Region Hovedstaden søger to dygtige og initiativrige kontorelever med speciale i offentlig administration, der vil være med til at sætte sit præg på administrationen i Center for HR og Uddannelse med start den 1.maj 2025.
Er du ansvarsbevidst, serviceminded, god til skriftligt dansk, tal og it, og har du lyst til at tage en alsidig erhvervsuddannelse inden for offentlig administration, hører vi meget gerne fra dig.
Kontoruddannelsens rammer Kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration tager cirka to år alt afhængig af din alder og uddannelsesbaggrund. Uddannelsen veksler imellem praktik i Center for HR og Uddannelse og skoleophold på en handelsskole; Niels Brock eller U/NORD.
Center for HR og Uddannelse som praktiksted Som kontorelev i Center for HR og Uddannelse bliver du en del af Danmarks største sundhedsorganisation med 44.000 ansatte, hvor ca. 70 pct. er sundhedspersonale fordelt på ti hospitaler og virksomheder.
Center for HR og Uddannelse leverer uddannelse og kompetenceudvikling, ledelses- og organisationsudvikling, og vi yder rådgivning og service inden for løn, personalejura, personalepolitik og arbejdsmiljø.
Vi er placeret på flere matrikler blandt andet på Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospitaler.
Du kan læse mere om Center for HR og Uddannelse på vores
hjemmeside. Vi tilbyder - En elevtid, der giver dig erfaring, og som ruster dig godt til din videre karriere.
- Mulighed for at komme i forskellige enheder i Center for HR og Uddannelse, hvor du får lov til at prøve kræfter med mange forskellige opgaver og funktioner i tæt samarbejde og supervision med det faste personale.
Du vil i relation til enhedernes opgaveportefølje blandt andet skulle arbejde med:
- Kursusadministration herunder vagtplanlægning
- Bistå ved rekrutteringsprocesser
- Arbejde med løn, ferie, barsel, refusioner m.m.
- Administrative opgaver ved møder, konferencer og lignende
- Implementering/optimering af administrative arbejdsprocesser og sagsgange
- Information og kommunikation
- Diverse opgaver i forskellige IT-systemer
- m.v.
Vi forventer - at du er en mødestabil, ansvarlig, opsøgende og proaktiv person, som ikke er bange for at prøve noget nyt og selv kaste dig ud i tingene.
- at du har en positiv indstilling, kan lide at arbejde sammen med mange forskellige mennesker, og er interesseret i at arbejde i en politisk ledet organisation.
- at du tager ansvar for dit arbejde samt din egen faglige- og personlige udvikling.
Adgangskrav til uddannelsen Du skal have bestået et af følgende grundforløb inden den 1. maj 2025:
- Handelsskolens EUX
- HG eller HGS med adgang til Kontoruddannelsen med specialet offentlig administration
- HHX
- STX/HF/HTX suppleret med EUS Kontor
Er du over 25 år, skal der laves en realkompetencevurdering. Denne kan du få udarbejdet ved nærmeste handelsskole.
Hvis du er i tvivl, om du opfylder adgangskravene, skal du kontakte en studievejleder på en handelsskole.
Yderligere oplysninger Dine løn- og ansættelsesvilkår er overenskomstbestemt og afhænger af din alder. Søg evt. mere information på www.okportal.dk
Vil du høre mere om det at være kontorelev i Center for HR og Uddannelse, er du velkommen til at rette henvendelse til konsulent Rikke Vesth på telefon 3866 9971 eller mail
[email protected] Har vi fanget din interesse Send din ansøgning, dit CV og eksamensbevis elektronisk til os via link i stillingsopslaget senest den 2. marts 2025.
Har du fået lavet en realkompetencevurdering, skal denne også medsendes.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 17. marts 2025.