1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Helsingør

Retten i Helsingør

Kontormedarbejder ved Retten i Helsingør - retssekretariatet

Fuldtid

Permanent

Prøvestensvej 50, 3000 Helsingør, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2778990
|
Indrykket for 16 dage siden

Retten i Helsingør søger en kontormedarbejder

Vi har fra den 1. marts 2025 en ledig stilling til vores Retssekretariat.  

Retssekretariatet er opdelt i to teams, der i tæt samarbejde arbejder med både straffe- og civile sager og årligt behandler cirka 5.000 straffesager og 1.250 civile sager.

Du skal primært arbejde med straffesager med mulighed for også at arbejde med civile sager i det omfang, der er et behov og afhængig af dine kvalifikationer.

Opgaverne består blandt andet i at oprette sagerne i vores it-system, indkalde til møder, sørge for forkyndelse af indkaldelser, besvare telefoniske henvendelser og mails, foretage løbende selvstændig sagsbehandling i sagerne samt lave udkast til retsbøger og domme og gå med i retten som protokolfører i større straffesager. Opgaverne i Retssekretariatet løses i samarbejde med rettens jurister. 

Når du bliver ansat ved Retten i Helsingør, kan du komme til at arbejde inden for alle vores sagsområder. Du kan på www.domstol.dk se mere om, hvad arbejdet ved domstolene omfatter. 

Hvem er du? 

Du er en person med energi og engagement, som vil være en god og inspirerende kollega. Du har et godt humør, en stor arbejdskapacitet, er ansvarsbevidst, har øje for detaljen, god ordenssans og kan arbejde selvstændigt. Vi forudsætter, at du har en kontormæssig baggrund og er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt.

Du skal have gode samarbejdsevner og forståelse for de arbejdsgange, der praktiseres samtidig med, at vi ser en stor fordel i, at du har talent for at optimere arbejdet, hvor det er hensigtsmæssigt.

Flere og flere sagsgange ved domstolene bliver digitaliseret, og det er derfor vigtigt, at du har flair for og erfaring med at arbejde digitalt.  

Hvem er vi? 

Vi er knap 50 ansatte. Vi har et rigtig godt arbejdsfællesskab, hvor vi lægger meget vægt på at skabe god trivsel i en travl og afvekslende hverdag.  

Domstolene er den tredje statsmagt, og det er afgørende, at vi optræder neutralt og værdigt. Du skal have vilje og lyst til at indgå i vores team af engagerede og dygtige medarbejdere, som i en travl hverdag arbejder målrettet på at yde en sagsbehandling, som lever op til domstolenes mål og værdier og samfundets krav og forventninger.  

Vil du vide mere? 

Vil du vide mere, er du velkommen til at ringe til funktionschef Dennis H. K. Jakobsen på tlf. 49 29 59 58 eller administrations- og sekretariatschef Valborg Top, telefon 49 29 59 00.

Hvad tilbyder vi dig i løn? 

Ansættelsen sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO samt organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere, medmindre den foretrukne ansøger i forvejen er tjenestemand. 

Basislønnen vil afhænge af din tidligere beskæftigelse og anciennitet. Som retsassistent bliver du placeret i løngruppe 2 sats 2, hvor lønnen pt. er optil 33.639,51 kr. pr. måned/inkl. pension. Som kontorfuldmægtig bliver du placeret i løngruppe 3 sats 1, hvor lønnen pt. er optil 35.215,59 kr. pr. måned/inkl. pension. Hvordan du indplaceres og pensionsniveau vil afhænge af din uddannelse og erhvervserfaring. 

Vi har flekstid ved retten, så du kan inden for visse rammer selv tilrettelægge din arbejdstid. Der er mulighed for hjemmearbejde alt afhængig af den konkrete opgave og tilrettelæggelsen af arbejdet i afdelingen. 

Hvordan søger du? 

Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden.  

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte CV, relevante eksamensbeviser og eventuelle udtalelser. 

Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest torsdag den 16. januar 2025 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 27. januar 2025

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontormedarbejder
Helsingør
Kontormedarbejder
Hovedstaden
Kontor og administration
Helsingør
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Retten i Helsingør

    Kontormedarbejder til foged/skifteafdelingen i Retten i Helsingør

    Fuldtid

    Prøvestensvej 50, 3000 Helsingør, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Prøvestensvej 50, 3000 Helsingør, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Hvidovrevej 137, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Er du klar til at dele en hverdag fuld af egne ansvarsområder, mulighed for indflydelse og masser af humor og godt humør med dine nye kollegaer i Egerbyg? Hos Egerbyg har vi speciale i reparations- og... Læs mere
    Egerbyg A/S
Søg efter andre job