1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Hillerød

Fællesadministrationen

Koordinator til sygefraværsprojekt i Den Sociale Virksomhed

Fuldtid

Tidsbegrænset

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2768642
|
Indrykket for 2 dage siden
Mennesker, som er anderledes end flertallet, fortjener et godt liv. Det personale, som støtter børn, unge og voksne, der har behov for en specialiseret social indsats i hele eller dele af deres liv, fortjener et godt arbejdsliv.
Giv os en del af dig – og få et arbejdsliv med mening.

Der er et højt sygefravær i Den Sociale Virksomhed. Det vil vi gerne gøre noget ved, for det slider på medarbejdergruppen, når der mangler kolleger. Vi har en formodning om, at der er mange grunde til det høje sygefravær, men at vi kan nedbringe fraværet med en fælles og fokuseret indsats.

Vi har fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fået midler til et toårigt projekt, hvori sygefraværskoordination er et kerneelement. Derfor søger vi en ny kollega.

”Vi glæder os til at få dine kompetencer i spil. Vores forventninger til dig er, at du kan understøtte og rådgive vores tilbudsledelser og opsamle og videreformidle gode erfaringer, metoder, værktøjer og greb på tværs af Den Sociale Virksomhed,” siger sekretariatschef Caroline Winkel

Du skal arbejde med forskellige typer indsatser med afsæt i dine erfaringer og viden om arbejdsmiljø og best practice, som afdækkes i projektet. Gennem sparring og rådgivning af ledere i fx sygefraværssamtaler skal du være med til at skabe rammerne for den fremtidige sygefraværsindsats i Den Sociale Virksomhed.

Bliv en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi gør hinanden bedre
Du bliver ansat i sekretariatet i Den Sociale Virksomhed. Vi er en del af virksomhedens fælles administration, der – udover direktionen – omfatter ca. 25 kolleger med forskellige faglige baggrunde.

I det daglige vil du arbejde tæt sammen med vores interne projektleder og et konsulenthus, som er vores samarbejdspartner i projektet. Du vil have stor kontakt med ledelser og HR-ansatte på vores 19 bo- og behandlingstilbud, der er samlet i Region Hovedstadens Sociale Virksomhed.

Vi arbejder meget fleksibelt – på fælleskontoret, hjemmefra og på tilbuddene. Administrationen har til huse på Regionsgården i Hillerød.

Du har interesse og erfaring i arbejdet med sygefravær og er god til relationer

”Det skal falde dig naturligt at skabe gode relationer og aktivt opsøge tilbudsledelserne. Det er helt afgørende for, at vi kan lykkes med at understøtte vores ledere i en fokuseret sygefraværsindsats,” siger Caroline Winkel.

Udover at være god til at koordinere, facilitere og rådgive kræver koordinatorrollen, at du har:

  • Specialiserede kompetencer i sygefravær og arbejdsmiljø; gerne erfaring, der kan omsættes til det specialiserede socialområde
  • Erfaring med samtale- og refleksionsteknikker; gerne konkret erfaring med sygefraværssamtaler
  • Pondus og erfaring med at omsætte indsatser og samarbejde med ledere
  • Undervisningskompetencer
Vi har et stærkt fagligt miljø og vil glæde os til at blive udfordret og inspireret af dig.

Lidt mere om Den Sociale Virksomhed
Vi står for drift og udvikling af 19 tilbud inden for det højt specialiserede social- og specialundervisningsområde med en samlet omsætning på ca. 1. mia. kr. Tilbuddene omfatter bo- og dagtilbud, specialundervisning, aktivitets- og beskæftigelsestilbud, rehabilitering, herberger, krisecentre og sikrede afdelinger for unge. ​​​​​

Målgrupperne er børn, unge og voksne med meget forskellige forudsætninger, behov og problemer. ​Fælles for dem er, at de ikke mestrer​ at leve livet uden hjælp fra professionelle – men i øvrigt har mange af de samme ønsker til tilværelsen som alle andre.​

Vores kerneopgave er at skabe rammerne for, at de mennesker, som benytter vores tilbud, oplever høj livskvalitet og får mulighed for at udvikle sig og leve et så selvstændigt liv som muligt.

Læs og se mere om os på vores hjemme og sociale medier:

DenSocialeVirksomhed.dk

Facebook

LinkedIn

Vil håber at høre fra dig
Send din ansøgning senest søndag den 1. december. Vi holder første samtale onsdag den 4. december og 2. samtale onsdag den 11. december 2024.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Caroline Winkel på 61682495.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er en projektansættelse i en fuldtidsstilling med forventet start den 1. februar 2025 til 31. oktober 2026. En forlængelse af ansættelsen kan muligvis komme på tale.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du har kørekort og bil til rådighed. Dine kørselsudgifter dækkes af Statens kørselstakster og reglerne herom.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
Hillerød
Koordinator
Hovedstaden
Kontor og administration
Hillerød
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    PERSONALE-MATCH ApS

    Materiale Koordinator til Byggeplads i Hillerød

    Fuldtid

    3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Kongens Vænge 2A, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Høgevej 19, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job