1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København

Beskæftigelsesministeriet

Kontorchef til Pension og Analyse i Beskæftigelsesministeriet

Fuldtid

Permanent

Holmens Kanal 20, 1060 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2830394
|
Indrykket for 4 dage siden
Har du erfaring med at håndtere komplekse økonomiske problemstillinger? Kan du skabe resultater gennem en anerkendende ledelsesstil? Vil du være med til at udvikle den samlede analyseindsats og regneprincipperne på hele beskæftigelsesområdet, og vil du have det overordnede ansvar for politikudviklingen på pensionsområdet? Så har vi en spændende stilling som kontorchef i Pension og Analyse

Ansvarlig for Beskæftigelsesministeriets samlede analyseindsats og pension Som kontorchef får du ansvaret for Beskæftigelsesministeriets samlede analyseindsats og pensionsområdet. I den kommende tid skal du blandt andet bidrage til udarbejdelse af vores faste publikation ’Status på Arbejdsmarkedet’ og udvikling af Beskæftigelses- og Finansministeriets nye dagpengemodel.

Dit arbejde vil derfor betyde noget for mange mennesker og påvirke alle faserne i vores arbejdsliv. Samarbejde er omdrejningspunktet for alt, hvad vi laver. Og vi ved, at vi finder de bedste løsninger, når forskellige fagligheder spiller sammen.

I Pension og Analyse bidrager vi til at sikre fagligt velbelyste og evidensbaserede politiske beslutningsoplæg på hele Beskæftigelsesministeriets område ved bl.a. at lave analyser og udvikle de regneprincipper, der ligger til grund for adfærdsberegninger på området, og vi understøtter ministeren på pensions-, tilbagetræknings- og seniorområdet, samt varetager Beskæftigelsesministeriets opgaver i relation til de selvejende institutioner og fonde i regi af ATP-koncernen.

Din hverdag som kontorchef Din primære opgave vil være at skabe rammerne for et stærkt fagligt miljø, hvor politik og viden går hånd i hånd. Det gør du ved at omsætte overordnede strategiske mål til konkrete indsatser og resultater og ved at omsætte idéer og politiske visioner til konkret handling og fagligt solide beslutningsgrundlag. Du skal i hverdagen være faglig sparringspartner for dine medarbejdere og kolleger og skal være med til at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen.

Det er vigtigt, at du medvirker til at fastholde og udvikle gode samarbejdsrelationer karakteriseret af gensidig respekt. Det gør du ved at gå foran som det gode eksempel, hvad end det er samarbejdet med de andre kontorer i departementet, koncernens øvrige enheder, Finansministeriet eller vores øvrige samarbejdspartnere.

Som kontorchef vil du få personaleledelse for ca. 16 medarbejdere i kontoret, og du skal være med til at skabe en hverdag, hvor medarbejderne trives. Det gør du gennem anerkendelse, sparring og feedback i opgaveløsningen, så du motiverer og udvikler medarbejderne.

Om os i Pension og Analyse Du bliver en del af et fagligt spændende kontor med 23 medarbejdere og et ledelsesteam, som foruden dig består af to souschefer. Vi har et godt sammenhold, og vi hjælper hinanden. Kontoret er organisatorisk forankret i Center for Arbejdsmiljø, Pension og Analyse, hvor du bliver en del af en større ledelsesgruppe. Du refererer til afdelingschefen.

Vi er en arbejdsplads, som prioriterer udvikling, og vi tror på, at du kan og skal udvikle dig. Som kontorchef skal du derfor være med til at skabe et miljø, hvor medarbejderne oplever, at de bliver udfordret og udviklet.

Kontorchef med fokus på resultater og ledelse Du lykkedes bedst i rollen, hvis du:

  • drives af at skabe udvikling og resultater gennem en anerkendende og motiverende ledelsesstil
  • har erfaring med at håndtere komplekse økonomiske problemstillinger og kompetencer til at videreudvikle kontorets opgaveløsning med økonomiske konsekvensberegninger og økonometriske analyser
  • har politisk tæft og kan agere på et område med stor politisk bevågenhed og formår at koble komplekse økonomiske problemstillinger til politikudvikling
  • har ledelseserfaring eller har udvist talent for ledelse – gerne fra en politisk ledet organisation
  • har en akademisk uddannelse som fx cand.polit., cand.oecon., cand.scient.pol. eller lignende - gerne suppleret med en lederuddannelse.
Vi forventer, at du som person er er ambitiøs, nytænkende og udviklingsorienteret. Dine opgaver skal oftest løses sammen med andre og på tværs af flere enheder, så det er vigtigt, at dine samarbejdsevner er gode. Du skal kunne styre en stor variation af opgaver. Det betyder, at du formår at koordinere og planlægge det komplekse og gøre det mere enkelt med fokus på resultatet til ministeren.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til beskæftigelsesområdet, men det er ikke et krav. Erfaring fra forskning og universitetsverdenen vil også være relevant i stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter den 1. april 2025.

Du ansættes efter rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten med aflønning i løngruppe 1 (lønramme 37). Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål for en 5-årig periode. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Hvis du er tjenestemand i forvejen vil ansættelse kunne ske som tjenestemand.

Dit daglige arbejdssted er i Beskæftigelsesministeriets departement, Holmens Kanal 20, 1060 København K.

Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte afdelingschef Simon Gravers Jacobsen på tlf.nr. 2526 2780.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-chef Rikke Perlman i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5174.

Vi skal have din ansøgning, cv og eksamenspapirer senest mandag den 17. februar 2025, kl. 12.

Hvis du er tjenestemand, skal ansøgningen stiles til Kongen.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi forventer at holde 1. samtaler den onsdag den 19. februar 2025 og 2. samtaler onsdag den 26. februar. Der indgår test som en del af ansættelsesforløbet.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorchef
København
Kontorchef
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Finansministeriets Departementet

    Pressechef til Finansministeriets departement

    Fuldtid

    Christiansborg Slotsplads 1, 1218 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job