Har du netop afsluttet en ungdomsuddannelse, fx STX eller HHX, eller har du gjort det inden for de seneste par år – og vil du gerne have noget relevant erhvervserfaring inden videre studier, er dette job måske noget for dig det næste års tid.
Ved Institut for Økonomi, Aarhus BSS, Aarhus Universitet har vi en ledig stilling som kontormedhjælper på 32 timer om ugen. Vi har brug for en kollega, der kan hjælpe os med en række praktiske og lettere administrative opgaver.
Vi er et institut med i alt cirka 200 videnskabelige medarbejdere, som forsker og underviser inden for alle de faglige områder af økonomi. Institutadministrationen understøtter dette arbejde ved at yde support til de videnskabelige medarbejdere og til instituttets ledelse, og ved at fungere som bindeled til resten af universitetets administration. Vi er et internationalt miljø, med mange udenlandske medarbejdere og mange gæsteforskere på kortere eller længerevarende besøg.
Du kan læse mere om Institut for Økonomi på:
http://econ.au.dkOpgaver og ansvarDu bliver en del af vores institutadministration, og dine opgaver vil primært bestå af forefaldende kontoropgaver og oprydning i vores køkken. Du kommer til at hjælpe dine kolleger med planlægningsopgaver og praktiske opgaver i forbindelse med møder og arrangementer. Derudover vil der være andre forefaldende opgaver, og dine opgaver vil derfor variere hen over året.
Arbejdstiden vil normalt ligge mandag-fredag 8.00-14.00/14.30 med mulighed for en vis fleksibilitet. Der vil også være dage, hvor du vil skulle arbejde længere, fx i forbindelse med arrangementer.
Faglige og personlige kvalifikationerVi leder efter en kollega, der:
- er serviceminded
- kan arbejde selvstændigt og tage initiativ
- er grundig og god til at sætte ting i system
- er udadvendt, har et godt humør og er god til at samarbejde.
Derudover vil det være en fordel, hvis du har haft et fritidsjob før, hvis du har gode engelskkundskaber, og hvis du er god til it.
AnsættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/stat eller anden relevant organisation.
Stillingen er på 32 timer pr. uge. Stillingen er tidsbegrænset til et år, og du skal helst kunne starte den 1. februar 2025. Vi forventer at holde samtaler i starten af uge 5.
KontaktHvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Anja Zimmerdahl via mail
[email protected] eller på telefon 28992114.
Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Ulla Prisholm Bjørn, e- mail:
[email protected].
ArbejdsstedFuglesangs Allé 4, 8210 Aarhus V.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk