1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. Viborg

Skatteforvaltningen, Viborg

Kontorelever med interesse for juridisk sagsbehandling i Skattestyrelsen

Fuldtid

Tidsbegrænset

Brovej 22, 8800 Viborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2805591
|
Indrykket for 3 dage siden
Drømmer du om en spændende, udviklende og afvekslende hverdag med mulighed for ansvar og indflydelse samt en fleksibel arbejdsplads, der tager hensyn til balancen mellem privat- og arbejdsliv? Så bliv elev hos os!

Vi søger elever til Viborg, Odense, Højbjerg, Slagelse og København

Bliv en del af et stærkt fællesskab - få en uddannelse med mange muligheder
Som elev hos os får du en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration samt en spændende og afvekslende hverdag, hvor du anses som værende en medarbejder på lige fod med dine kollegaer.

Du bliver en del af et kollegialt fællesskab med et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på din trivsel i dagligdagen. Du vil få mange fagligt dygtige og engagerede kolleger, som du kan sparre med og som altid er villige til at hjælpe dig.

Derudover tilbyder vi en elevplads med;

  • ansvar og udfordringer, som tilpasses dine faglige og personlige kompetencer
  • mange kontaktflader i en stor forvaltning
  • stor betydning, da du vil være med til at sikre finansieringen af det danske samfund
  • mange karriere- og uddannelsesmuligheder
  • plads til fritid og karriere. Hos os behøver du ikke vælge.
“Ifølge mig er det Danmarks bedste elevplads. Der er både høj faglighed, og jeg bliver udfordret på alle niveauer, samtidig med at det er en social arbejdsplads med fleksibel arbejdstid,” fortæller kontorelev Jakob Egelund.

Arbejdsopgaver
Du skal i løbet af din kontoruddannelse igennem nogle specifikke fagområder såsom sagsbehandling, administration, økonomi og kommunikation. Din uddannelse vil derfor i samråd med dig blive tilrettelagt, således at du får et bredt kendskab til vores forskellige arbejdsopgaver og til de fire specifikke fagområder.

Som elev i Skattestyrelsen er du med til at sikre, at borgere og virksomheder betaler de korrekte skatter og afgifter til tiden, og du vil specifikt blive ansat i en af vores straffesagsenheder.

Her kan dine opgaver blandt andet være:

  • at få kendskab til sagsbehandling af skatte- og afgiftsstraffesager
  • forskellige administrative opgaver herunder udarbejdelse af bilagslister og pakning af sager til politiet
  • pakning af aktindsigt og forsvarergenparter.
Vi forventer, at du kan kommunikere både mundtligt og skriftligt på dansk.

Hvem kan søge?
Du kan søge vores elevstillinger, hvis du synes ovenstående lyder spændende og samtidig opfylder adgangskravene til kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration inden ansættelsesstart den 1. september 2025.

Du opfylder adgangskravene ved at have gennemført EUX eller HHX eller ved at have gennemført STX, HF eller HTX suppleret med et HGS/EUD/EUS-grundforløb. En HG afsluttet før 31/8-2015 kan i nogle tilfælde også opfylde adgangskravene.

Er du ældre end 25 år og har relevant erhvervserfaring eller uddannelse, skal dine kompetencer vurderes af en studievejleder, så dit uddannelsesforløb kan tilrettelægges bedst muligt for dig. Hvis du allerede har en realkompetencevurdering, bedes denne vedlagt din ansøgning.

Virtuelle infomøder
Du kan få mere information om elevuddannelsen i Skatteministeriets koncern og høre nuværende elevers oplevelse af elevuddannelsen, arbejdsopgaver, det sociale miljø samt fremtidsmuligheder.

Vi afholder virtuelle infomøder på nedenstående datoer:

  • Torsdag den 16. januar 2025 kl. 16.00 – 17.00
  • Tirsdag den 28. januar 2025 kl. 13.00 – 14.00
Tilmelding sker via: Infomøder om elevuddannelsen i Skatteministeriets koncern

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, eksamensbevis samt eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 2. februar 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 8 – 10.

Der kan indgå en mindre personligheds- og logikanalyse i forbindelse med rekrutteringsprocessen, som blot er et samtaleværktøj, hvor der ikke er nogle rigtige eller forkerte svar.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst for kontorelever i staten.

Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Ansættelse er pr. 1. september 2025. Arbejdsstedet vil være på en af nedenstående adresser – du vælger adresse i forbindelse med ansøgningen:

  • Brovejen 20-22, 8800 Viborg
  • Lerchesgade 35, 5000 Odense
  • Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg
  • Ndr. Ringgade 70 C, 4200 Slagelse
  • Hannemanns Allé 25, 2300 København

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorelev
Midtjylland
Kontorelev
Viborg
Kontor og administration
Midtjylland
Kontor og administration
Viborg

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Vestre Landsret

    Kontorelev ved Vestre Landsret

    Fuldtid

    Asmildklostervej 21, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Ørum Torv 1, 8830 Tjele, Danmark

    Indrykket i dag

    Drømmer du om et lederjob med fuld fart på, så kickstart din lederkarriere i Brugsen Hammershøj. Brugsen Hammershøj Hammershøj er en by med knapt 1000 indbyggere og et stort opland. Byen er centralt b... Læs mere
    Coop Danmark A/S
    Nyt job

    Fuldtid

    Vennershåbvej 1, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job