Vil du kickstarte din karriere i en organisation med knap 6000 kolleger?
Og vil du være med til at gøre politiske visioner til virkelighed og omsætte beslutninger til praksis?
Så er du måske vores nye kommende kollega.
Vælger du Sønderborg Kommune som elevplads, indgår du en 2-årig lønnet uddannelsesaftale med speciale i offentlig administration. Vi kan tilbyde dig et attraktivt arbejdsfællesskab samt en spændende og afvekslende hverdag med mulighed for medindflydelse på dit eget uddannelsesforløb.
Muligheder:
Kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration foregår som en kombination af teoretisk undervisning og praktik i kommunen. Praktikken udføres i administrative funktioner i de forskellige forvaltninger, stabe og decentrale enheder, som geografisk er spredt i hele kommunen.
Du får mulighed for at være med til at forme dit uddannelsesforløb og de ønskede praktikpladser med afsæt i dine karrieredrømme. Den praktiske erfaring giver dig en bred viden og forståelse af arbejdet i -og på tværs af hele den offentlige organisation.
Uddannelsen indeholder 15 ugers undervisningsforløb på Business College Syd i Mommark. Herudover tilbydes du en studietur til EU’s ”hovedstad” Bruxelles samt to formelt kompetencegivende akademifag i uddannelsestiden.
Som kontorelev i Sønderborg Kommune spænder dine opgaver bredt.
Du vil i din opgaveportefølje bl.a. stifte bekendtskab med borgerrettede opgaver, administration, love- og regler, udvalgsbetjening, digitalisering, økonomi, bogføring, kommunikation, udvikling, planlægning, strukturering og facilitering.
For at sikre et optimalt uddannelsesforløb bliver du en del af et veletableret vejleder- og elevnetværk, hvor du også har mulighed for at få indflydelse på processer, opgaver og arbejdsmiljø. Du får du ansvar fra begyndelsen og du bliver en integreret del af kollegaskabet på din arbejdsplads.
Vi kan tilbyde en spændende og afvekslede hverdag, hvor du igennem hele uddannelsesforløbet løser vigtige opgaver til gavn for kommunens borgere-, samarbejdspartnere-, ledere- og/eller medarbejdere.
Faglig og personlig udvikling:
Du indgår som en aktiv del i udviklingen og brandingen af kontoruddannelsen i Sønderborg Kommune.
Herudover får du igennem dine daglige opgaver rig mulighed for at skabe relationer på tværs af organisationen og udvide dine faglige- og personlige kompetencer, som vil gavne dig under og efter din elevtid.
Uddannelsen giver dig, udover gode efter- og videreuddannelsesmuligheder, også forudsætningerne og kvalifikationerne for at søge jobs indenfor det administrative område i både den offentlige- og private sektor. Det kunne være jobs som sekretærer, koordinatorer, sagsbehandlere eller lignende på generalist- og specialistniveau.
Vilkår:
Løn og ansættelsesforhold jf. gældende overenskomst mellem KL og HK-Kommunal.
Når du rekrutteres til et 2-årigt lønnet uddannelsesforløb i Sønderborg Kommune, har du forud for uddannelsesaftalens indgåelse gennemført en adgangsgivende grunduddannelse som er enten:
• EUX-forløb med kontor som fagretning.
• HHX-studentereksamen
• STX eller en HF med et supplerende 5 ugers EUD-forløb
• HG Offentlig administration
Vil du med på holdet?
Har forløbet og mulighederne vagt din opmærksomhed, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning.
Udover en personlig og motiveret ansøgning, skal du vedlægge relevante eksamenspapirer eller seneste terminskarakterer.
Ved ansættelse indhentes straffeattest.
Som en del af vores rekrutteringsproces beder vi alle kandidater, der inviteres til samtale, om at gennemføre en Garuda Kompetenceprofil, som bidrager til at sikre et veltilrettelagt uddannelsesforløb for dig.
Profilen fremsendes i forbindelse med indkaldelsen til ansættelsessamtalen.
Ansøgningsfrist den 13. april 2025.
Ansøgning og bilag sendes via linket.
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt i uge 18, 2025.
For yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlige,
Anna Maria Jessen pr. mail: [email protected]
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir