1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
Nyt job

Miljøministeriets Departementet

Kontorchef til Miljø- og Ligestillingsministeriets departement

Fuldtid

Tidsbegrænset

Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2841446
|
Indrykket for 1 dage siden
Vil du med på chefholdet i Miljø-og Ligestillingsministeriets departement? Så har du muligheden nu. Vi søger en chef med fokus på cirkulær økonomi og bæredygtigt forbrug. Er du en stærk leder, hvor god personaleledelse og inddragelse af interessenter er i fokus? Så har vi kontorchef-stillingen til dig.

Om stillingen
Du bliver den ene af to kontorchefer i kontoret for Cirkulær økonomi. Du vil som kontorchef arbejde bredt med cirkulær økonomi og affald med særligt fokus på implementering af politiske aftaler og EU-direktiver- og forordninger.

Globalt forbruger vi jordens ressourcer i et langt højere tempo, end den kan regenerere dem, og alene i Danmark bruger vi fire jordkloder for at matche vores årlige forbrug. I kontoret arbejder vi med at fremme cirkulær økonomi, og dette ikke blot med genanvendelse og genbrug som virkemidler, men i højere og højere grad med systemforandringer, adfærdsændringer og produktdesign. Hvordan bruger vi mindre, hvordan bruger vi længere, hvordan istandsætter vi og hvordan bruger vi igen.

Vi har fingrene ned i alt fra plastik, biler og tekstiler over emballage og strømlinet affaldssortering til skibsophugning, bygge- og anlægsaffald og råstofindvinding.

Du vil få personaleansvar for 1 teamleder og ca. 14 medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Du vil have ansvaret for at levere kontorets resultater på dit område og for ministerbetjening af høj kvalitet. I en ofte travl hverdag er det dig, der prioriterer og sætter strategisk retning.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du er en stærk leder, der kan skabe engagement og følgeskab blandt dine medarbejdere – og levere gode resultater. Din ledelsesstil er motiverende, anerkendende og inddragende. Og du trives med at arbejde i spændingsfeltet mellem faglig kompleksitet og politiske dilemmaer.

Derudover lægger vi vægt på, at du har:

  • En stærk faglig profil med relevant akademisk baggrund
  • Politisk forståelse og evner at sætte tydelig strategisk retning med fokus på udsyn og nytænkning
  • Erfaring med interessentvaretagelse og er god til at opbygge og benytte stærke netværk
  • Erfaring med strategisk og faglig ledelse, og skabelse af effektive arbejdsprocesser
  • En helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen og kan sikre opgavernes prioritering
  • Stærke samarbejdsevner og evner at kommunikere klart og enkelt med modtageren for øje
  • Fokus på fælles trivsel og blik for at udvikle kontorets medarbejdere, ligesom du som en naturlig del af din ledelsesstil bidrager til en konstruktiv og ærlig feedback
  • Høj arbejdskapacitet med et godt overblik og gennemslagskraft.
Derudover ser vi gerne, at du har erfaring fra centraladministrationen.

Du vil som kontorchef i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement blive del af en stærk ledelsesgruppe, der har fokus på god ledelse og arbejder ud fra værdierne enkelt, sammen og ansvarligt. Vi arbejder til stadighed på at udvikle organisationen med henblik på at skabe enkle og politisk relevante løsninger til den enhver tid siddende regering.

Hvem er vi?
I Miljø- og Ligestillingsministeriet tager vi ansvar for miljø, natur og klodens ressourcer både i dag og for de kommende generationer, og vi arbejder for et samfund med ligestilling mellem kønnene og plads til forskellighed.

På miljøområdet balancerer vi opgaveløsningen grønt, trygt og effektivt. Dvs. vi arbejder både nationalt og internationalt for en grøn omstilling af samfundet med respekt for naturen og klodens ressourcer. Vi skaber rammerne for en tryg hverdag med miljøvenlige og sikre produkter, rent drikkevand, klimatilpasning, cirkulær brug af ressourcer, ren luft og havmiljø og en rig natur. Vi er en effektiv organisation, der tager højde for konsekvenserne for borgere og virksomheder. Opgaverne løses i departementet og ministeriets styrelse.

Departementet varetager ministerbetjening og den overordnede udvikling, planlægning og administration af lovgivningen på miljø- og ligestillingsområdet. Departementets hovedopgave er at skabe det optimale faglige grundlag for, at ministeren, regeringen og Folketinget kan træffe beslutninger på miljø- og ligestillingsområdet til gavn for vores omgivende samfund.

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1 og ønskes besat på åremål. Hvis du i forvejen er tjenestemand, kan ansættelse evt. ske på tjenestemandsvilkår i lønramme 37.

Ansættelsesområdet afhænger af ansættelsesformen, og for kontraktansatte er ansættelsesområdet Miljø- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Miljø- og Ligestillingsministeriets departement, der har adresse på Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K.

Stillingen er til besættelse senest pr. 1. maj 2025.

Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Martin Hansen på 41 90 52 52 eller E-mail: [email protected]. Ved spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte teamleder i HRO Janne Holm Greve på 20 15 72 22 eller E-mail: [email protected].

Sådan søger du stillingen
Har stillingen din interesse, så send din ansøgning med CV, eksamensbevis m.m. senest torsdag den 20. februar 2025 kl. 10.00. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.

Vi forventer at holde første samtalerunde onsdag den 26. februar 2025 og anden samtalerunde onsdag den 12. marts 2025. Som led i rekrutteringen indgår der et testforløb mellem første og anden samtale.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chef
København
Chef
Hovedstaden
Kontorchef
København
Kontorchef
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    KOMBIT

    KOMBIT søger en ny sekretariatschef

    Fuldtid

    Halfdansgade 8, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Haifagade 3, 2150 København, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Hannemanns Allé 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Bag Rådhuset 3, 1555 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job