Brænder du for personeladministration og har du lyst til at være en del af administrationen ved Den Kongelige Livgarde? Så er det dig vi søger.
Om os Det Personeladministrative Element ved Den Kongelige Livgarde, er beliggende på Garderkasernen i Høvelte ved Birkerød i Nordsjælland.
Elementet består pt. af en seniorsergent, 9 korporaler, 4 konstabler samt en civil.
Elementet varetager centralt alle administrative opgaver ved Den Kongelige Livgarde på Garderkasernen i Høvelte samt ved Vagtkompagniet i København.
Om stillingen Du administrerer dagligt personel tjenestegørende ved Den Kongelige Livgarde. Herunder indgår bl.a. følgende opgaver:
Arbejdstid, rejseafregning, personel stamdata, sikkerhedsgodkendelser, disciplinarsager, kursusadministration og meget andet.
Elementet er opdelt i teams og alle medarbejdere er dedikeret til et kompagni eller en bataljonsstab, med et stort ansvarsområde for den enkelte kontorhjælper.
Stillingen vil være et rigtigt godt springbræt, hvis du senere ønsker en karriere inden for administration og HR i Forsvaret eller i den private sektor.
Arbejdstiden er som udgangspunkt indenfor normal tjenestetid, med fleksible komme/gå tider, samt mulighed for at arbejde hjemmefra.
Om dig Du er korporal, eller har som minimum gennemført korporalsuddannelsen, og er vurderet egnet til udnævnelse.
Du skal have et ønske om at være en del af administrationen.
Du kan med fordel have en baggrund fra andre administrative stillinger i Forsvaret eller i den civile sektor.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med SAP, da det vil blive dit primære arbejdsværktøj.
Har du ikke administrativ erfaring, skal du være indstillet på, at du skal oplæres i funktionen, herunder at du skal på diverse kurser. Hvis du ikke allerede har et svendebrev som kontorassistent, har du mulighed for at opnå dette over en kortere eller længere periode i stillingen, alt efter dit administrative erfaringsniveau samt øvrige relevante kurser og uddannelser.
Vi forventer, at du som kontorhjælper kan løse dine opgaver selvstændigt, fokuseret og målrettet, således at du bidrager professionelt til elementets opgaveløsning.
Du er god til at samarbejde med alle, uanset grad og niveau. Du er fagligt velfunderet og stræber altid efter at levere et godt resultat.
Du er fleksibel i forhold til opgaveløsningen og de udfordringer du møder i et administrativt miljø.
Ansættelsesvilkår Stillingen er en faglært korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested er Høvelte i Allerød.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder af Personeladministrationselementet, seniorsergent Jan Werge på mail
[email protected] eller telefon 2961 2763.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Mertz ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 62 eller på mail
[email protected].
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 24. februar 2025. Samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. marts 2025 eller efter nærmere aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Den Kongelige Livgarde Den Kongelige Livgarde er i dag et topmoderne infanteriregiment og en livgarde med en operativ fokusering, der stiller vagt om Majestæten og den kongelige familie, samt fast opstiller en beredskabsenhed i de nationale operationer. Denne kombination af feltenheder – der deltager i internationale operationer - og vagtgående soldater, gør Den Kongelige Livgarde til et unikt regiment. Den Kongelige Livgardes historie strækker sig tilbage til 1658, hvor Livgarden blev oprettet af Kong Frederik den III den 30. juni. Også dengang løste Livgarden begge opgaver: som livvagt at beskytte landets højeste myndighed – kongen, og som infanteriregiment at indgå i den danske hær.