1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Tårnby

Tårnby Kommune

Koordinator til beskæftigelsesområdet i Ungecentret

Fuldtid

Permanent

Gammel Kirkevej 98, 2770 Kastrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2750785
|
Indrykket for 3 dage siden

Koordinator til beskæftigelsesområdet i Ungecentret

Hvis du tror på, at der er plads til alle på arbejdsmarkedet. At arbejde og uddannelse skaber værdi for unge, og at du kan understøtte indsatsen til at nå målene. Så læs med her.

Holdet

Sammen med 12 dygtige og innovative medarbejdere skal du sikre, at unge finder deres plads på arbejdsmarkedet eller kommer i uddannelse. Vi tror på, at virkeligheden virker, og vi tror på, at alle har brug for at mærke, at de har værdi. Du skal derfor være med til at styrke brugen af lønnede timer og en virksomhedsvendt indsats, som en vej til at fremme den unges tro på egne evner.

Vi holder hyppige samtaler (hver 4 uge) med vores unge. Vi har fokus på at bruge vores interne tilbudsvifte og er meget optaget af, at benytte den virksomhedsrettede indsats som et redskab til at hjælpe borgerne tilbage på arbejdsmarkedet. Vi stiller krav til vores unge og understøtter deres udvikling, så de opnår succes. Vi tror på, at arbejde/uddannelse og livsglæde hænger sammen.

Du refererer til lederen for Beskæftigelse og Uddannelse, og du har det faglige ansvar for beskæftigelsesdelen, som både består af myndigheds- og udførerområdet. Sammen med din leder skal I udvikle beskæftigelsesområdet. Lederen har det faglige ansvar for uddannelsesområdet.

Ungecentret består af 45 medarbejdere, som arbejder på tværs af beskæftigelses-, uddannelses- og socialområdet.

Din opgave
Som koordinator bliver du ansvarlig for den faglig ledelse for beskæftigelsesindsatsen i Ungecentret. Målgrupperne er: kontanthjælp, uddannelseshjælp, ressourceforløb, unge uden ydelse og under 18 år - herunder de sager over 30 år, som ligger hos centrets tre familiekoordinatorer. Du bliver faglig ansvarlig for både myndighedsområdet og vores 4 klubtilbud. Du er også ansvarlig for, at de indsatser som andre centre understøtter Ungecentret med, fungerer – jobformidler, IPS og Ungegarantien, som på sigt udvikles til Ungeløftet. Vi varetager både beskæftigelsesindsatsen for Tårnby og Dragør Kommune.

Du skal desuden

  • have en mindre sagsstamme med komplicerede borgersager, ofte højkonfliktsager
  • forberede STU-sager til rehabiliteringsteamet sammen med specialvejlederne
  • følge op på antallet af samtaler og kvalitetssikre indholdet
  • understøtte progression i teamets sager, herunder sikre at alle borgere er i tilbud
  • afholde teammøder og understøtte retningen i indsatserne
  • deltage i svære borgersamtaler med sagsbehandlerne
  • sikre at den virksomhedsrettede indsats benyttes hyppigt
  • sikre at interne tilbud udnyttes kapacitetsmæssigt
  • være bindeled mellem Ungecenter og Jobcenter
  • være bindeled mellem Voksenhandicapcentret og Ungecenter
  • udvikle visitationen, implementere brugen af læse-, skrive- og regnetest
  • understøtte den daglige drift og kunne træde ind og hjælpe ved fravær



Hvad forventer vi af dig?

  • Du er faglig stærk og opsøgende

Du har bred erfaring på beskæftigelsesområdet - gerne med flere målgrupper. Du er god til at opsøge viden og følger med i tendenserne på beskæftigelsesområdet, og du formår at koble dem til indsatsen og det øvrige ungeområde. Du søger den viden, som du har behov for, og spørger hvis du er i tvivl om noget.

  • Du er en god formidler
    Du kan videreformidle gældende lovgivning og koordinere indsatsen i tæt samarbejde med samarbejdspartnere og sagsbehandlere. Du skal formidle til mange forskellige aktører - mundtligt som skriftligt. Du er dygtig til at skabe følgeskab gennem din kommunikation og øvrige ageren.

  • Du er resultatorienteret og følger op

Du er optaget af at følge den politiske dagsorden og retning i centret og følger op på de indsatser og tiltag du igangsætter. Du er inddragende og hjælper holdet, når det giver mening, så vi hurtigst muligt og sammen når i mål.


Din baggrund
Du har en socialfaglig baggrund og mange års erfaring på beskæftigelsesområdet, så du kan understøtte og udvikle den faglige ledelse på området. Vi arbejder i fagsystemet Fasit og forventer, at du kan agere superbruger i systemet.

Vi tilbyder

En arbejdsplads, som er i rivende udvikling og forandring. I Ungecenter Tårnby har vi fokus på at sætte de unge og virksomhederne i centrum.

Du vil få skønne kollegaer med engagement og stor social- og beskæftigelsesfaglighed, hvor der altid er plads til smil og grin i den travle hverdag.

Ansøgning og ansættelsesforholdet

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Ansøgningsfristen er d. 17. november 2024, vi udvælger kandidater d. 18. november.

Vi holder samtaler d. 19. november 2024.

Stillingen er på 37 timer med start 1. januar 2025.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Mette Bløcher 60160135.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold på HK- eller socialrådgiveroverenskomst.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.


Behandling af personoplysninger

Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: [email protected].

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
Tårnby
Koordinator
Hovedstaden
Socialvæsen
Tårnby
Socialvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Tårnby Kommune

    Center for Social Indsats og Udvikling søger en fagligt stærk takstforhandler/koordinator

    Fuldtid

    Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Kirstinehøj 3, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Amager Strandvej 390, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Oliefabriksvej 71, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job