1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. Roskilde

Roskilde Universitet

Kontorelev i Offentlig Administration

Fuldtid

Permanent

Universitetsvej 1, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2879443
|
Indrykket for 12 dage siden
Har du lyst til et spændende og lærerigt uddannelsesforløb med selvstændige opgaver inden for specialet Offentlig Administration, så kan en uddannelse hos os være et godt uddannelsesvalg.

Vi tilbyder en alsidig uddannelse, hvor du bliver en del af en arbejdsplads, der lever af at udvikle mennesker og deres viden, og som har en lang tradition for at tænke utraditionelt og nyt. Du vil gennem din elevtid komme til at møde kompetente og imødekommende kollegaer, og du vil få en tæt kontakt med de øvrige kontorelever.

Uddannelsen
Uddannelsen er indenfor specialet Offentlig Administration og varer som udgangspunkt 2 år inkl. skoleperioder, fagprøve og en studietur til Bruxelles. Dit uddannelsesforløb bliver afvekslende, idet din elevtid vil foregå forskellige steder på universitetet f.eks. i et institut, i studieadministrationen, økonomiafdelingen eller HR Løn.

I alle afdelinger vil der være stor fokus på din faglige dygtighed og dine menneskelige kvaliteter.

For at blive elev hos os, skal du have bestået eller forvente at bestå én af følgende uddannelser, inden du starter:
  • EUX kontor eller HHX
  • STX, HTX eller HF suppleret med 5 ugers EUS-forløb
  • HG som skal være adgangsgivende til specialet Offentlig Administration

Er du 25 år eller derover og ikke har ét af ovenstående forløb, skal du kontakte en handelsskole med henblik på at blive realkompetencevurderet (RKV). En evt. RKV skal vedhæftes ansøgningen.

Er du i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, bedes du kontakte din lokale handelsskole.

Vi forventer, at du:
  • ønsker at engagere dig i din uddannelse og din arbejdsplads
  • har en positiv indstilling til de arbejdsopgaver du får tildelt og tager ansvar for at løse dem efter bedste evne
  • har interesse for administrative arbejdsopgaver og procedurer
  • er selvstændig, serviceminded, god til at samarbejde og nysgerrig
  • har kendskab og lyst til at arbejde med forskellige IT-systemer
  • er god til at formulere dig på dansk, både skriftligt og mundtligt
  • har gode engelskkundskaber, skriftligt såvel som mundtligt

Ansættelse
Du bliver ansat pr. 1. september 2025. Din arbejdstid er 37 timer om ugen, og du bliver aflønnet efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK Stat.

Mere information
Du kan læse om Roskilde Universitet på www.ruc.dk. Du er også velkommen til at kontakte elevansvarlig Susan Larsen på 4674 2114 eller [email protected] med spørgsmål.

Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde:

1. Motiveret ansøgning

2. CV

3. Relevante eksamenspapirer

4. Års-/terminskarakter med niveauoplysninger

5. Evt. Realkompetencevurdering

Ansøgningsfristen er 7. april 2025.
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 14. og 15. april. Alle ansøgere vil få endeligt svar på deres ansøgning efter, at samtalerne er afholdt.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Vi uddanner kompetente tværfaglige kandidater og skaber videnskabelige resultater af højeste kvalitet gennem åbenhed, involvering og videndeling.
Roskilde Universitet har ca. 7.600 studerende, 900 ansatte og 900 mio. kr. i årlig omsætning.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorelev
Sjælland
Kontorelev
Roskilde
Kontor og administration
Sjælland
Kontor og administration
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Roskilde Universitet

    Elev med speciale i lønadministration til Roskilde Universitet fra Roskilde Universitet

    Fuldtid

    Universitetsvej 1, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Allehelgensgade 33, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Deltid

    4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Industrivej 44A, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Universitetsvej 1, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job