Vi søger en faglig koordinator til vores team Mediestyring, der har lyst til at arbejde med materialeindkøb og katalogisering. Som faglig koordinator for Mediestyring vil du have det overordnede ansvar for bibliotekets indkøb af materialer og være med til at sikre et effektivt flow i arbejdsprocesserne omkring indkøb og pleje af vores materialesamling. Du skal kunne se dig selv som en af husets specialister, der arbejder med materialevalg og katalogisering.
Som koordinator har du, i tæt sparring med nærmeste leder, ansvaret for at planlægge og styre de daglige opgaver i teamet, samt at være med til at sikre koordinering på tværs af bibliotekets teams i samarbejde med teamkoordinatorerne og bibliotekets ledelse.
Vi tilbyder en stilling, hvor du har mulighed for at udnytte din bibliotekariske faglighed i kerneopgaver som materialevalg, katalogisering, materialepleje og bemanding i biblioteksrummet i betjening af voksne.
Herudover vil du indgå i Centralbibliotekernes arbejde med materialeoverbygningen til landets folkebiblioteker, herunder udvikling af denne i samarbejde med kollegaer fra landets centralbiblioteker.
Arbejdsopgaver- Koordinering af materialeindkøb og materialepleje af bibliotekets samling.
- Indkøb af nye voksenmaterialer til bibliotekets samling.
- Katalogisering af materialer, primært udenlandske bøger.
- Materialepleje af voksenmaterialer i bibliotekets samling.
- Udvikling af Centralbibliotekernes materialeoverbygning.
- Betjening af det voksne publikum i bibliotekets fysiske udlån – også aftener og weekender.
Dine kompetencer og kvalifikationer- Du har en relevant uddannelse – gerne bibliotekar eller cand.scient.bibl.
- Evne til at arbejde selvstændigt og fleksibelt.
- Gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde med til udvikling af området.
- Du har erfaring med materialeindkøb.
- Du har kendskab til og/eller interesse for katalogisering.
- Serviceminded og engageret i betjening af brugerne.
Vi tilbyder- En fuldtidsstilling (37 timer) med tiltrædelse den 1. maj 2025 eller snarest derefter.
- Grundig oplæring i katalogisering og emneindeksering.
- Engagerede kollegaer i et godt og fagligt stærkt miljø.
- En arbejdsplads med kort afstand fra idé til handling og en uhøjtidelig omgangstone.
- Løn i henhold til gældende overenskomst og principperne i ny løn (25.000-35.000 kr./mdr. ekskl. pension, afhængig af kvalifikationer).
Ansøgningsinformation- Ansøgningsfrist: onsdag den 12. marts 2025.
- Ansøg online via Herning Kommunes hjemmeside: www.herning.dk.
- Samtaler forventes afholdt i uge 12 eller 13.
For mere informationom stillingen kontakt Leder af IT og Mediestyring, Steen Ammentorp, på
[email protected] eller telefon 30 31 61 70.
Om Herning Bibliotekerne
Herning Bibliotekerne er både en port til verdens viden og kultur og et oplevelsessted for kommunens borgere. Med seks fysiske biblioteker og et stort digitalt bibliotekstilbud er vi en central aktør i lokalområdet. Som centralbibliotek varetager vi desuden en del af materialeoverbygningen for landets folkebiblioteker, samt koordinerende funktioner og udviklingsopgaver for bibliotekerne i Region Midtjylland.Vi ser frem til at modtage din ansøgning!