Vil du være med til at sikre Danmarks bidrag til Ukraines frihedskamp? Kan du lede med ro og overblik i en ofte travl hverdag? Trives du i et udviklende lederjob helt tæt på den politiske beslutningsproces? Så er denne stilling sandsynligvis noget for dig.
Om os Europa og Danmark står i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed, hvor Danmark er blandt de største bidragsydere af militær støtte til Ukraine. Forsvarsministeriets Ukrainekontor arbejder kontinuerligt på at videreføre og udvikle støtten.
Kontor for Ukraine er placeret i afdeling for Sikkerhed og Operationer, som har til formål at sætte strategisk retning for Danmarks sikkerheds- og forsvarspolitik for Ukraine i overensstemmelse med regeringens og forsvarsministerens prioriteter. Afdelingen arbejder for at udvikle internationale samarbejder og partnerskaber, der understøtter Danmarks sikkerhed, og som værner om vores værdier.
Kontoret er centrum for Danmarks militære bidrag til Ukraines frihedskamp. Det omfatter blandt andet analyser af krigens udvikling og ansvar for den militære støtte til Ukraine; både i form af donationer af materiel og træning af ukrainske soldater.
En af dine kommende medarbejdere Kristian fortæller: ”Vores produkter gør en forskel og har en direkte effekt på slagmarken i Ukraine. Det gør et kæmpe indtryk, når du ser, hvordan vores arbejde hjælper de ukrainske soldater i den spidse ende.”
Om stillingen Du vil som kontorchef have ansvaret for at understøtte Danmarks militære bidrag til Ukraine. Din fornemmeste opgave vil være at lede kontoret, der foruden en kontorchef, består af en souschef, tolv sagsbehandlere og en studentermedhjælper.
Kontorets opgaver er en kombination af langsigtede processer, krisehåndtering, aktuelle politiske sager og international koordination. Arbejdet indebærer eksempelvis tæt samarbejde med ukrainsk forsvarsindustri gennem det Ukrainske forsvarsministerium, ligesom kontoret også har en aktiv rolle ift. at skabe bro mellem dansk og ukrainsk forsvarsindustri.
Dit ansvar som kontorchef vil blandt andet omfatte følgende områder:
- Udarbejdelse af donationspakker samt uddannelses- og træningsindsatser efter konkrete behov fra Ukraine, herunder donationer via andre lande og Ukrainsk forsvarsindustri.
- Håndtering af deltagelse i møder ved Ramstein, internationale mødefora og kapabilitetskoalitioner samt repræsentation i styregruppe ift. den forsvarsindustrielle HUB i Kyiv.
- Understøttelse af dansk medlederskab i den internationale Flyvevåbenkoalition, herunder F16 donation og træning af piloter og støttepersonel.
Du vil opleve en hverdag i et dynamisk miljø med høj politisk og ledelsesmæssig bevågenhed. Opgaverne er varierende og afvekslende i tid, omfang og indhold. Du vil opleve perioder med travlhed, hvor der kan være behov for, at du står til rådighed uden for normal arbejdstid.
Om dig Vi forventer, at du har en relevant videregående akademisk uddannelse, f.eks. cand.scient.pol. eller cand.jur. Du kan også have en militær uddannelsesbaggrund. Det er desuden en fordel, hvis du har relevant supplerende lederuddannelse.
Som kontorchef i Forsvarsministeriets departement forventes du at være bevidst om din ledelsesgerning, hvilket blandt andet betyder, at du:
- Har blik for at skære sagerne til indholds- og formidlingsmæssigt.
- Besidder en solid faglig forståelse og evnen til at fordybe dig i komplekse emner.
- Har evnen til at tage initiativ til at etablere og opretholde positive samarbejdsrelationer.
- Har klare værdier og fokus på de klassiske embedsmandsdyder (Kodeks VII).
- Er en motiverende og synlig leder.
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer, ligesom ansættelsen forventes at ske på åremål.
Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 37.
Såfremt du er udpeget til en international mission, bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Hvis du ønsker at vide mere om løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR konsulent Anja Baldorf på tlf.: 32 66 59 51.
Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.
Dit daglige tjenestested er Holmens Kanal 9, 1060 København K.
Vi ser frem til at høre fra dig Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte nuværende chef for kontor for Ukraine Thomas Lunau
på tlf. 51 32 20 91.
Ansøgningsfristen er 9. april 2025.
Du søger stillingen ved at sende dit CV, motiveret ansøgning, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter via linket nedenfor. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Der vil blive afholdt løbende samtaler, og Forsvarsministeriet forbeholder sig ret til at ansætte en egnet kandidat, før ansøgningsfristens udløb.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed udvikler opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Vi ser frem til at få dig med om bord, så vi sammen kan gøre en væsentlig forskel for alle vores kollegaer i Forsvarsministeriets koncern – både dem i felten og dem bag skrivebordene.