Ønsker du en variereret og spændende hverdag? Vil du være med til at bekæmpe skatteøkonomisk kriminalitet gennem målrettede indsatser og dermed være med til at løse en samfundsmæssig vigtig opgave med politisk bevågenhed? Har du erfaring indenfor regnskab, skat og/eller moms? Så er det dig, vi har brug for! Bliv en del af Særlig Kontrol i Skattestyrelsen Fagområdet Særlig Kontrol bekæmper organiseret, systematisk og kompleks skatteøkonomisk kriminalitet og arbejder konkret med en bred vifte af svigsområder, herunder kædesvig, hvidvask og facilitering af svig.
Vores enhed Kompleks Svig 3 er en del af Center for Skatteøkonomisk Kriminalitet, som pt. tæller 140 medarbejdere fordelt på i alt syv enheder. Centeret ledes af en underdirektør og er ét af i alt tre centre i fagområdet Særlig Kontrol. I vores center ser vi interessenthåndtering og samarbejde som en vigtig del af vores opgave, og vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab. Vi følger nøje udviklingen af nye svigstrends, hvor data og analyse giver nye og væsentlige perspektiver på vores myndighedsopgave.
I vores enhed har vi fokus på områder, hvor virksomheder og personer forsøger at begå skatteøkonomisk kriminalitet, og hvor der ofte - men ikke altid - er en indikation af strafbare handlinger. Vi løser vores opgaver i tæt samarbejde med enhederne Kompleks Svig 1 i Aarhus og Kompleks Svig 2 i Fredensborg samt resten af Særlig Kontrol og den øvrige del af Skatteforvaltningen.
Komplekse kontrolsager med fokus på skatteøkonomisk kriminalitet Som medarbejder i enheden bliver du ansvarlig for din egen sagsportefølje, der består af komplekse kontrolsager. Sagerne kan omhandle både skat, moms og afgifter og indeholder ofte flere elementer.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- indledende undersøgelser og planlægning af skatte- og afgiftskontrol, herunder indsamling af relevant materiale og oplysninger fra tilgængelige systemer, borgere, virksomheder og pengeinstitutter
- gennemgang af omfattende informationsmængder, særligt i form af regnskabsmateriale og bankkontoudtog
- udarbejdelse af forslag og afgørelser med korrekte faktumbeskrivelser, lovhenvisninger og talmæssige opgørelser af den unddragne skat og afgift
- gennemførsel af kontrolsager som sikrer korrekt afregning af skatter og afgifter.
Vi tager hånd om en god introduktion, og du vil få en grundig oplæring i, hvordan vi bekæmper skatteøkonomisk kriminalitet blandt andet via Særlig Kontrols Svigsakademi.
Dine kompetencer Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse, fx skatterevisor, professionsbachelor i skat, cand.merc., cand.merc.jur., cand.jur., HD, diplom i skat eller lignende regnskabs- eller skattemæssig baggrund. Derudover forestiller vi os, at du via erhvervserfaring har opnået gode kompetencer indenfor skat, moms, afgifter og/eller revision. Erfaring med kontrol og de forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler er en fordel, men det er ikke et krav.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- arbejder selvstændigt, og du er struktureret og grundig i opgaveløsningen
- er velformuleret og kommunikerer klart og præcist på skrift
- kan bevare overblikket, selvom informationsmængden er omfattende, og sagerne er komplekse
- har gode samarbejdsevner og lysten til at dele faglig viden til fordel for hele enheden
- evner at sætte dig ind i nye områder eller problemstillinger og dermed kan navigere i en kontrolindsats, hvor fokus kan ændre sig, og sagerne ofte ikke ligner hinanden.
Vores enhed - Kompleks Svig 3 Du bliver en del af en enhed, der i dag består af ni engagerede medarbejdere, hvor samarbejde er en stor del af vores hverdag – både internt i enheden og i forhold til øvrige enheder i Særlig Kontrol.
Vi lægger vægt på, at vi hele tiden udvikler os såvel fagligt som menneskeligt, så vi altid løser vores opgaver effektivt samtidig med, at den gode trivsel opretholdes. Vi arbejder derfor løbende med forskellige vinkler ind i udviklingen både af den enkelte og af enheden.
Skatteministeriet lægger vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøftes mellem leder og medarbejder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.
Kontakt og ansættelsesvilkår Send ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse via linket "Søg stillingen" senest tirsdag den 29. oktober 2024.
Hvis du har spørgsmål med hensyn til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Sandie Nyhuus på telefon 72 37 97 50.
Vi forventer at holde første samtalerunde tirsdag den 5. november og torsdag den 7. november 2024. Anden samtalerunde forventer vi at holde mandag den 18. november 2024. Der vil indgå en person- og logikanalyse i ansættelsesforløbet.
Forud for ansættelsen indhenter vi referencer og straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Arbejdsstedet er Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.