1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Frederiksberg
Udløber snart

Frederiksberg Kommune - Borgerservice

Koordinator til Rådhusservice søges

Fuldtid

Permanent

Smallegade 1, 2000 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
Frederiksberg Kommune
ID: 2857102
|
Indrykket for 10 dage siden

Er du serviceminded og god til at udvikle og strukturere opgaver? Så er det formentlig dig, vi mangler som koordinator i Rådhusservice på Frederiksberg Rådhus.


Om jobbet

Vi søger en koordinator til at varetage driften og strukturere udviklingsopgaver i Rådhusservice. Rådhusservice består af i alt 11 rådhusbetjente og en enhedschef. Vores opgaver er grundlæggende at understøtte rådhusets drift og sikre Frederiksbergs borgere en god service. Rådhusservice står bl.a. for at afholde arrangementer, foretage rundvisninger, afhente renovation, foretage serveringer og sørge for teknik ved taler, hvilket er nogle af de opgaver du skal planlægge og strukturere på daglig basis.

Blandt de udviklingsopgaver du kommer til at arbejde med, er opbygningen af et vikarkorps til større events, effektivisering af renovationsindsamling, en kommende driftsmodel og yderligere centralisering af indkøb. Du vil også deltage i planlægningen og løsning af andre opgaver på tværs af afdelingerne på rådhuset. Stillingen vil ikke udelukkende være administrativ, da du lejlighedsvis vil deltage i driften som fx vært ved vores arrangementer, sidde i en af vores informationer, foretage opsætning til events eller være vidne ved vielser.

Vi forventer at du trives med at have og tage ansvar. Du er god til at strukturere og prioritere arbejdsopgaver og kan holde hovedet koldt, når der er mange opgaver på dit bord. Du har gode grundlæggende IT-kompetencer, så du hurtigt vil kunne oplæres i vores IT-systemer og strukturere vores opgaver.

Som menneske har du en positiv tilgang til nye opgaver og kan levere service af høj kvalitet, hvor du møder mennesker med empati og gerne med et smil på læben. 

Dine opgaver som koordinator vil bl.a. være:

  • Vagtplanlægning i Rådhusservice.
  • Registrering af løn.
  • Indkøb af varer til Rådhusservice.
  • Disponering af opgaver til personale.
  • Deltage i og styre bemanding til arrangementer.
  • Udviklingsopgaver. 
  • Indgå i arbejdsopgaver ved travlhed. 

Du vil komme til at arbejde på kontor med vores serviceleder og enhedschef, hvor der vil være mulighed for daglig sparring om løsning af dine opgaver. Vi forventer ikke, at du har erfaring indenfor alle områder, men det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde struktureret og have ansvar.

Vi tilbyder et udviklende job på en arbejdsplads med et godt socialt miljø. Omgangstonen er uformel og præget af humor. Du får stor indflydelse på udformningen af din arbejdsdag med mulighed for flextid. Du kommer til at opleve og være en del af kulturelle arrangementer, som vores flotte rådhushal og festsal ofte danner rammen om. Vi stiller omklædnings- og badefaciliteter til rådighed samt, ligesom man har mulighed for at melde sig ind i Rådhusets motionscenter. 

Løn og ansættelse

Du bliver ansat på Frederiksberg Rådhus og stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Arbejdstiden vil primært være mandag – fredag i dagtimerne, men aftenarbejde og weekendarbejde kan forekomme.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst med FOA som Teknisk Serviceleder uden personaleansvar. Ved ansættelsen beder vi om straffeattest ligesom kørekort til kategori B vil være en fordel. 


Yderligere oplysninger

Der er ansøgningsfrist den 9. marts 2025. Da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, vil der løbende blive afholdt samtaler.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef for Rådhusservice og Vagtcentral, Mika Mørk Panduro på tlf. 2898 2490.


Du kan læse mere om Frederiksberg Kommune på www.frederiksberg.dk.

 
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
Frederiksberg
Koordinator
Hovedstaden
Kontor og administration
Frederiksberg
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Fugl Leonhardt ApS

    Koordinerende ansvarlig husassistent til privat husholdning

    Fuldtid

    Suomisvej 4, 1927 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

Søg efter andre job