Har du solid erfaring inden for styring og PMO og vil du bidrage til en effektiv Skatteforvaltning, hvor der arbejdes ud fra et helhedsperspektiv på data, analyse, udvikling og drift? Så er du måske vores nye kontorchef i Analytics PMO (UFST). Som den nye kontorchef i Analytics PMO er du personaleansvarlig for 14 dygtige medarbejdere og styringsansvarlig for pipeline, portefølje og kapacitet tværs af området Data og Analytics. Dermed spiller du en central rolle i områdets samarbejde med Skatteforvaltningens andre fagstyrelser om deres forretningsmæssige behov.
Du vil referere til underdirektøren for Data og Analytics, ligesom du vil arbejde tæt sammen med områdets to øvrige enheder, Avanceret Analyse og Data Warehouse.
Dit ansvarsområde vil inkludere følgende:
- Portefølje- og kapacitetsstyring på tværs af underdirektørområdet Data og Analytics med henblik på at sikre optimal udnyttelse af udviklingskapacitet og transparent rapportering mod fagstyrelserne.
- Ansvar for eksekvering af porteføljen for mindre driftsforbedrings initiativer. Det er løsninger til hele Skatteforvaltningen indenfor for AI (Artificial intelligence), ML (Machine Learning), RPA/BPM (Robotics), BI (Business Intelligence) og Data Warehouse.
- Sikre effektiv leveranceledelse af MDI-opgaver og tilknyttede teams, herunder procesoptimering og facilitering af agile arbejdsmetoder og events
- Styring og prioritering af backlog og pipeline i tæt samspil med de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen og product owners
- Single Point Of Contact (SPOC) for fagstyrelserne ift. MDI-opgaver
- Bistå underdirektørområdet med projektledelse.
Ud over dine faglige opgaver, vil du skulle håndtere opgaver i forbindelse med den daglige personaleledelse, herunder fx afholdelse af 1:1-samtaler, drøftelser om kompetenceudvikling og understøttelse af god trivsel.
Endelig kommer du til at arbejde tæt sammen med den øvrige ledelse i Data og Analytics om den samlede udvikling og strategi for området, herunder ift. trivsel, performance, organisering, rekruttering, kompetenceudvikling mv., hvor du også forventes løbende at være tovholder på initiativer.
Om dig Vi forestiller os, at du er meget engageret i personaleledelse, en stærk kommunikator, der formår at lede en gruppe af dygtige, højt specialiserede medarbejdere. Du trives i samarbejdet på tværs af mange interessenter og formår at levere resultater, som Skatteforvaltningen i sin helhed får gavn af. Du er en samarbejdsorienteret leder, der driver området fremad i tæt samarbejde med øvrige kontorchefer i Data og Analytics.
Du sætter en ære i at samarbejde på tværs for at sikre den nødvendige videndeling og koordinering på tværs i en stor organisation. I den henseende er det en fordel, hvis du allerede har erfaring fra politisk ledede organisationer.
Du er en udpræget teamplayer, der er drevet af at realisere gode løsninger og succeser sammen med andre. Du har sans for at skabe relationer og kan træffe de nødvendige beslutninger, når situationen kalder på det.
Dertil forventer vi, at du:
- Har ledelseserfaring indenfor IT, både udvikling og drift
- Har viden og erfaring indenfor områderne styring, herunder porteføljestyring, PMO og agil ledelse
- Er en synlig, inspirerende, samarbejdsorienteret og troværdig leder, der kan sætte klare mål og driver dit område fremad på en motiverende og inkluderende facon
- Har erfaring med ledelse af specialister og evner at sætte retning for medarbejdere, der har en større faglig dybde end dig selv
- Har politisk tæft og kan navigere og trives i et politisk landskab med høj offentlig bevågenhed
- Kan skabe stærke relationer både internt og eksternt og har gode kommunikative evner.
Kontakt og ansættelsesvilkår Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 1. april 2024. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen. Yderligere oplysninger omkring stillingen kan fås ved kontakt til underdirektør Nadeem Gulzar tlf. nr. +45 25101782.
Vi holder samtaler løbende. Kandidater til stillingen kan forvente at skulle gennemgå test i ansøgningsprocessen. Tiltrædelse er snarest muligt.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål, men der vil eventuelt være mulighed for varig ansættelse.
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Arbejdsstedet er enten Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg eller Teglgårdsparken 26, 5500 Middelfart.