1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

BUVM - Departementet

Kontorfunktionær til det personaleadministrative team

Fuldtid

Permanent

Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2828893
|
Indrykket for 7 dage siden
Motiveres du af at levere god service og understøtte både nære kolleger og organisationen i din opgaveløsning? Og trives du med en omskiftelig hverdag, hvor du både har faste driftsopgaver, men også ad hoc opgaver med korte deadlines? Så er det lige præcis dig, vi søger som vores nye kollega.



Om teamet og opgaverne

I vores personaleadministrative team i kontor for HR og Organisationsudvikling (HRO) søger vi lige nu en ny kollega. Vi er 5 kontorfunktionærer og en teamleder, der har ansvaret for HR-administrative opgaver i Børne- og Undervisningsministeriets (BUVMs) koncern. Vores opgaver er bl.a. løn- og personaleadministration, internt regnskab i HRO og vi bistår ved afholdelse af diverse arrangementer såsom koncernfælles fester, julefrokost, mv.

Dine opgaver bliver en kombination af at håndtere vores fakturering og interne budget og regnskab, forskellige administrative opgaver og at være elevansvarlig for kontorelever i teamet. Som elevansvarlig skal du, i samarbejde med dine kolleger, udarbejde planen for deres uddannelse i kontoret og understøtte kontoreleven i sin læring. Vi har normalt 1-2 kontorelever i kontoret.

Dine nye opgaver kan endvidere indebære:

  • Administration af ridderkors og fortjenstmedaljer
  • Administrator på Campus, vores kompetenceudviklingssystem
  • Administration af aftaler om massageordning, ergonomi mm. samt dialog med leverandører og kommunikation til medarbejdere om aftalerne
  • Bidrag til arrangementer såsom julefrokost, koncernfælles fester mm.
  • Administration af pre- og onboarding
  • Administration af jubilæer


Om dig

Vi forestiller os, at du er kontoruddannet, måske inden for offentlig administration. Har du allerede erfaring inden for håndtering af fakturaer, systemadministration, er det et plus. Men uanset, hvilken erfaring du kommer med, vil vi gøre vores bedste for, at du får en god oplæring i vores opgaver.

Vi forestiller os herudover, at du:

  • Motiveres af at yde en god service, både over for dine kollegaer i HRO og medarbejdere og ledere på tværs af ministeriet
  • Har erfaring med skriftlig kommunikation såsom at skrive nyheder til intranettet eller skriftlig kommunikation til medarbejdere, leverandører eller lign.
  • Har god indsigt i administration af It-systemer
  • Arbejder struktureret og detaljeorienteret og spørger, når du har brug for hjælp til at prioritere i opgaverne.


Om kontoret

HR og Organisationsudvikling (HRO) er en koncernfælles HR-funktion, hvor vi yder HR på tværs af Børne- og Undervisningsministeriet. Vi er opdelt i 5 teams, personaleadministration, jura, udvikling, rekruttering og HR-partnere. I hverdagen samarbejder vi tæt på tværs af teams for at løse vores opgaver. Samlet er vi 19 medarbejdere, en teamleder og en kontorchef.



Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som kontorfunktionær efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-S fællesoverenskomsten) samt organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT for Kontorfunktionær til administrative opgaver i kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt og arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer i ugen.

Arbejds- og tjenestestedet er Frederiksholms Kanal 25, 1220 København K.



Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Heidi Bak på e-mail [email protected] eller telefon 2049 0034 eller Lea Markersen på e-mail [email protected] eller telefon 3587 8293.

Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside www.uvm.dk.



Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning, CV og eksamensbevis elektronisk senest mandag den 10. februar 2025. Du søger stillingen via linket i opslaget på vores hjemmeside. Vi forventer at holde samtaler i uge 8 og 9.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
København
Teamleder
Hovedstaden
Kontorfunktionær
København
Kontorfunktionær
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    BUVM - Departementet

    Vil du være en del af det team, som betjener børne- og undervisningsministeren?

    Fuldtid

    Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Henrik Harpestrengs Vej 13, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job