Er du god til at samle trådene, understøtte sagsbehandlingen for direktionen i en statslig styrelse og håndtere tværgående opgaver? Så er du måske en af vores nye medarbejdere i Koordinationselementet i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse? Om os Koordinationselementet har ansvaret for Ejendomsstabens overordnede planlægning, opgavestyring og sagsbehandling i driftsorganisationen, herunder løbende opfølgning på opgaver til divisionen.
Vi er kontaktpunktet for nye driftsopgaver og leverer rådgivning og sparring til chefer og sagsbehandlere på tværs af Ejendomsstyrelsens afdelinger vedrørende sagsbehandling, drift og udvikling.
Vi værdsætter et inkluderende og uformelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både faglig sparring og personlig udvikling. Hos os får du mulighed for at arbejde tæt sammen med ledelsen i organisationen. Der er et højt tempo i organisationen, men samtidig fleksibilitet og mulighed for at finde en god balance mellem arbejde og privatliv.
I Ejendomsstyrelsen er der flere divisioner, hvor hver division har et koordinationselement. I Ejendomsstabens koordinationselement vil teamet bestå af tre medarbejdere, der refererer til divisionschefen.
Om stillingen Dine primære arbejdsopgaver vil være at understøtte divisionschefen i drifts- og udviklingsopgaver i Ejendomsstaben. Du vil arbejde tæt sammen med og koordinere med kollegaer i koordinationselementet. Du vil blive mødt med en bred vifte af varierede opgaver, herunder:
Eksempler på opgaver i koordinationselementet: - Opgavestyring af den administrative opgaveportefølje i Ejendomsstaben, Ejendomsstyrelsens ledelse eller Forsvarsministeriets departement, drift af Ejendomsstabens arbejdsprogram, interne høringer, kompetenceudvikling mv.
- Udarbejdelse af sagsoplæg, præsentationsmateriale og talepapirer til eller på vegne af chefen for Ejendomsstaben.
- Sparring og kvalitetssikring af sagsoplæg fra Ejendomsstabens afdelinger.
- Koordinering og sparring med sektionerne om sagsoplæg, der skal forelægges chefen for Ejendomsstaben og Ejendomsstyrelsens direktion.
- Understøttelse og repræsentation af Ejendomsstaben i tværgående opgaver i Ejendomsstyrelsen.
- Understøttelse af chefen for Ejendomsstaben i ledelsesmæssige opgaver og ledelsesmæssig udvikling.
Administrative opgaver i koordinationselementet: - Udarbejdelse af dagsordener, indkaldelser og referater fra chefmøder, samarbejdsudvalgsmøder, arbejdsmiljøudvalgsmøder, divisionsmøder og andre møder, hvor chefen for Ejendomsstaben er mødeleder.
- Koordinering og støtte ved afholdelse af uddannelse og seminarer i Ejendomsstaben.
- Kontrol, rådgivning og oplæring af medarbejdere i afdelingerne i WorkZone (ESDH-systemet).
- Administrativ støtte til onboarding, offboarding, flytninger, omstruktureringer og lignende.
- Understøttende opgaver ved IT-bestillinger.
Om dig Vi leder efter en medarbejder, der trives i en hverdag med mange kontaktflader og er god til at se sammenhænge og synergier samt tænke strategisk. Du er en dygtig koordinator/sagsbehandler, der kan skabe relationer og agere i politiske sammenhænge. Du skal kunne skabe struktur, fastholde fokus på opgaverne og formå at formidle opgaver og sammenhænge, så de fremstår relevante for både chefer og medarbejdere.
Vi søger medarbejdere, der har erfaring med koordinering og sagsbehandling i politisk styrede organisationer. Du kan have en administrativ baggrund eller en akademisk uddannelse, der giver dig og strategiske viden. Det vigtigste er, at du har erfaring med at navigere i komplekse organisatoriske strukturer og skabe resultater gennem samarbejde.
Ansættelsesvilkår Du ansættes og aflønnes i henhold til gældende overenskomst, som afhænger af din uddannelsesmæssige baggrund. Der er mulighed for at forhandle tillæg afhængigt af dine kvalifikationer.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner. Dit faste tjenestested vil være ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Arsenalvej 55, 9800 Hjørring.
Der er mulighed for fleksibel arbejdstid og der vil være mulighed for en vis grad af hjemmearbejde efter din introduktionsperiode.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontrakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for Ejendomsstaben, Birgitte Kring Frederiksen, på telefon 2179 7232.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Tracilla Musonda, på telefon 3266 5051.
Ansøgningsfristen er den 17. marts 2025 og vi forventer at afholde samtaler d. 20. marts 2025.
Stillingen er til besættelse snarest og gerne senest den 1. april 2025.
Vi vil bede dig søge stillingen via linket. For at komme i betragtning til stillingen, beder vi dig om at vedhæfte ansøgning og CV.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet ved at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virker. Ejendomsstyrelsen leverer et full service koncept, hvor opgaverne omfatter; Facility management, nybyggeri, vedligehold, miljø- og energiopgaver samt naturpleje- og udføres overvejende via eksterne leverandører.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, både civilt og militære ansatte og der er i alt 860 etablissementer spredt ud over hele Danmark. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
Ejendomsstyrelsen er overvejende en civil arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og viden fællesskaber. Styrelsen har ejendomsdrift i centrum, både i opgaveløsningen med vores kunder og i forhold til kompetenceudvikling af medarbejdere. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har et samlet budget på ca. 2 mia. kr., 2,4 mio. m2 bebyggelse i vores portefølje, et samlet øvelsesareal på ca. 36.000 hektar og vi beskæftiger ca. 600 medarbejdere.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk