1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Kulturministeriet, Departementet

Kontorchef til kontor for regeringskoordination i Kulturministeriet

Fuldtid

Permanent

Nybrogade 2, 1203 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2700835
|
Indrykket for 19 dage siden
Motiveres du af en hverdag helt tæt på den politiske dagsorden på tværs af Slotsholmen? Og er du klar til at indtage en nøglerolle i Kulturministeriet, hvor du får ansvaret for at understøtte de mest centrale regeringsprocesser? Så har du nu muligheden for at stå i spidsen for Kulturministeriets kontor for regeringskoordination.

Om jobbet:

Kulturministeren indgår i regeringsledelsen og har fast plads i regeringens koordinations- og økonomiudvalg. Som kontorchef for regeringskoordination kommer du til at stå i spidsen for at forberede ministeren til politiske og økonomiske drøftelser i regeringsudvalgene. Du får derfor en unik mulighed for at komme helt tæt på regeringsarbejdet og beskæftige dig med, hvad der sker på tværs af Slotsholmen, herunder både regeringssager, politiske udspil og reformer.

Som kontorchef får du ansvaret for at levere en professionel og faglig understøttelse af kulturministeren og departementschefen. Du får det faglige og personalemæssige ansvar for kontorets ca. 4 medarbejdere. Du vil have et tæt samarbejde med departementets direktion og ministersekretariat. Derudover kommer du til at indgå i departements chefgruppe, som samarbejder om at skabe resultater på kulturområdet.

Du kan forvente afvekslende dage – der vil være perioder med plads til fordybelse, men flest dage med korte deadlines.



Vi forestiller os, at du:

  • Kan påtage dig udviklingen og ledelsen af et stærkt fagligt og processuelt kontor.
  • Kan skabe resultater gennem en motiverende ledelsesstil og sikre høj trivsel og motivation blandt medarbejdere i en travl hverdag.
  • Har erfaring med styring og koordinering af regeringsudvalgssager fra et departement.
  • Kan kombinere et strategisk overblik med høj faglighed.
  • Har god politisk forståelse og sans for politisk kommunikation.
  • Er initiativrig, udviklingsorienteret og har gennemslagskraft.
  • Har en relevant videregående uddannelse og gerne erfaring med eller talent for personaleledelse.


Vi tilbyder

Du vil blive en del af en arbejdsplads, der organiserer sig efter de politiske mål, og som arbejder aktivt for at nå dem. Vi arbejder dynamisk med vores interne organisering, så vi kan levere hurtigt og effektivt. Hverdagen er varieret og tæt på de politiske beslutninger, og der er fokus på at levere løsninger, som står på et solidt fagligt, juridisk og økonomisk grundlag. Kulturministeriets departement er en attraktiv og professionel arbejdsplads med højt ambitionsniveau, aktiv personaleledelse og gode karrieremuligheder.

Kulturministeriet består ud over departementet af Slots- og Kulturstyrelsen og 19 statsinstitutioner, blandt andre Det Kongelige Teater, Det Kongelige Bibliotek, Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst, Det Danske Filminstitut samt en række kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Du kan læse mere om os på www.kum.dk.



Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse vil ske iht. rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er placeret i gruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelsen sker på åremål. Der kan forhandles tillæg afhængig af kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Kulturministeriets departement med underliggende institutioner, og arbejdsstedet er Nybrogade 2, 1203 København.

Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat 1. november 2024 eller snarest muligt.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.



Yderligere oplysninger

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte afdelingschef Søren Lund på mail [email protected] eller tlf. 51 89 56 92.

Eventuelle praktiske spørgsmål i forbindelse med din ansøgning kan rettes til HR-partner Fie Bagge Mogensen på [email protected] eller 41 39 38 90.



Ansøgning

Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på www.kum.dk/job.

Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”.

Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag. Vi forventer at afholde jobsamtaler i uge 38 og 39. Der kan indgå test som led i ansøgningsprocessen.

Ansøgningsfristen er den torsdag d. 12. september 2024.

Vi betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorchef
København
Kontorchef
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Forsvarsministeriet, Departementet

    Kontorchef til Presse i Forsvarsministeriets departement

    Fuldtid

    Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Holmens Kanal 22, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Slotsholmsgade 12, 1216 København K, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

Søg efter andre job