1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Ballerup
Nyt job

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Koordinator til maritime Våben- og Elektroniksystemer

Fuldtid

Permanent

Lautrupbjerg 1, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2845188
|
Indrykket i dag
Er du orlogskaptajn (OK) og har du interesse i at arbejde med tværgående aktiviteter indenfor forretningsområdets kapacitetscentre, deltage i KAMA overordnede planlægning og deltage i testsejladser m.v. på de operative enheder?

Så har vi en spændende og udfordrende stilling som sagsbehandler i et engageret team af kapacitetsmanagere og faglige sagsbehandlere i den maritime division i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse med tiltrædelse snarest muligt.

Om os
Den maritime division i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse benævnes ”Kapacitetsansvarlig Maritim” eller blot KAMA. Vi er overordnet systemsansvarlige for alle Forsvarets maritime kapaciteter, herunder bl.a. ansvarlig for anskaffelses-, eftersyns-, vedligeholdelses- og modifikationsprojekter.

Forretningsområde Våben- og Elektroniksystemer (FOV) er en afdeling med ansvar for anskaffelse, drift og bortskaffelse af Søværnets våben- og elektroniksystemer.
Afdelingen består af 67 medarbejdere – heraf 8 Kapacitetsmanagere (KCM) - civile såvel som militære. Vi anskaffer nye materielsystemer, tilvejebringer grundlaget for systemernes efterfølgende drift, iværksætter materielmodifikationer – og i den sidste ende står vi også for bortskaffelsen af systemerne. Populært sagt er det os, der løfter materielansvaret fra ”vugge til grav”.

Vi tilbyder dig et spændende, afvekslende og uformelt arbejdsmiljø med et godt kollegialt samarbejde.

Om stillingen
Du vil blive placeret direkte under afdelingschefen, og i kombination med det øvrige stillingsindhold, fungere som militær operativ og teknisk rådgiver for chefen for forretningsområdechef våben og elektronik (FOV).

Arbejdet omfatter:
• Koordination indenfor forretningsområdet med ansvar for gennemførsel af tværgående aktiviteter inden forretningsområdets KCM’er - herunder testsejladser m.v.
• KAMA FORACS repræsentant.
• Koordination direkte med slutbrugerne af maritime systemer, herunder: planlægning af fælles aktiviteter og aktiviteter hvor besætninger, maritime systemer eller skibsplatforme indgår.
• Koordination med KAMA planlægningselement.

Arbejdet kan desuden blandt andet omfatte:
• Bistå i forbindelse med udarbejdelse af direktiver, bestemmelser mv. som grundlag for gennemførelse af tekniske-/systemkontrol jf. gældende bestemmelser for test af maritime systemer i forbindelse med levering til kunden (Søværnskommandoen).
• Bistand til projektledere på maritime projekter samt evt. sagsbehandlere i håndteringen af arbejdsopgaver med udgangspunkt i sit kendskab til kunden,
• Øvrige opgaver (efter CH FOV direktiver)

Arbejdet vil foregå i et alsidigt miljø og indebærer samarbejde med søværnets sejlende personale, eskadrer, leverandører og værksteder. Der må påregnes nogen rejseaktivitet, herunder til tider sejlads med søværnets enheder.

Om dig
Du er orlogskaptajn og har gennemført MMS. Alternativt er du erfaren kaptajnløjtnant, der er optaget på eller i gang med MMS. I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du har en teknisk baggrund og erfaring fra sejlende tjeneste gerne som våben- og elektronikofficer og gerne suppleret med stabstjeneste inden for det materielmæssige område.

For at kunne bestride stillingen på tilfredsstillende vis, er det vigtigt at du er selvstændig, proaktiv, struktureret og fleksibel, og at du trives godt med mange og samtidige opgaver.

Du skal kunne prioritere mellem opgaverne, men samtidig være god til at fokusere på de væsentligste forhold uden at gå på kompromis med virksomhedens samlede opgavekompleks.

Derudover forventer vi, at du har en god teknisk forståelse og kompetencer inden for våben og elektronik på det maritime område. Du er god til kommunikation og evner at samarbejde tværfagligt med kollegaer med vidt forskellig baggrund.

Du kan formulere dig på skrift og i tale såvel på dansk som på engelsk.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til overingeniør Bjørn Stege (CH FOV) på telefon 4171 0530, eller via mail: [email protected].

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Helle Elgaard Peterslund, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på telefon 728 19104.

Ansøgningsfristen er den 24. februar 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) fungerer som materielfagligt videnscenter og logistisk myndighed. I samarbejde med Værnsfælles Forsvarskommando med underliggende værnsstabe sikrer FMI rettidig støtte og forsyninger til Forsvarets igangværende operationer i ind- og udland. Det er FMI´s opgave at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materielkapaciteter for alle Forsvarets myndigheder lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til støvler, feltrationer og lommeknive.
FMI er en styrelse under Forsvarsministeriet og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Orlogskaptajn
Ballerup
Orlogskaptajn
Hovedstaden
Koordinator
Ballerup
Koordinator
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Assisterende Kapacitetsmanager for Fregatter

    Fuldtid

    Lautrupbjerg 1, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Torvevej 21, 2740 Skovlunde, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Brænder du for at skabe forandring i udsatte familier? Er du fleksibel og kan tilgodese borgeren eller familiens behov på forskellige tidspunkter af dagen? Brænder du for udstrakt tværfaglighed? Ser d... Læs mere
    Ballerup Kommune
Søg efter andre job