Jobdanmark søger på vegne af G.S.V Materieludlejning kontorelever til HR-administration, på deres hovedkontor i Hedehusene.
Brænder du for HR- og personaleadministration? Drømmer du om en elevplads, hvor du kan udvikle dig fagligt? Hos GSV Materieludlejning A/S tilbyder vi en spændende elevplads, hvor du bliver klædt på til at mestre de grundlæggende områder inden for HR i en større virksomhed. Lyder det som noget for dig? Så læs videre her.
Vi søger en kontorelev med speciale i HR-administration til GSVs HR-afdeling, der er placeret på GSVs hovedkontor i Hedehusene med ansættelse den 1. september 2025.
Stillingen
Som kontorelev med speciale i HR-administration hos GSV kommer du til at arbejde i en spændende udlejningsvirksomhed med rig mulighed for at udvikle dig personligt så vel som fagligt. Du vil kunne lære meget fra dine dygtige kollegaer, og du vil få en grundlæggende uddannelse i HR-administration, som giver dig et solidt fundament til din videre karriere. Du vil også få mulighed for at bistå HR Business Partnerne i deres opgaver, samtidig med, at du vil have en bred kontakt til mange forskellige kollegaer på alle niveauer.
I GSV uddanner vi løbende elever og lærlinge. Du vil være den første elev i HR, så du vil have mulighed for selv at sætte dit præg på dine opgaver.
Som kontorelev skal du bl.a. igennem opgaver såsom:
· Daglig håndtering og besvarelse af mails til HR
· Udarbejdelse af digitale kontrakter, opsigelser og div. tillæg
· Administration af vores HR-system
· Kursusadministration, herunder tilmelding, afmelding og planlægning
· Tilmelding og afmelding af medarbejdere ifm. pension og sundhedsforsikring
· Mulighed for en bred vifte af andre opgaver
Vil du være en del af vores HR-team?
”Vi er et HR-team på 5 medarbejdere med bred erfaring på hele HR Paletten. Det er vigtigt for os at få en ny kollega, som brænder lige så meget for at hjælpe vores kolleger i GSV, som os. Du er som type ligefrem og har let til smil, da humøret er højt,” fortæller Lone Damsgaard, HR Direktør
Som kontorelev i HR hos GSV drømmer du om en karriere inden for HR og personaleadministration. I en hverdag med mange forskellige opgaver, er du god til at skabe struktur og kan lide at levere en god service. Du er ansvarsbevidst, grundig, har sans for detaljen samtidig med, at du er motiveret til at lære en bred pallette af opgaver og processer inden for HR.
Det er vigtigt, at du har forståelse for, at en stor del af arbejdet i HR-afdelingen er fortroligt.
Uddannelseskrav
Du skal opfylde adgangskravene til kontoruddannelsen med specialet ”administration”. Det gør du med fx en EUX/HHX. Har du i stedet en studentereksamen (HF, STX, HTX), skal du supplere med EUS (5-ugers kompetencegivende forløb for studenter). Endelig kan du stadig opfylde kravene via et grundforløb (HG2, HGV, HG Turbo, HGS) påbegyndt før den 1. august 2015.
Er du over 25 år og har taget et af ovenstående forløb efter den 1. august 2015, skal vi bede dig om at medsende din realkompetencevurdering (RKV). Er du i tvivl om du opfylder adgangskravene, kan du kontakte din lokale uddannelsesinstitution for vejledning.
Ordentlig oplæring og plads til udvikling
Vi tager altid godt imod nye medarbejdere i GSV. Du bliver introduceret til hele teamet og får et onboarding forløb, som du selv er med til at strukturere, så det passer til dig. Samtidig får du god oplæring af dine rutinerede kolleger, som også står parat til at hjælpe og sparre på de enkelte opgaver. Vi hjælper hinanden og har fokus på godt samarbejde, både i eget team og i GSV.
Interesseret?
Er du parat til godt socialt samvær og udviklingsmuligheder? Så send os en ansøgning og CV via linket nedenfor.
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt HR Direktør, Lone Damsgaard på tlf.: 5175 5593.
Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.
Om GSV
GSV er Danmarks førende materieludlejer med materiel til alle bygge- og anlægsopgaver. Uanset om det drejer sig om småt håndværktøj til en mindre byggeopgave eller de helt store maskiner, der skal i brug, når Danmarks motorveje, broer og metroer anlægges. Vi har afdelinger i hele landet og leverer lige til døren eller byggepladsen.
GSV er en innovativ samarbejdspartner og vi vil gerne være med til at tage ansvar for Danmarks fremtid. Hos GSV søger vi henimod at blive mere bæredygtige, digitaliseret og vigtigst af alt, har vi altid fokus på mennesker.
Læs mere om at arbejde hos os her.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir