Vil du have en bred kontoruddannelse, hvor du får mulighed for at arbejde i en stor organisation med mange forskellige fagområder? Så kan det være, at du er en af vores nye kontorelever i Administrationen ved Hospitalsenhed Midt.
Vi søger 1-3 kontorelever i offentlig administration til et 2-årigt uddannelsesforløb med start 1. september 2025. Uddannelsen sker med udgangspunkt i rotation i tre af vores seks stabe – HR, Økonomi og Plan samt Ledelsessekretariatet. Der er også mulighed for at lave et skræddersyet forløb tilpasset dig. Det aftaler vi med dig, når du starter.
Som kontorelev hos Hospitalsenhed Midt får du
Du kan se frem til en selvstændig hverdag, hvor du udfører administrative opgaver – store som små. En typisk arbejdsdag indeholder en blanding af nye udfordringer og rutineopgaver, hvor du både oplever alsidighed og travlhed.
Du kommer som udgangspunkt rundt i tre forskellige stabe, og på den måde får du størst muligt indblik i opgaverne i en hospitalsadministration. Vi giver dig en grundig introduktion til fagområdet i hver stab. Derefter får du dine egne opgaver og kommer til at arbejde selvstændigt med vejledning fra en elevansvarlig.
Vi forventer, at du
Læs mere om uddannelsen, adgangskrav, eksempler på arbejdsopgaver og hvad vores tidligere elever siger om os her Kontor med speciale i Offentlig Administration | Hospitalsenhed Midt - Fagperson Hospitalsenhed Midt
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Du er som udgangspunkt på kontoret hver dag.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Administrationen.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Sarah Bust Thygesen, Uddannelseskonsulent, tlf.: 2168 0267 / E-mail: [email protected]
Dato for samtaler
Vi forventer at afholde samtaler mandag i uge 12.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende motiveret ansøgning, CV, relevant dokumentation for uddannelseserfaring, herunder 9. eller 10. klasses afgangsbevis indeholdende retstavningskarakter samt øvrige afgangsbeviser for relevant uddannelse og relevant dokumentation for erhvervserfaring skal være os i hænde senest den 28. februar 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir