Projektleder til brobygning af erhvervskandidatuddannelserPå Faculty of Natural Sciences (Nat) på Aarhus Universitet søger vi en engageret projektleder, der kan fungere som bindeled mellem vores fakultets uddannelser og fagmiljøer, vores uddannelsesadministration og virksomheder i Danmark. Du vil være med til at implementere og udvikle erhvervskandidatuddannelserne i tråd med kandidatreformen. Din vigtigste opgave bliver at opsøge virksomheder og etablere kontakt mellem disse og uddannelser med henblik på at kunne tilbyde ansættelse af erhvervskandidatstuderende. Dertil skal du være den primære kontaktperson for vores uddannelser i deres arbejde med at implementere en helt ny uddannelsesform på fakultetet.
Dine primære ansvarsområder vil være:- Koordinere fakultetets indsats ift. at udvikle og implementere erhvervskandidatuddannelser og sikre den rette processtyring heri.
- Proaktivt at identificere relevante virksomheder og organisationer, der kan tilbyde ansættelse af erhvervskandidatstuderende, samt etablere kontakt til disse.
- At fungere som knudepunkt for aktiviteter ifm. erhvervskandidateuddannelser og være sparringspartner for institutterne i arbejdet med implementering af erhvervskandidatuddannelser.
- At sikre et tæt samarbejde mellem fakultetets uddannelser, administrationen og virksomheder/organisationer for at matche uddannelser med konkrete virksomheder/organisationer og deres behov.
- At udvikle og implementere strategier for at fremme erhvervskandidatuddannelserne og øge kendskabet til dem i erhvervslivet.
- Bidrage til etablering af kvalitetssikringsprocesser så erhvervskandidatuddannelserne lever op til de rammer, de er underlagt.
Vi ønsker en kandidat, der:- Har erfaring med at arbejde opsøgende og etablere partnerskaber og samarbejder.
- Har en forståelse af eller hurtigt kan opbygge en dybdegående forståelse af den danske kandidatreform og de specifikke krav og muligheder, der ligger i erhvervskandidatuddannelserne.
- Har kendskab eller mod på at oparbejde kendskab til universitetsuddannelser og deres strukturer og opbygning, gerne med særligt fokus på naturvidenskabelige uddannelser.
- Kan formidle og oversætte universitetets og uddannelsers strukturer på en måde der giver mening for virksomheder/organisationer og vice versa.
- Er målrettet og struktureret i sit arbejde, og kreativ i at finde løsninger der bidrager til indgåelse af uddannelsessamarbejder.
- Har overblik og systematisk og målrettet kan inddrage relevante parter på de rette tidspunkter
Vi tilbyder:- En spændende og udfordrende stilling, hvor du spiller en vigtig rolle i udviklingen af erhvervskandidatuddannelserne på fakultetet.
- Muligheden for at være med til at forme fremtidens naturvidenskabelige erhvervskandidatuddannelser og styrke samarbejdet mellem universiteter og erhvervslivet i Danmark.
- En stilling hvor du kommer til at implementere en af de største reformer af universitetsuddannelser i nyere tid.
Hvem er vi?Faculty of Natural Sciences består af syv institutter og et institutlignende center, der tilsammen har over 30 uddannelser. Du vil blive en del af fakultetssekretariatet, hvor hverdagen foregår i tæt samarbejde med dekan, prodekaner, uddannelsesansvarlige, virksomheder og ikke mindst studerende. Fakultetssekretariatet består af 24 medarbejdere med forskellige fagligheder og opgaver. Læs mere om fakultetet på vores hjemmeside: https://nat.au.dk/
Arbejdssted Ny Munkegade 118, bygn.1535, 8000 Aarhus C
Yderligere information Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Aske Dahl Sløk (e-mail:
[email protected], tlf.: 23357523) eller rådgiver Kristian Mørch Abell (e-mail:
[email protected], tlf.: 93521057)
Krav og vilkår Lønindplacering aftales på baggrund af dine kvalifikationer og dit erfaringsniveau.
Der er som udgangspunkt tale om en projektstilling af 3 års varighed. Stillingen er på
37 t/uge med forventet start den 1. juni 2025.
FormaliaLøn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten eller anden relevant overenskomst, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk