stå i spidsen for en professionel service management enhed, der med fokus på samarbejde og værdiskabelse, er et vigtigt fundament for sikker og stabil drift i Skatteforvaltningen? Så er du måske vores nye kontorchef til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Fagområdet Told og Infrastruktur søger til området Infrastrukturdrift og Services en kontorchef til kontoret Service Management og Styring, som har ansvar for at drifte og videreudvikle Skatteforvaltningens tværgående service management systemer og processer.

Ansvar for både processer og systemer
Enheden sikrer operationel og strategisk styring af it-service management processer og systemer internt i styrelsen samt i Administrations og Servicestyrelsen med en HR-løsning. Procesmæssigt på centrale driftsprocesser så som incident, problem, change management og service requests. Mens enheden systemmæssigt har ansvar for en itsm-cloudplatform, en cloudbaseret integrationsplatform samt en rapporteringsplatform i PowerBI.

Overordnet sikrer kontoret effektive end-to-end-processer via integrationer til interne systemer og eksterne leverandører, og vi understøtter datadrevet beslutningstagen via ledelsesrapportering og opfølgning herpå

Kontoret består af 40 engagerede medarbejdere fordelt på fem teams med hver sin faglige teamkoordinator, hvor næsten alle opgaver løses med interne ressourcer. Da kontoret er tværgående, får du et tæt samarbejde med mange interessenter i styrelsen samt en tæt relation til forretningen på hr-service management området.

Dedikeret leder med interesse for service management
Du har en relevant videregående uddannelse og erfaring med service management – både fra et proces- og systemperspektiv. Du har formentligt gjort dig dine første leder erfaringer indenfor it-området fra en politisk styret organisation, men sikkert er det, at du motiveres af at skabe struktur og fremdrift gennem team-work i en travl hverdag.

Vi lægger stor vægt på, at du sammen med os fremmer samarbejde, udvikler medarbejdernes potentialer og skaber følgeskab. Har du desuden visioner for effektivisering og automatisering, så lover vi dig, at de kommer i spil. Du er løsningsorienteret og kan omsætte problemstillinger til konkrete resultater for at matche operative krav, og endeligt taler og skriver du dansk og engelsk på forhandlingsniveau.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og relevante dokumenter bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest d. 12. august 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende underdirektør Thomas Hennecke på 7237 2375.

Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.

Der vil indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Du vil skulle opgive mindst to referencer. Der vil blive indhentet straffeattest.

Ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden ”Hemmeligt”, da du skal arbejde med klassificerede informationer og systemer. Godkendelsen sker på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse, som foretages af Politiets Efterretningstjeneste

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål, men der vil eventuelt være mulighed for varig ansættelse.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Frederiksberg
Leder
Hovedstaden
Kontorchef
Frederiksberg
Kontorchef
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Hovedstadens Beredskab

    Hovedstadens Beredskab søger en driftsleder til Forebyggelse og Rådgivning

    Fuldtid

    Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Fuldtid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job