1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Kontorchef til Center for Konkurrencejura, Efterforskning og Proces hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Fuldtid

Tidsbegrænset

Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2737064
|
Indrykket for 7 dage siden
Trives du med at lede et stærkt, fagligt team i et udfordrende og meningsfuldt arbejdsmiljø? Hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen søger vi en dygtig kontorchef til Center for Konkurrencejura, Efterforskning og Proces. Her arbejder vi for velfungerende markeder, der skaber vækst og høj forbrugervelfærd.

Center for Konkurrencejura, Efterforskning og Proces (KEP) har det primære ansvar for opsporing af konkurrencelovsovertrædelser, kvalitetssikring af afgørelser og retsagsarbejdet med konkurrencesager. Det indebærer bl.a.

  • Planlægning og gennemførelse af kontrolundersøgelser og bevisindsamling, herunder brug af Forensic IT og IT-efterforskning
  • Juridisk sparring og peer review i konkurrencesager
  • Forberedelse og gennemførelse af civile retssager
  • Vejledning om forvaltningsloven og offentlighedsloven
  • Tæt samarbejde med interne og eksterne interessenter
KEP har desuden det primære ansvar for udarbejdelse af lovforslag og regeludstedelse på konkurrenceområdet i tæt samarbejde med Erhvervsministeriet og EU-Kommissionen.

Ledelsesrollen som kontorchef

KEP består af i alt to kontorchefer og 25 medarbejdere, og som kontorchef i KEP får du – sammen med den anden kontorchef i centret - en central rolle i at lede centrets strategiske indsatser, prioritere ressourcer og sikre fremdrift i vigtige sager.

Du vil blive personaleleder for 13 dedikerede medarbejdere, hvor du vil få det primære ansvar for at drive og kvalitetssikre styrelsens undersøgelser og kontrolindsats samt forberede og gennemføre civile retssager om konkurrencelovsovertrædelser med pålæggelse af sanktion. Arbejdet vil ske i tæt samarbejde med KEP’s anden kontorchef, styrelsens direktion og øvrige centre ligesom dine opgaver vil inkludere hyppig kontakt med virksomheder, advokater, Kommissionen, ministerier og andre offentlige myndigheder.

Vi søger en leder, der er dygtig til at sætte klare mål, stille krav og motivere sine medarbejdere. Du skal kunne skabe effektive arbejdsprocesser, tage ansvar for tværorganisatorisk samarbejde og sikre, at der er balance mellem sagsarbejde og ledelsesopgaver.

Du trives med komplekse problemstillinger og har en konstruktiv, resultatorienteret arbejdsstil med høj arbejdskapacitet.

At være chef hos Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen kræver stærke evner inden for både strategisk og faglig ledelse samt ledelse af mennesker. Vi forventer, at du løbende udvikler dine ledelsesmæssige kompetencer. Til gengæld tilbyder vi gode muligheder for din personlige og professionelle udvikling som leder.

Dine kvalifikationer

Du har en juridisk kandidatuddannelse og erfaring med ledelse. Derudover vil det være en fordel, hvis du har erfaring med eller kendskab til et eller flere af følgende områder:

  • Konkurrenceret
  • Håndtering af kartelsager
  • Forvaltningsret og procesret
  • Strafferet
  • Arbejdsmetoder i politiet eller anklagemyndigheden
  • Ledelse i et politisk præget miljø
Om os

Vi arbejder for at fremme vækst og nye muligheder ved at styrke konkurrencen og forbedre samspillet mellem forbrugere og virksomheder. Vores opgaver er krævende og komplekse, og vi har tæt kontakt til erhvervslivet og andre myndigheder. Din indsats får betydning for, at styrelsen kan løfte sine faglige opgaver kompetent og effektivt. Arbejdet foregår i et hurtigt tempo med en høj grad af selvstændighed og initiativ. Hverdagen er præget af en positiv tilgang til kollegaer og nye udfordringer. Kommunikationen er ligefrem og åben med plads til godt humør.

Klik her for at læse mere om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejde for velfungerende markeder.

Yderligere oplysninger om stillingen

For yderligere oplysninger om stillingen kontakt vicedirektør Tine Rønde på tlf. 41715021 eller vicedirektør Jacob Schaumburg-Müller på tlf. 25593276.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en kontorchefstilling (løngruppe 1) og besættes på åremål. Årslønnen inkl. tillæg og pension udgør mellem 1.000.000 og 1.070.000 kr. Hertil kommer mulighed for resultatløn. Ansættelse sker i henhold til rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten.

Sådan søger du
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via "Søg stillingen"-knappen øverst til højre eller gennem styrelsens elektroniske ansøgningsmodul, som du finder på dette link: https://kfst.dk/om-os/job/ledige-stillinger/. Ansøgningsfristen er søndag den 27. oktober 2024, og samtaler forventes afholdt i løbet af november 2024. Kandidater, der går videre til anden samtalerunde, vil blive ledelsestestet. Tiltrædelse pr. 1. maj 2025.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
København
Leder
Hovedstaden
Kontorchef
København
Kontorchef
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Økonomistyrelsen

    Kontorchef til udvikling af hele statens økonomi-systemer

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Randersgade 10, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi søger en souschef med start den 1. januar 2025, som vil indgå i ledelsesteamet og i skolens samlede personalegruppe med egne stærke faglige, relationelle og ledelsesmæssige kompetencer. Sammen skab... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Grækenlandsvej 76, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job