Denne stilling er på vegne af Ingeniørgruppen i Kolding.
Om virksomheden
Ingeniørgruppen består af tre rådgivende ingeniørvirksomheder: Ingeniørgruppen Vestjylland (IGV), Ingeniørgruppen Midtjylland (IGM) og Ingeniørgruppen Østjylland (IGØ). Virksomheden tilbyder rådgivning, byggeledelse og tilsyn inden for byggeri, anlæg og energi og servicerer en bred kundekreds inden for bygge- og anlægssektoren. Ingeniørgruppen har kontorer i Lem ved Ringkøbing og i Kolding og beskæftiger i alt 18 medarbejdere fordelt på de tre afdelinger. Med en klar vision om at skabe værdi for både kunder og medarbejdere, arbejder Ingeniørgruppen målrettet mod at opretholde høj faglighed, integritet og ansvarlighed i alle sine projekter.
Om afdelingen
IGØ, beliggende i Kolding, er den nyeste afdeling i Ingeniørgruppen og består i dag af to dedikerede medarbejdere. Ambitionen er at udvide teamet med yderligere 2-4 medarbejdere på kort sigt. Afdelingerne arbejder tæt sammen i en matrixstruktur, der fremmer fagligt samarbejde på tværs af afdelinger. Ledelsen håndteres gennem regelmæssige ledermøder, hvor kontorlederen i IGØ deltager på lige fod med ledelsen i de øvrige afdelinger. IGØ er centralt placeret for at styrke båndene mellem den østlige del af Danmark og moderselskabet i Vestjylland.
Om stillingen
Som kontorleder og certificeret statiker vil du spille en afgørende rolle i virksomhedens udvikling samt bidrage til den samlede ledelse af Ingeniørgruppen. Rollen er alsidig og byder på både ledelses- og specialistopgaver. Du får ansvar for både den daglige drift af kontoret og for at sikre projekters fremdrift og kvalitet gennem dine statikerkompetencer. Rollen indebærer indledningsvis en arbejdsfordeling på 50/50 mellem kontor- og projektledelse og statikerfunktionen, hvilket giver dig mulighed for at kombinere ledelsesansvar med teknisk ekspertise.
Kontorledelse:
Som kontorleder i Kolding vil du lede både team og opgaver med fokus på at give feedback og koordinere interne arbejdsprocesser. Projektledelse er en central del af rollen, hvor du styrer projektforløb, budgetter og deadlines, samtidig med at du sikrer en konstruktiv dialog med interessenter. Du er proaktiv i at identificere nye muligheder, som kan understøtte væksten, og bruger aktivt dit netværk til at finde samarbejdsmuligheder. Effektiv intern og ekstern kommunikation er afgørende, så informationer flyder frit mellem teamet, afdelinger og ledelse.
Statikerfunktionen:
Som certificeret statiker til KK2 og KK3/4-projekter vil dine primære opgaver være certificeringsarbejder relateret til gruppens projekter, i samspil med gruppens udførende konstruktionsingeniører iht. gældende regler for certificeringsarbejde.
Ansvarsområder
Denne rolle tilbyder en unik mulighed for at kombinere ledelse og teknisk dybde i en dynamisk og fagligt stærk ingeniørvirksomhed. Hvis du er klar til at påtage dig en central rolle i udviklingen af IGØ og bidrage til Ingeniørgruppens samlede succes, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir