1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Bornholm

Bornholms Hospital

Kontorelev med speciale i offentlig administration på Bornholms Hospital

Fuldtid

Tidsbegrænset

Ullasvej 8, 3700 Rønne, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2878229
|
Indrykket for 12 dage siden
Med en elevplads på Bornholms Hospital tager du det næste og vigtigste skridt i din karriere. Du vælger et uddannelsessted, hvor du vil få mulighed for at få en bred viden indenfor offentlig administration. Vi tilbyder vi dig en unik kontorelevuddannelse, der giver dig masser af muligheder for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer og du vil på sigt i forløbet få dine egne ansvarsområder, når du føler dig klar.

Bornholms Hospital søger derfor en engageret kontorelev, der brænder for at prøve kræfter med en bred vifte af administrative opgaver.

Hvad kan du lære hos os?

Som vores nye elev bliver du grundigt oplært i mange forskellige jobfunktioner inden for offentlig administration. Du kan være med til at bestemme, hvilke områder som har din interesse og vi vil lytte til dine ønsker. Men vi sørger for, at du får erfaring og indblik i så mange forskellige opgaver som muligt, blandt andet:

  • Receptionistarbejde – herunder betjening af patienter, pårørende og personale
  • Rejsebestilling – både bestilling af patientrejser og tjenesterejser
  • Mødebooking og afvikling – bistå med kalenderbooking, forplejning og afvikling af møder
  • Udvalgsbetjening - Administrative opgaver, såsom referatskrivning, udsendelse af dagsorden, booking af møder m.m.
  • Kommunikation og intranet – publicering af dagsordner, referater og mødeinfo
  • Bogføring og økonomi – bistå med forskellige omposteringer og overblik over rekrutteringssituationen
  • Og mange andre administrative opgaver
Du bliver tilknyttet en elevvejleder, som kan give dig råd og sparring gennem hele dit elevforløb – både omkring arbejdspladsen og din individuelle uddannelse.

Om dig:

Vi forventer, at du har godt styr på det sproglige, både skriftligt og mundtligt, og er fortrolig med at arbejde i Office pakken. Du er positiv, engageret og altid klar til at lære noget nyt. Derudover tager du initiativ og er ansvarsbevidst – både i forhold til dine egne opgaver og din rolle generelt. Endelig trives du med at samarbejde og bidrager aktivt til fællesskabet i et team. Da vi er et hospital med patienten i fokus, er det vigtigt at du besidder evnen til at kommunikere respektfuldt og anerkendende.

Derudover forventer vi, at du:

  • er ambitiøs, læringsvillig og ansvarsbevidst, og du ved, at du selv skal yde en indsats for at opnå resultater.
  • sætter en ære i at sikre en god service.
  • er udadvendt og har gåpåmod.
  • er god til at stave og formulere dig på dansk.
  • er god til at skabe overblik over egne opgaver og kan holde hovedet koldt i travle situationer.
  • Kan lide at skabe relationer, der styrker samarbejdet på tværs og har flair for IT-programmer.
  • ikke er bange for at sige til, når du har brug for hjælp
Vi tilbyder:

Bornholms Hospital er en spændende arbejdsplads med mange forskellige faggrupper, der arbejder sammen til vores patienters bedste. Og vi hjælper hinanden, når vi møder opgaver, vi ikke allerede kender løsningen på.

Det handler om liv. Det er sådan, vi i Region Hovedstaden definerer vores kerneopgave. Som elev på Bornholms Hospital bliver du en del af Region Hovedstaden med 40.000 kolleger i Nordsjælland, hovedstadsområdet og på Bornholm, der uanset faglighed hver dag bidrager til at løse vores kerneopgave.

Det handler også om arbejdsliv. På Bornholms Hospital tager vi arbejdsmiljø alvorligt og løfter det i et stærkt fællesskab.

Du får:

  • En alsidig uddannelse som kontorelev med speciale i Offentlig Administration med ansættelse 1. september 2025.
  • En attraktiv elevplads med gode muligheder for udvikling og egne opgaver.
  • Mulighed for at, komme rundt i flere administrative afdelinger på Bornholms Hospital.
  • En uddannelse med en masse spændende og forskellige opgaver og projekter, samt rutineopgaver.
Løn- og ansættelsesvilkår:

Tiltrædelse den 1. september 2025

Stillingen er en toårig uddannelsesstilling på Bornholms Hospital med en arbejdsuge på 37 timer.

Du ansættes i forhold til overenskomst indgået mellem RLTN og HK-Kommunal. (Administrations- og IT-personale m.fl.).

Du skal opfylde overgangskravene til kontoruddannelse med specialet Offentlig
Administration. Det kan enten ske via et grundforløb HG2, HGV eller HGS påbegyndt før 1. august 2015.

Efter 1. august 2015 er kravene en EUX, EUS eller en HHX.
Har du en studentereksamen HF, STX, HTX, skal din uddannelse supplere med 5 ugers studiekompetencegivende forløb (EUS).

Er du over 25 år og har en af ovenstående forløb efter 1. august 2015, skal vi bede dig om at medsende din realkompetencevurdering (RKV).

Er du i tvivl om du opfylder kravene, kan du kontakte din uddannelsesinstitution for vejledning.

Vil du vide mere kan du kontakte:

Sektionsleder Lene Frigaard på tlf. 3867 0221 eller på mail: [email protected] eller sekretariatsleder Eva Birch-Petersen på tlf: 3867 0104 eller mail: [email protected] eller uddannelsesvejleder Fatima Cefo på tlf: 3867 0380 eller mail: [email protected]

Send en ansøgning

Så send din ansøgning, hvor du fortæller lidt om, hvordan du ser dig selv i stillingen. CV samt eksamensbeviser senest den 6. april 2025

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 15

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.



Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorelev
Bornholm
Kontorelev
Hovedstaden
Kontor og administration
Bornholm
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Din Revisor Svaneke ApS Godkendte revisorer

    Din Revisor Svaneke søger Trainee

    Fuldtid

    Borgergade 3, 3740 Svaneke, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Ullasvej 8, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Storegade 17, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Nygade 42, 3720 Aakirkeby, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Stenbrudsvej 23, 3730 Nexø, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

Søg efter andre job