1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Datatilsynet

Kontorchef til Datatilsynet

Fuldtid

Permanent

Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2663747
|
Indrykket for 62 dage siden
En stilling som kontorchef i Datatilsynet er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2024. Er du en dygtig, alsidig og handlekraftig leder? Så er du måske den rette til at være med til at varetage området Databeskyttelse i Datatilsynet.

Om stillingen

Kontorchefen får sammen med to andre chefer det faglige og driftsmæssige ansvar for en bred vifte af opgaver med bl.a. telefonisk og skriftlig rådgivning og vejledning, behandling af klagesager og andre former for tilsyn med overholdelse af databeskyttelsesreglerne, udtalelser over lovforslag og bekendtgørelser samt internationalt arbejde mv. Ud over det faglige og driftsmæssige ansvar for opgaveløsningen på området vil du i samarbejde med bl.a. direktøren få det daglige ansvar for ledelsen af de medarbejdere, der arbejder med disse opgaver.

Vi gør os umage med at levere rådgivning og vejledning, der er praktisk anvendelig. Som led i vejledningsindsatsen tilstræber vi at rette blikket ud mod omverdenen og etablere en større kontaktflade med andre myndigheder, virksomheder og andre relevante aktører, hvilket du også kommer til at understøtte.

Kontorchefen indgår i den samlede ledelsesgruppe i Datatilsynet og er bl.a. med til at sikre sammenhængskraften i Datatilsynet.

Om dig

Vi lægger vægt på, at du har en juridisk uddannelse (f.eks. cand.jur., cand.merc.jur eller tilsvarende) og solid erfaring med offentlig forvaltning, og at du kan arbejde på et meget højt fagligt niveau.

Foruden et sikkert juridisk jugement i forhold til de særlige forvaltningsretlige problemstillinger knyttet til opgaverne på området er det vigtigt, at du har stor erfaring med driftsledelse ift. at tilrettelægge og behandle et stort antal sager, ligesom det forudsættes, at du mestrer strategisk tænkning og forståelse for databeskyttelsesområdet.

Endvidere forudsættes gode samarbejdsrelationer, da stillingen vil indebære en del kontakt med såvel virksomheder som myndigheder, både danske og internationale.

Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er en dygtig faglig og personalemæssig leder med fokus på at udvikle dine medarbejdere og at skabe resultater gennem dem på en måde, der skaber opbakning og entusiasme
  • Kan operationalisere og eksekvere strategiske beslutninger
  • Har ledelseserfaring, prioriterer ledelsessamarbejde og lyst til løbende at videreudvikle dine kompetencer som leder
  • Besidder egenskaber som åbenhed, samarbejdsevne, engagement og lyst til faglig udvikling og strategisk nytænkning
  • Er proaktiv, handlekraftig og fleksibel og har overblik også i pressede situationer
  • Tænker helhedsorienteret
  • Trives både med opgaver, der kræver faglig fordybelse, og problemstillinger, der fordrer, at du kan tænke hurtigt
  • Forstår at omsætte jura til pragmatisk og relevant vejledning og kan formidle viden på en klar og forståelig både på skrift og i tale
Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2024.

Ansættelsesområdet er Datatilsynet.

Dit arbejdssted bliver Carl Jacobsens Vej 35 i Valby ved København Syd Station.

Stillingen besættes på overenskomstvilkår i overensstemmelse med rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret inden for intervallet i løngruppe 1. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer. Ansættelsen vil ske på åremålsvilkår.

Kontorchefen refererer direkte til direktøren.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du giver samtykke til, at Datatilsynet må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister og vurdere oplysningerne. Endvidere er det en forudsætning, at du vil kunne blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Ansøgning

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset personlig baggrund.

Vi glæder os til senest søndag den 4. august 2024 at modtage din ansøgning med CV, relevante eksamenspapirer (med karakterer) og eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere elektronisk via rekrutteringssystemet.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristen vil ikke blive taget i betragtning.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 33-34.

Hvis du går videre i processen, indhenter vi referencer fra tidligere arbejdsgivere. Vi informerer dig, inden vi kontakter dine referencer.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte direktør Cristina A. Gulisano på 40 37 67 35.

Om Datatilsynet

Datatilsynet er den centrale, uafhængige tilsynsmyndighed på databeskyttelsesområdet. Vi fører tilsyn med overholdelse af databeskyttelsesreglerne.

I Datatilsynet arbejder vi hver dag på at sikre en ansvarlig anvendelse af borgernes data i et digitaliseret samfund. Det gør vi ved at rådgive og vejlede borgere, myndigheder og virksomheder om databeskyttelsesreglerne. Vi fører samtidig tilsyn med, at reglerne bliver overholdt. Vi behandler klagesager og gennemfører tilsyn med myndigheder og virksomheder, ligesom vi også deltager i internationalt arbejde, bl.a. i EU. Siden 2021 har vi også varetaget en ekstern indberetningskanal for whistlebloweres indberetninger om lovovertrædelser og andre alvorlige forhold. Datatilsynet består af ca. 75 medarbejdere (jurister, it-sikkerhedskonsulenter, dataspecialister, kontorfunktionærer og studentermedhjælpere m.fl.).

Vi har et stærkt og uhøjtideligt socialt fællesskab, hvor du kan sparre med og søge inspiration hos dygtige og engagerede kolleger og ledere.

www.datatilsynet.dk/job kan du læse mere om Datatilsynet som arbejdsplads.

På Datatilsynets hjemmeside kan du også læse om vores værdigrundlag og vores seneste strategi for et tilsyn med effekt gennem en data- og risikobaseret indsats.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorchef
København
Kontorchef
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Forsvarsministeriet, Departementet

    Kontorchef eller oberstløjtnant til Forsvarsministeriets departement

    Fuldtid

    Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Slotsholmsgade 12, 1216 København K, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job