1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Fredericia
UDLØBET

Skatteforvaltningen, Fredericia

Kontrolmedarbejder til energi- og miljøafgifter - Fredericia

Fuldtid

Permanent

Vendersgade 74, 7000 Fredericia, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2655188
|
Indrykket for 96 dage siden
Motiveres du af fagligt komplekse afgiftssager? Vil du arbejde med kontrolbesøg og sagsbehandling? Vi søger dig med revisions- og regnskabskompetencer eller kontrolerfaring i komplekse sager. Der er udsigt til varierende arbejdsdage og masser af muligheder for faglig og personlig udvikling. Er det noget for dig?

I området Afgifter har vi ansvar for at kontrollere, at danske virksomheder betaler den rette afgift. Vi arbejder med 35 afgiftslove, og området er under konstant forandring. Vi står derfor overfor en stor og spændende opgave – og den vil vi gerne løse sammen med dig.

En spændende opgave for den erfarne revisor, controller eller kontrolmedarbejder
Du bliver en del af et team, der arbejder med kontrol af energi- og miljøafgifter i virksomheder i hele landet.

Vi har en proaktiv og professionel tilgang til opgaveløsningen og går til sagerne med høj faglighed og et stort engagement. Sammen med dine kollegaer er du på kontrolbesøg i virksomhederne og gennemfører den efterfølgende sagsbehandling på kontoret. Du kommer til at arbejde med revisionstekniske, komplekse sager, og har løbende dialog med både virksomheder og deres rådgivere.

Når du starter i enheden Afgifter 7, indgår du i et tæt samarbejde med kollegaer, som sikrer at du kommer godt ind i dine nye arbejdsområder. Desuden gennemfører du et introduktionsforløb bestående af både intern undervisning og egentlig sidemandsoplæring.

Dine kompetencer
Vi søger en ny kollega, som kan se sig selv i et udfordrende og spændende miljø med garanti for stor faglig udvikling. Du er måske lidt af en talnørd med stor regnskabsmæssig forståelse, der kan gennemskue sammenhænge i virksomhedernes regnskabssystemer og bevare overblikket i forbindelse med behandling af store datamængder. Du kan have opnået dine kompetencer på forskellig vis – fx fra et arbejde som controller i en økonomifunktion, fra dit arbejde i et revisionsfirma, fra en teoretisk uddannelse på universitetet eller internt i Skatteforvaltningen. Har du erfaring med virksomhedskontrol i komplekse sager indenfor skatte-, moms- og afgiftsområdet, og har du teknisk forståelse, er det en fordel.

Vi søger en kollega, der:

  • kan arbejde selvstændigt, struktureret og kan bevare overblikket.
  • kan indgå i teamarbejde
  • trives med udadvendt kontakt med virksomheder og rådgivere samt udtrykker sig klart og professionelt i både skrift og tale
  • med engagement og professionalisme sikrer virksomheder og rådgivere ordentlig og pålidelig behandling
  • altid er villig til at lære nyt og åben for udfordringer
En fleksibel arbejdsplads med fokus på din udvikling
Afgiftsområdet er i konstant udvikling – derfor tilbyder vi dig løbende oplæring og sparring, så du har de bedste vilkår for at dygtiggøre dig inden for relevante faglige områder. Vi tilbyder fx adgang til intern og ekstern uddannelse såvel som faglige arbejdsgrupper.

Du bliver en del af en fleksibel arbejdsplads, der tager hensyn til det hele menneske og vægter medarbejdertrivsel højt. Vi tilbyder en spændende og afvekslende arbejdsdag, med fleksible rammer og gode medarbejdervilkår.

Om Afgifter
I Afgifter beskæftiger vi ca. 160 medarbejdere fordelt på 7 enheder i Danmark. Vi arbejder med en bred opgaveportefølje, idet enhederne samarbejder i projekter med fokus på kontrol, vejledning mv. inden for miljø- og energiafgifter, illegal indførsel af afgiftspligtige varer, varebaserede afgifter og tinglysningsafgiften. Afgifter besøger alle former for virksomheder - selvstændige erhvervsdrivende og selskaber, store som små.

Vores arbejde har stor samfundsmæssig betydning. Vi tilpasser derfor løbende vores opgaver, så de er i trit med den virkelighed, vi lever i.

Du bliver en del af Afgifter 7 i Fredericia, som rummer 21 gode og engagerede kollegaer. Vi er en enhed, der arbejder med kontrol af forskellige afgifter. Vi løfter i flok og sikrer, at vi når i mål med vores opgaver, men der er samtidig plads til humor og sociale tiltag.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket “Søg stillingen” senest kl. 10:00 den 15. august 2024.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Ole Elgaard på tlf. 72 37 39 43 frem til den 12. juli og igen fra den 29. juli. I den mellemliggende periode er du velkommen til at kontakte funktionsleder Hjørdis Klattrup på telefon 72 38 73 39.

Samtaler gennemføres umiddelbart herefter. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Tiltrædelse 1. november 2024 eller efter aftale.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er: Vendersgade 74, 7000 Fredericia

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Revisor
Syddanmark
Revisor
Fredericia
Controller
Syddanmark
Controller
Fredericia

Andre job der minder om dette

    ReQT Consulting A/S

    Revisor med ønske om partnerskab til RSM i Fredericia

    Fuldtid

    Prinsessegade 60, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Industrivej 2, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Jyllandsgade 19, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job