Vil du være med til at skabe sundhed og velfærd for borgerne i Region Sjælland? Bliv en del af Infrastruktur i Koncern Digitalisering, og vær med til at sikre en robust it-infrastruktur og et stærkt beredskab, som skaber stabil drift og hurtig reetablering ved nedbrud
Vi søger en dygtig koordinator med it-teknisk indsigt i netværksinfrastruktur til at strukturere og styrke de tværgående og komplekse opgaver i udviklingen af Region Sjællands netværk.
Denne stilling er nyoprettet, hvilket giver dig en unik mulighed for at forme og udvikle rollen. Stillingen er forankret i funktionen Infrastruktur som består af ca. 60 personer.
Vil du sikre effektiv reetablering og støtte regionens kontinuitetsstrategi?
Som koordinator skal du være med til at koordinere udviklingen af vores netværk, f. eks. Ved implementere ny teknologi på tværs af vores sygehuse eller koordinering af indsatsen i forbindelse med byggeprojekter. Du bliver også en vigtig brik i den langsigtede planlægning af vedligeholdelsen af vores infrastrukturkomponenter.
Dine opgaver inkluderer koordinering af test og gennemførsel af både projekter og fastlagte opgaver jf. års- og vedligeholdelsesplaner. Du skal ligeledes være drivkraften i at sikre at vores dokumentation og standarder er opdateret, rapportering af arbejdet, samt sikre god registreringspraksis.
Din hverdag vil bestå af at koordinere med interne samarbejdspartnere, andre enheder i regionen og eksterne leverandører for at sikre, at komplekse opgaver gennemføres så smidigt som muligt. Du vil også skulle understøtte afdelingen med at følge overordnet processer og udvikle og implementere egne processer for håndteringen af ændringer i infrastrukturen.
Vi hører til i Ringsted i hjertet af Sjælland. Fra stationen er der 7 minutter på cykel og fra motorvejen er der 2 minutter i bil.
Er du struktureret og god til at planlægge?
Vi søger en kandidat med erfaring og kendskab til infrastruktur, især til netværk. Din uddannelsesbaggrund kan variere, men vi ser gerne, at du har fagtekniske kompetencer. Det er essentielt, at du er udadvendt og trives med at kommunikere med mange forskellige mennesker, da du vil få en stor kontaktflade. Erfaring med projektledelse og evnen til at arbejde tværfagligt er også væsentlige kvalifikationer.
Kendskab til ITIL, Service Now og relevante standarder vil ligeledes blive betragtet som en fordel.
Sådan søger du
Hvis det lyder interessant for dig, så send en kort ansøgning og CV senest den 8. oktober 2024. Vi ønsker gerne ansættelse pr. 1. december 2024 eller hurtigst muligt. Vi har planlagt 1. samtaler den 14.+15. oktober, og mulig 2. samtale den 17. oktober.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flextidsordning.
Læs mere om os som arbejdsplads her
Skulle du have spørgsmål til stillingen eller Koncern Digitalisering generelt, er du velkommen til at kontakte Funktionschef Helene Danielsen på telefon 2034 1334 eller Teamleder i Netværk Hanskristian Kaizensted på telefon 6192 2394.
Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen til KD.
Koncern Digitalisering – Nordens førende indenfor digitalisering i sundhedsvæsenet
Vores mål er klart og ambitiøst. Vi vil være Nordens førende indenfor digitalisering i Sundhedsvæsenet i 2027. Vi arbejder derfor målrettet med at sikre de bedste teknologiske betingelser til gavn for regionens medarbejdere, patienter, borgere og samarbejdspartnere.
Lær os bedre at kende
Profilside | Hjemmeside | LinkedIn
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir