1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Guldborgsund
UDLØBET

Nykøbing F.

Kontorchef til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Fuldtid

Permanent

Slotsgade 2, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2704649
|
Indrykket for 62 dage siden
Til en nyoprettet stilling søger vi en energisk og ambitiøs kontorchef, der har mod på at gøre det mere attraktivt at bo, leve og arbejde i hele Danmark. Du får mulighed for at påvirke din egen ledelsesopgave og dit kontors måde at løse sine opgaver på. Du har fokus på regelefterlevelse og økonomistyring – uden at det går ud over hverken tempoet i dit kontors opgaveløsning eller dine medarbejderes trivsel. Velkommen som ny kontorchef for landdistriktstilskud i Center for Landdistriktsudvikling.

Om stillingen

Den nye stilling som kontorchef er placeret i Center for Landdistriktsudvikling. Her har vi ansvaret for at udmønte en række initiativer i den nationale landdistriktspolitik og bidrager til at skabe udvikling i hele Danmark. Vi arbejder både med politikudvikling, ministerbetjening, nationale- og EU-puljemidler, redegørelser, konferencer og sagsbehandling.

Stillingen som kontorchef er nyoprettet, og chefen får et stort ledelsesansvar og selvstændig indflydelse på opgaveløsningen, kulturen og organiseringen af kontoret. Center for Landdistriktsudvikling har ansat ca. 40 medarbejdere, hvoraf størstedelen af dem skal referere til den nye chef. De resterende medarbejdere skal referere til den sideordnede kontorchef-kollega.

Fagområdet er kendetegnet ved en høj grad af samfundsmæssig betydning, og vi oplever en stor bevågenhed fra både borgere, politikere og en lang række andre interessenter. Kontorets primære ansvar er sagsbehandling og tildeling af tilskud til den vigtige udvikling af landdistrikter og danske småøer. Kontoret er også ansvarligt for at udmønte EU- og nationale midler til en bred og spændende vifte af udviklingsprojekter.

Vi stræber efter at have korte sagsbehandlingstider og høj kvalitet i administrationen af vores støtteordninger. Derfor arbejder vi løbende med at effektivisere, forbedre og forenkle administrationen af vores tilskudsmidler. Den nye chef skal tage ansvaret for at drive denne forandring både i forhold til processer, faglighed og den interne kultur.

Den helt specifikke opgaveportefølje tilrettelægges efter den kommende chefs kompetencer og præferencer i samarbejde med din chefkollega og Direktionen. Sammen med den anden kontorchef udgør man centerledelsen, ligesom man vil indgå i styrelsens chefgruppe.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresser i København og i Nykøbing Falster. Den kommende chef vil fortrinsvis arbejde fra adressen i Nykøbing, da det er her, medarbejderne er.

Om dig

  • Du har en relevant uddannelse og ledelseserfaring, der kan matche jobbet som dynamisk chef i en ambitiøs styrelse.
  • Du har mod på et nyt chefjob, hvor du motiveres af et stort selvstændigt ansvar og ledelsesspænd.
  • Du skal have mod på at drive en sund faglig forandring af organisationen, samtidig med at du har et dedikeret fokus på dine medarbejderes trivsel og stabile drift af kerneopgaverne.
  • Som person er du empatisk, resultatorienteret og fagligt dygtig. Du interesserer dig for at forstå sammenhænge og kan gennemskue komplekse problemstillinger og processer. Du har et naturligt fokus på løbende at forbedre og forenkle arbejdet – også selvom det kræver meget af dig og dine medarbejderes parathed og omstillingsevne.
  • Du forstår, at du kun kan lykkes sammen med dine medarbejdere, hvorfor du tager et naturligt ansvar i forhold til trivsel og kultur på arbejdspladsen.
Derudover forestiller vi os, at du:

  • har flere års succesfuld ledelseserfaring fra et ministerium eller anden offentlig myndighed,
  • er inspirerende og har gode lederkompetencer samt erfaring med at lede medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, kompetencer og interesser,
  • har stærke analytiske evner og en sikker tilgang til forvaltning,
  • kan agere på et teknisk og juridisk kompliceret område,
  • er god til at kommunikere og skabe relationer til både andre myndigheder og vores mange eksterne interessenter,
  • har lyst og mod på at udvikle og optimere enhedens processer og sagsbehandling, samtidig med at du sikrer den stabile drift og medarbejdernes trivsel,
  • ønsker at indgå i styrelsens stærke ledelsesgruppe, samtidig med at du, i samspil med din chef-kollega, tydeligt udgør en handlekraftig centerledelse.
Du har muligvis erfaring med EU-finansierede tilskud og forvaltningen af offentlige midler.

Om styrelsen

Vi har ansvar for en bred vifte af opgaver inden for bl.a. plan- og landdistriktsområdet, hvor vi bidrager til at udvikle et sammenhængende Danmark med muligheder og udvikling i land og by. I vores arbejde lægger vi vægt på at skabe resultater af høj faglig kvalitet og på at have et godt og tillidsfuldt samarbejde med vores interessenter og samarbejdspartnere. Det er væsentligt for os, at der er gode rammer for medarbejdernes udvikling, og vi investerer i vores alles kompetenceudvikling.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Christian Vind på [email protected] eller på tlf.: 4131 8487.

Om løn- og ansættelsesforhold

Du bliver ansat som kontorchef i en fuldtidsstilling i henhold til rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten med indplacering i løngruppe 1. Ansættelsen sker på åremål for en 5-årig periode.

Der ydes i forbindelse med ansættelsen et åremålstillæg, ligesom der er mulighed for at forhandle et kvalifikationstillæg i forbindelse med ansættelsen.

Stillingen forventes tiltrådt snarest muligt og senest den 1. december 2024.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-partner Nanna Hansen på [email protected] eller på tlf.: 2052 6320.

Tjenestested

Tjenestestedet er Slotsgade 1, 4800 Nykøbing F. Styrelsen ligger tæt på Nykøbing Falster station, med gode forbindelser til offentlig transport. Der er parkeringsmulighed bag arbejdspladsen eller på omkringliggende offentlige parkeringspladser.

Der vil være mødeaktivitet på styrelsens kontor på Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V. Kontoret i København har gode forbindelser til offentlig transport. Der er i øvrigt parkeringsmulighed i husets egen parkeringskælder.

Ansøgning

Din ansøgning bedes indeholde: Motiveret ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse.

Ansøgningsfristen er den 4. oktober 2024 kl. 12:00 og der forventes at blive afholdt 1. samtaler i uge 41 og 2. samtaler i uge 43. Kandidater, der inviteres til 2. samtale, skal være indstillet på at gennemføre testforløb med kognitiv test og personlighedsanalyse.

Om Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Plan- og Landdistriktsstyrelsen er en styrelse under By-, Land- og Kirkeministeriet med ansvar for fysisk planlægning og byudvikling samt udviklingen af landdistrikter og de små øsamfund. I vores arbejde lægger vi vægt på at skabe resultater af høj kvalitet og på at have et godt og tillidsfuldt samarbejde med vores interessenter og samarbejdspartnere. Vil du læse mere om, hvem vi er og hvad vi arbejder med, kan du gøre det her.

Ministeriet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorchef
Guldborgsund
Kontorchef
Sjælland
Ledelse
Guldborgsund
Ledelse
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Guldborgsund Kommune

    Guldborgsund Kommune

    Virksomhedskonsulent med flair for at skabe gode relationer søges

    Fuldtid

    Dronningensgade 26, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Er du udadvendt, god til at skabe relationer til andre mennesker? Kan du planlægge, booke, afholde og følge op på virksomhedsmøder? Og kunne det at yde god Virksomhedsservice over for vores lokale vir... Læs mere
    Guldborgsund Kommune
    Guldborgsund Kommune

    Fuldtid

    Nørrevang 24, 4990 Sakskøbing, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Udsatte og Rusmidler, Administrationen En administrativ medarbejder søges til fast stilling i 37 timer om ugen pr. 1. juli 2025 Stillingens nøgleopgaver: Udsatte og Rusmidler består af Forsorgshjemmet... Læs mere
    Guldborgsund Kommune
    Guldborgsund Kommune

    Fuldtid

    Dronningensgade 26, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Syntes du, at det lyder spændende at blive en del af en organisation, hvor vi understøtter den enkelte borgers muligheder for at bidrage til arbejdsstyrken og blive helt eller delvist selvforsørgende?... Læs mere
    Guldborgsund Kommune
    Guldborgsund Kommune

    Fuldtid

    Dronningensgade 26, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Kan du lide at arbejde med mennesker, og synes du at det lyder spændende at blive en del af en organisation, hvor vi understøtter den enkelte borgers muligheder for at bidrage til arbejdsstyrken og bl... Læs mere
    Guldborgsund Kommune
    Guldborgsund Kommune

    Fuldtid

    Thorsensvej 11E, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    ”Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgerne sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber”, sådan formuleres kerneopgaven i Guldborgsund Kommune... Læs mere
    Guldborgsund Kommune
Søg efter andre job