1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Aabenraa
Nyt job

Aabenraa Kommune

Kontorleder til Personaleafdelingens ”Administration og Udvikling”

Fuldtid

Permanent

Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa, Danmark

SE PÅ KORT
Aabenraa kommune
ID: 2834410
|
Indrykket i dag
Er du skarp til at omsætte data til meningsfuld ledelsesinformation og brænder du for at udvikle og styrke intern kommunikation? Vil du stå i spidsen for at sikre, at HR- og indkøbsdata ikke blot bliver tal på en skærm, men et aktivt værktøj, der hjælper ledere i Aabenraa Kommune med at træffe informerede beslutninger?
Så har vi en fagligt udfordrende stilling til dig som kontorleder for Administration og Udvikling i Personaleafdelingen i Aabenraa Kommune.

Hos os er udvikling ikke noget, der sker af sig selv - det er noget, vi skaber sammen. Derfor skal du som kontorleder sikre, at dit kontor skaber værdi gennem de data og den kommunikation, som Personaleafdelingen formidler til hele organisationen.

Lidt om dig
Du vil lykkes i jobbet, hvis du kan prioritere og koordinere både medarbejdernes og egne opgaver i tæt samarbejde med personalechefen og de tre øvrige kontorledere.

Vi søger dig, der:
  • er stærk inden for data, især formidling af data både mundtligt og skriftligt.
  • har et strategisk blik og forstår, at den gode opgaveløsning kræver samarbejde.
  • kan inspirere og motivere kollegerne til at udvikle deres kompetencer.
  • trives i et uhøjtideligt, men ambitiøst miljø.

Lidt om os
Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du kan blive udfordret og udvikle dig professionelt. Vi vægter både personlig og faglig udvikling højt og tilbyder et godt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer.
Vi arbejder med et ”udefra-ind”-perspektiv, hvilket betyder, at vores kerneopgave er at understøtte organisationen, så den kan levere høj service til borgere og virksomheder i Aabenraa Kommune.

Dine primære arbejdsopgaver
  • Ledelse og udvikling af et kontor med fem medarbejdere, med fokus på at understøtte kommunens ledere i deres faglige ledelse.
  • Sikre en integreret tilgang til optimering og implementering af digitale HR- og indkøbssystemer i samarbejde med andre kontorer.
  • Udvikling og opdatering af ledelsesinformation inden for HR- og indkøbsdata.
  • Stå i spidsen for strategisk udvikling af Personaleafdelingens kommunikation til ledere og medarbejdere via nyhedsbreve og intranet.
  • Gennemførelse af strategiske analyser inden for HR og personaleadministration i samarbejde med forvaltningerne.
  • Sikre varetagelse af Personaleafdelingens sekretariats- og administrative opgaver.

Dine ansvarsområder
Du bliver leder for kontoret Administration og Udvikling, som understøtter hele organisationen med dataanalyse, systemoptimering og ledelsesinformation inden for HR- og indkøbsområdet. Kontoret udvikler og kvalitetssikrer intern kommunikation til ledere og medarbejdere via Medarbejderportalen og nyhedsbreve samt varetager sekretariatsopgaver for kommunens HovedMED-udvalg (HMU).
Administration og Udvikling er en del af Personaleafdelingen sammen med Udbud, Lønkontoret samt Organisation og Ledelse. Personaleafdelingen ledes af Personalechefen, som refererer til vicekommunaldirektøren.

Du bliver daglig leder for fem medarbejdere: tre analysekonsulenter, en administrativ medarbejder og en vakant stilling.

Vi forventer, at du
  • har en relevant akademisk uddannelse inden for HR eller samfundsvidenskab.
  • har erfaring med HR-data, bearbejdning og udvikling af ledelsesinformation indenfor systemerne KMD Opus Lis og SD-løn m.v..
  • har erfaring med ledelse eller ser det som dit næste naturlige skridt.
  • har kendskab til en politisk ledet organisation, gerne kommunalt.
  • er nysgerrig på udviklingstendenser lokalt, nationalt og globalt.
  • kan kommunikere klart på alle niveauer i organisationen, både mundtligt og skriftligt.
  • er åben, serviceminded, selvstændig, initiativrig, robust og udadvendt.

Vi tilbyder dig
  • mulighed for at lede og videreudvikle et relativt nyetableret kontor.
  • en plads i et stærkt fagligt fællesskab med rum til sparring og idéudvikling.
  • et arbejdsmiljø med højt til loftet og plads til humor - også når det går stærkt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat senest den 1. april 2025. Ansøgningsfristen er den 20. februar, og ansættelsessamtaler afholdes den 25. februar.
Arbejdsstedet er Aabenraa Rådhus, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Spørgsmål til stillingen rettes til personalechef Jakob Kirkegaard tlf.: 29170256.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorleder
Syddanmark
Kontorleder
Aabenraa
Ledelse
Syddanmark
Ledelse
Aabenraa

Andre job der minder om dette

    DANSK SKOLEFORENING FOR SYDSLESVIG

    Souschef til Karlsson Vuggestue i Slesvig

    Fuldtid

    Hermesvej 10, 6330 Padborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Askelund 10, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Skovbrynet 4, 6230 Rødekro, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Glade børn, dygtige medarbejdere, høj faglighed, udvikling og humor - kalder det på dig? Børnehuset Fladhøj søger pr. 1. maj en afdelingsleder til en fast stilling på 37 ugentlige timer. Er du klar på... Læs mere
    Aabenraa kommune
    Aabenraa kommune

    Fuldtid

    Mads Clausens Vej 130, 6360 Tinglev, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Har du systematik med i baglommen, når du løser administrative opgaver? Har du et godt forhold til både korte og lange deadlines? Er du opsøgende og reflekteret i din opgaveløsning? Kan du li’ en alsi... Læs mere
    Aabenraa kommune
Søg efter andre job