1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Horsens

Retten i Horsens

Kontormedarbejdere til Retten i Horsens

Fuldtid

Permanent

Godsbanegade 2, 8700 Horsens, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2764151
|
Indrykket for 8 dage siden
Retten i Horsens søger 2 kontormedarbejdere

Stillingerne ønskes besat fra den 1. januar 2025 eller tidligere (snarest muligt).



Stillingerne

Stillingerne er to fuldtidsstillinger (37 timer), som forventes placeret i henholdsvis retssekretariatet og skifte- og familieretten.

Du vil få en spændende og afvekslende hverdag med gode udviklingsmuligheder. Vi kan tilbyde dig stor selvstændighed i jobbet med mulighed for sparring og løbende efteruddannelse samt gode kolleger med en uformel omgangstone – også på tværs af faggrænser.

Retten behandler blandt andet civile retssager, straffesager, fogedsager, familiesager og skiftesager. Indtil videre vil stillingerne være placeret i henholdsvis retssekretariatet og skifte- og familieretten. Hvis rettens behov på et senere tidspunkt måtte nødvendiggøre det, skal du være forberedt på, at du som medarbejder ved Retten i Horsens over tid kan komme til at arbejde i flere eller andre af rettens afdelinger. Du kan også komme til at indgå i en vagtordning, hvor din arbejdstid ind imellem kan række ud over almindelig arbejdstid.

Retten i Horsens har omkring 62 medarbejdere. Vi har til huse i en stor, lys og åben retsbygning, der danner en god ramme om vores arbejdsplads og vores opgaver. Retten er placeret centralt i Horsens.

Vi arbejder dagligt på et fundament af stærke værdier som ansvarlighed, respekt, troværdighed og åbenhed. Vi bestræber os på at vise medarbejderne tillid og respekt, inddrage dem løbende og anerkende deres indsats. Rettidig og god information af medarbejderne samt sikring af trygge og udviklende arbejdsforhold er vigtigt for os. Vi tror på, at vi derved opnår de bedste resultater for såvel vores medarbejdere som for borgerne.



Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har en solid erfaring som kontoruddannet sagsbehandler, gerne fra Danmarks Domstole.

Vi forventer desuden, at du

  • er fortrolig med brugen af IT og parat til en digital hverdag

  • er god til dansk retskrivning

  • har gå-på-mod og trives med forandringer

  • er ansvarsbevidst

  • arbejder selvstændigt og effektivt

  • er serviceminded og udviser stor fleksibilitet

  • har et godt humør og trives med en travl hverdag



Praktiske oplysninger

Ansættelsen sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisation samt organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/Stat. Afhængigt af dine kvalifikationer og din erfaring vil stillingen enten blive indplaceret som retsassistent i løngruppe 2, trin 2, hvor basislønnen udgør 28.178,75 kr. om måneden foruden pension, eller som kontorfuldmægtig i løngruppe 3, trin 1, hvor basislønnen udgør 29.696,67 kr. om måneden foruden pension.

Vi vil med dit samtykke indhente en straffeattest på dig.

Retten i Horsens har gode arbejdsforhold med flekstid m.v. Retten er beliggende ca. 5 minutters gang fra Horsens Station. Er du i bil, kan du oftest parkere gratis tæt ved retten.

Da Danmarks Domstole gerne vil afspejle sammensætningen af den danske befolkning, opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder i retssekretariatet Camilla Jacobsen på tlf. 99 68 36 70 eller afdelingsleder i skifte- og familieretten Karina Steinmeier Severin Philipsen på tlf. 99 68 36 30.



Ansøgningen

Du skal indsende din ansøgning online via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk eller www.domstol.dk/horsens. Gå ind under punktet ”Job” i bjælken foroven og videre ind under "Ledige jobs". Her kan du søge på lokationen "Retten i Horsens" . Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”. Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte CV, relevante eksamenspapirer samt eventuelle udtalelser.

Vi skal have modtaget din ansøgning senest 1. december 2024.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontormedarbejder
Horsens
Kontormedarbejder
Midtjylland
Kontor og administration
Horsens
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Learnmark Horsens

    Udadvendt kontorelev med høj faglighed og stort servicegen søges

    Fuldtid

    Stadionsvej 2, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Horsens Kommune søger en erfaren kontormedarbejder til en fast ansættelse, som kan støtte arbejdet med byggesags- og planområdet. Er du skarp på systemer, har erfaring med offentlig administration og ... Læs mere
    Horsens kommune
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Sundvej 30, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Har du lyst til praktisk arbejde, alsidige hverdage, patientkontakt og gode kollegaer? Så er en stilling som serviceassistent måske noget for dig. Vi søger en serviceassistent til en fast stilling til... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Ormhøjgårdvej 10B, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job